Jeg er vokset op hos en alkoholiker som mor.
Siden jeg var 4 til jeg stak af hjemmefra som 13 årig og derefter flyttede hjem hos min far har jeg levet med min mor og hendes alkoholsmisbrug.
Min mor blev ret voldelig, ondskabsfuld og nedgørende når hun blev fuld.
Hun blev kort sagt en helt anden person.
Det er ret normalt her at man drikker sig fuld af og til sammen med sine venner, til fester og andre ting. Og jeg kan godt lide at drikke jeg har det fint med det. Jeg ved at jeg med sikkerhed aldrig vil kunne blive alkoholikere da det har sat så dybe ar i mig at jeg simpelthen ikke vil ende som mig mor. Men jeg er ekstrem bange for at blive fuld og bliver det derfor aldrig, da jeg er bange for at blive ondskabsfuld som min mor blev da hun var fuld. Min storesøster som er 19 og har vokset op sammen med mig, drikker gerne med sine venner en fredagaften men hun bliver ikke ondskabsfuld, derimod kan hun tænke klart og styre sig. Men jeg er bange for at jeg selv bliver ondskabsfuld. Og jeg kan også finde på at tage en smule afstand fra fulde mennesker fordi jeg altid er bange for at de vil mig noget ondt. Kan man på nogen måder forud sige hvordan man bliver når man er fuld? Eller styre sig? For jeg synes det er trist at jeg går glip af nogle af oplevelserne sammen med mine venner, bare fordi jeg lever med denne angst.
Desuden føler jeg heller ikke at det er okay for mig at gå op sammen med min familie og drikke til familiefester (Ikke drikke sig fuld men bare drikke noget Alkohol) Da jeg føler hele min familie så ser ned på mig og tænker at jeg bliver som min mor. Min far har givet mig lov til at drikke, da han ved at jeg kan styre mig og ikke ender på den som min mor, og han mener ikke at jeg skal holde mig væk fra fællesskabet i min omgangskreds som festdrikker.
Svar:
Kære du
Det lyder ikke rart at være vokset op med en mor, som bliver voldelig og ondskabsfuld, når hun drikker. Jeg kan sagtens forstå at du tænker over, hvordan du selv reagerer, hvis du bliver fuld og at du indimellem tager en smule afstand til andre fulde mennesker. Det er helt almindeligt, at du reagerer sådan. Jeg ved at andre unge, som er vokset op med drikkende forældre, går med nogle af de samme overvejelser, som du går med. Jeg synes, det er rigtig flot at du skriver herind med dit dilemma og jeg har stor respekt for, at du er bevidst om dit dilemma og gerne vil prøve at finde en vej i det.
Som jeg forstår dit brev, står du i et dilemma i forhold til selv at drikke dig fuld. På den ene side er du nervøs for, hvordan du reagerer, på den anden side har du ikke lyst til at stå udenfor de oplevelser dine venner har, når de festdrikker.
Du stiller et helt konkret spørgsmål:
Kan man på nogen måder forudsige, hvordan man bliver når man er fuld?
Nej det kan man faktisk ikke. Man finder først ud af, hvordan alkohol påvirker en, når man er fuld.
Det lyder til at din mor er sårbar over for alkohol på den måde, at hun bliver voldelig, ondskabsfuld og nedgørende når hun drikker. Det lyder ikke til at din søster bliver påvirket på sammen måde. Det er ikke til at vide, hvordan det vil påvirke dig.
Noget der kan have indflydelse på, hvordan man reagerer, er mængden af den alkohol, man drikker. De fleste mennesker kan godt drikke lidt og stadig tænke klart og styre sig. Jo mere man drikker jo sværere vil det blive at tænke klart.
Hvis jeg forstår dit brev rigtigt, så drikker du indimellem, du drikker dig bare ikke fuld så du mister kontrollen? Måske har du en god fornemmelse af, hvor meget du kan drikke uden at miste kontrollen? Måske er det okay at drikke alkohol uden at miste kontrollen?
Når jeg læser dit brev lyder det til, at du oplever, at du går glip at noget ved ikke at drikke dig fuld. Jeg tænker på, hvad det mon er du oplever, du går glip af? Jeg ved, at der er, nogle unge der festdrikker med deres venner uden at blive fulde og miste kontrollen, men som alligevel har det sjovt med deres venner, jeg ved ikke om det kunne være en mulighed for dig?
Det lyder til at du gerne vil prøve at opleve at være fuld, så du ved hvordan du reagerer? Måske du kan bede dine venner om at holde øje med, hvordan du bliver/reagerer og få dem til at fortælle dig det bagefter, når I drikker? Mit bedste bud er at du prøver dig frem, hvis du gerne vil finde ud af, hvordan du reagerer. Samtidig har jeg lyst til at sige, at jeg personligt ikke synes at man behøver at drikke sig fuld, så man mister kontrollen. Jeg synes det lyder til, at du har et ok forhold til alkohol, hvor du ikke drikker mere end du kan holde til. Det synes jeg lyder som en god måde at drikke alkohol på.
Noget andet, jeg lige vil kommenterer på, er det du fortæller med, at du ikke føler det er okay at drikke alkohol i din familie, fordi du er bange for at din familie tænker, at du bliver som din mor. Har du prøvet at tale med nogen i din familie om det? Måske kunne det være rart at få afklaret hvad de egentlig tænker?
Der er en sidste ting jeg lige har lyst til at dele med dig, i forhold til det du skriver med, at du ikke er bange for selv at blive alkoholiker. Det er faktisk sådan, at unge der starter med at drikke alkohol i en tidlig alder (f.eks. som 14-15 årige), er mere udsatte for at udvikle problemer, eller et decideret misbrug, med alkohol, rygning eller stoffer senere i deres liv, end unge der venter med at drikke, til de bliver lidt ældre. Det tænker jeg at du måske kan have med i dine overvejelser?
Det var mine tanker om dit dilemma, jeg håber de kan bidrage lidt til dine overvejelser.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA