Jeg er en pige på 20 år, som har alkoholiske forældre. De har drukket igennem hele mit liv og det har sat nogle dybe spor på hvordan jeg reagerer på forskellige situationer og på hvordan jeg lever mit liv. Jeg har tidligere haft en spiseforstyrrelse, som jeg dog nu er ovre. Men er jeg stresset eller gennemgår hårde tider, kan mine gamle negative tanker godt dukke op igen. Dvs. jeg synes faktisk konstant at de stadig er der… Så hver dag er en kamp imod min indre stemme, som fortæller mig hvad jeg må og ikke må (mht. kost, træning osv.) og det er meget udmattende og frustrerende, at skulle kæmpe sådanne indre kampe hver dag og hele tiden. Nu er jeg lige startet på mit studie – med nye klassekammerater og nye lærere. Det stresser mig meget, at skulle være så meget “på” socialt. Når jeg skriver “på”, mener jeg at jeg føler at jeg altid skal være glad og have overskud, når jeg er i skole – og er jeg ikke det, bebrejder jeg mig selv meget for det, hvilket går meget udover mit selvværd. Jeg føler konstant at jeg skal være på vagt, når jeg er sammen med mennesker, som jeg ikke kender og ikke ved hvor jeg har. Jeg er meget bange for, at de ikke kan lide mig eller vil såre mig, hvis jeg slapper af og bare er mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og føler mig så frustreret over, at det skal være så svært at opleve nye ting i frygt for at det går dårligt eller at jeg ødelægger det.
Jeg håber jeg kan få gode råd om hvad jeg skal gøre eller kan få nogle tanker og teorier fra jer, om hvorfor jeg mon har det sådan.
Hilsner fra Den Sorgfulde Pige.
Svar:
Kære du
Det lyder rigtig hårdt at du hver dag må kæmpe imod din indre stemme, og samtidig skulle kæmpe imod dine følelser og signalere glæde og overskud, selvom du har det på en anden måde indeni. Jeg kan godt forstå at du er frustreret over at have det sådan.
Du spørger om to ting, du spørger hvad du kan gøre og du spørger om vi har nogle tanker eller teorier om, hvorfor du har det som du har det.
Jeg vil starte med at fortælle dig mine tanker om, hvordan det kan være at du har det som du har det.
Du indleder dit brev med at skrive, at dit liv med drikkende forældre har sat nogle dybe spor i dig. Det tror jeg du har helt ret i. Jeg ved ikke hvordan din opvækst har været, men udfra hvad andre unge fortæller vil jeg gætte på, at din opvækst måske har været præget af kaos, usikkerhed, utryghed og du har måske også lagt låg på dine egne følelser for at tilgodese dine forældre. Måske har dine forældre behandlet dig dårligt og såret dig?
Jeg tænker, at hvis det har været sådan, kan det sagtens være med til at gøre, at du idag har negative tanker. Det er lidt som om din indre stemme sætter grænser for dig, siger at der er noget du må og ikke må. Jeg tænker om din indre stemme forsøger at skabe kontrol og opveje det kaos du måske oplevede som barn? Det kan også være den prøver at opveje det indre kaos du måske stadig føler indeni? Nu gætter jeg mig lidt frem, kan du genkende noget af det jeg siger?
Mange unge som vokser op med drikkende forældre fortæller om, hvordan der var meget lidt plads til deres følelser under deres opvækst fordi der altid var fokus på de drikkende. Helt grundlæggende kan man sige, at hvis man ikke er vant til at registrere sine følelser, mærke at de er der, forholde sig til dem og handle på dem, kan det føre til at man føler sig usikker og man kan få svært ved bare at være sig selv.
En sidste ting jeg tænker på, i forhold til det du fortæller er, at det kan være svært at have tillid til andre mennesker og tro på at de vil en det godt, hvis man har oplevet at blive svigtet af sine forældre.
Giver det mening for dig?
En ting er at prøve at forstå hvorfor du har det som du har det, noget andet er at finde ud af, hvordan du får det bedre. I dit brev spørger du efter nogle gode råd om, hvad du kan gøre.
Når jeg læser dit brev får jeg indtryk af, at du gerne vil have mere tillid til andre mennesker, at du gerne vil kunne slappe af og være dig selv uden at bekymre dig om, om andre kan lide dig. Du vil også gerne undgå at bebrejde dig selv for, at du har det som du har det, for det går ud over dit selvværd.
Mit bedste råd er at du arbejder med at være i de følelser du har, accepterer når du er ked af det, vred osv. Du skal give følelserne plads og lade dem være i dig. Når de er i dig, tænker jeg at du skal prøve at lade dem komme til udtryk. Vis andre hvordan du har det. Undgå at bebrejde dig selv, hvis du en dag ikke er glad i skolen. Vis hvordan du har det og tal om det. Jeg tror du vil opleve at andre har det på sammen måde, at de heller ikke altid er glade.
I forhold til at møde andre mennesker med tillid tænker jeg, at du har brug for, at arbejde med din indre følelse af at være god nok og være noget værd. I terapi kan man arbejde med sit selvværd, jeg tænker på om det kunne være noget for dig? Du kan blive skrevet på venteliste til terapi i TUBA, det er gratis at gå i TUBA. Du kan læse mere om terapi i TUBA her.
Du kan også øve dig i at kende forskel på mennesker. Nogle mennesker skal man ikke have tillid til. Andre kan man sagtens stole på. Det kan være en god øvelse at se an, hvem du godt kan lide og har lyst til at involvere dig med og hvem der giver dig lyst til, at holde dig på afstand. Du kan måske prøve at nærme dig nogle af de andre på dit studie ganske langsomt. Det er fornuftigt nok at være på vagt, men når du åbner dig lidt, kan du måske prøve at mærke efter, hvem der tager godt i mod den du er når du slapper af og er dig selv. Det er dem du skal prøve at knytte dig til.
Jeg håber du finder det der følelse rigtigt for dig i forhold til at komme et skridt nærmere det liv du drømmer om. Ved at skrive herind har du allerede taget det første skridt. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis der er flere tanker og følelser du har lyst til at vende. Du kan også besøge chatrådgivningen og tale med en rådgiver.
Bedste hilsner
Camilla