Hej.
Jeg skriver fordi jeg står midt i den sværeste beslutning jeg nogensinde har skulle træffe…… I kan sikkert ikke give mig et svar, men jeg har brug for at få det ud.
Jeg er 25 år og er opvokset i en famillie med alkohol. Mig og min lillebror har altid boet alene med min mor, som har lidt af alkoholmisbrug, depressioner og voldelig adfærd… Hun har i den grad formået at sætte sine tydelige spor i vores liv for altid. Vi har haft en mørk barndom, med alt for stort ansvar for at få en hverdag til at fungere. Vi har været isoleret fra en normal hverdag, og været udsat for psykisk og fysisk vold.
Jeg stak af hjemmefra da jeg var 16, og har ikke boet hjemme siden.
Min mor hader alt der går mig godt for mig og kan ikke acceptere at hun ikke har den psykiske magt over mig mere. hun er fortsat alkoholiker, men vil ikke indse det.
Dette ledte til at jeg for 5 år siden valgte min mor fra. Jeg har ikke set, talt eller hørt fra hende siden og jeg må sige at det har været de bedste 5 år i mit liv!!! ikke at det er nemt at fravælge sin mor, men det var nødvendigt hvis jeg nogensinde skal hele indeni….
Her kommer den svære del…. For ca. 3 uger siden fik jeg en besked fra min mors nabo om at hun er syg. Hun har kræft i hjernen og skal dø. Hun skal dø???
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op?? Jeg har tænkt og tænkt men bliver ikke klogere.
Jeg har jo sagt farvel for 5 år siden, jeg kan ikke magte at se hende og lytte til alle hendes løgne og selv gå psykisk ned…
Jeg magter ikke at skulle have dårlig samvittighed over at se hende… hun har jo selv valgt at leve alene, ved at støde alle væk…
Og alligevel ser jeg hende for mig.. jeg har jo også det dårligt over at lade hende være…
Jeg er bare så bange for at falde tilbage i det sorte hul jeg kom fra, der går jeg aldrig mere tilbage….
Folk siger at jeg skal gøre det, men hvad hvis det er på bekostning af mig selv??
Jeg er bange for at stå ansigt til ansigt men monsteret fra min barndom og som stadig hjemsøger mig i mine drømme.
Så hvad gør jeg???
Håber i kan hjælpe mig lidt på vej
Svar:
Hej igen,
Din historie er meget rørende. Det er dejligt at høre, at det er lykkedes dig at sætte en grænse i forhold til din mor, og at du har fået oplevet de bedste fem år af dit liv. Du skal selvfølgelig opretholde din grænse til din mor og fortsat følge det spor, du har valgt.
Spørgsmålet er dog, om du kan besøge din mor en enkel, eller måske nogle få gange uden at miste din grænse? Jeg har nogle kommentere til din situation, der måske kan hjælpe dig lidt på vej.
Om du besøger din mor eller ej er op til dig. Jeg har ingen holdning til det. Du skylder hende ikke noget. Der er ikke noget, der er objektivt rigtigt at gøre. Der er heller ikke noget, du skal føle dig forpligtet til at gøre. Din mor er ikke dit ansvar. Du er frit stillet. Der er sandsynligvis alle mulige mennesker, der har holdninger til, om du skal eller burde se din mor, men de har ikke forstand på netop din situation. Det er kun dig, der ved hvordan det egentlig er at være dig sammen med din mor, og derfor er det kun dig, der kan afgøre, hvad der er bedst at gøre. Når det er sagt, så har jeg nogle tanker, om hvordan du bedst finder ud af, hvad er bedst for dig at gøre.
Jeg kan ikke regne ud fra dit brev, om det at besøge din mor kun er noget du føler dig forpligtet til eller om det er noget du også har en smule lyst til af en eller anden grund. Forskellen er afgørende. Dette er noget, som du må granske med dig selv.
Hvis du vælger at besøge din mor og vil holde din grænse, så er det vigtigt, at du har et klart formål med besøget. Du skal besøge hende af hensyn til dig og ikke af hensyn til hende. Du skal gøre dig klar, hvad du vil have ud af besøget.
Der er mange mulige grunde til, at du kunne have lyst til at se din mor. For eksempel, måske har du brug for at få bekræftet at din mor stadig er ligeså frygtelig at være sammen med, som hun var tidligere? Nogle gange hvis man ikke ser et menneske, som har betydet meget i ens liv, så kan man begynde at tvivle på, om man husker dem korrekt og tvivlen kan være opslidende. Måske har du brug for at se din mor med dine egne øjne en gang til, for at minde dig om, at du så rigtigt? Måske har du brug for at sige farvel en gang til. Man behøver ikke bare sige farvel en gang. Man må gerne gøre det flere gange, hvis man har lyst. Det at sige farvel efter at have været væk fra din mor i fem år vil måske være noget ganske andet end da, du sagde det for fem år siden. Du har siden den gang sandsynligvis udviklet dig betydeligt og er ikke fuldstændig den samme, som du var for fem år siden. Det kan måske gøre, at du har lyst til at sige farvel igen – nu fra et andet sted i livet. Måske er du bare nysgerrig over, hvordan det er at være sammen med din mor efter fem år uden kontakt? Er det mon anderledes end før?
Dit formål med at besøge din mor skal være noget, der bidrager til du kan fortsætte dit liv på en god måde. Det er vigtigt at dit formål er rimelig opnåelig. De spørgsmål jeg lige har stillet, som et besøg kunne give dig svar på, er eksempler på formål, som kunne indfries, uanset hvordan din mor opfører sig.
Hvis for eksempel du har til formål at få nogle indrømmelser, en undskyldning eller noget lignende fra din mor, så skal du vurdere om sådanne formål er realistiske og om du er ved at udsætte dig selv for en urimelig pine, og i så fald, om du har lyst til det. Måske vil endnu en afvisning af dig fra din mor hjælpe dig, for så kan du endnu engang blive bekræftet i hvor vanskelig en mor hun er, og det kan måske lette din samvittighed og bekræfte dig i, at det er bedst at du holder dig væk fra hende.
Men som sagt, måske er der ingen gode grunde til at besøge din mor lige nu, selv om hun er døende. Det er også i orden.
Hvis du vælger at besøge din mor. Så vil jeg anbefale 1) at du lægger en ramme for hvor længe du vil være hos hende. F.eks. du aftaler med dig selv, at du ikke må blive længere en 1-2 timer maks. Og at du gerne må gå tidligere, hvis din mor er for ubehagelig. 2) at du besøger hende på et tidspunkt, der passer dig. 3) at du tager en god ven med, og at du instruerer vennen i, at han eller hun skal hjælpe dig med at komme ud igen, for du frygter det kan blive svært. 4) at du bestræber dig på at holde for øje, hvorfor du har valgt at besøge din mor. 5) at du har planlagt, hvad der skal ske efter du har besøgt din mor, at du har tid til at være rystet og at du har en god ven at tale med om oplevelsen, og at du har noget andet at se frem til. Og 6) Husk, hvis du vælger at besøge din mor en gang, så forpligter du dig ikke på nogen måde til at besøge hende igen, uanset hvad der sker, når I mødes, og uanset hvad hun får dig til at sige eller love. Når du går ud af hendes dør, behøver du aldrig vende tilbage. Du er et frit menneske.
Din frihed lægger faktisk ikke i om du besøger eller undlader at besøge din mor. Din frihed lægger i, at du gør det der passer dig bedst – uanset hvad det måtte være. Værn om din frihed, nu hvor du har fået den. Gør hvad er bedst for dig. Det fortjener du.
Jeg håber disse tanker hjælper dig i dine overvejelser.
Hilsen
Thomas, TUBA.