Hej… For 3 måneder siden kontaktede min far mig, han ville råde bod på, og undskylde for min barndom, de ting han har været en stor del i, at udsætte os for…
jeg er vokset op i et hjem med en far der var både alkoholikere og stofmisbruger. Han var voldig og meget ligeglad med os. Min mor var meget præget af angst. Svært at korte ned…. Mit problem og spørgesmål er… Folk omkring mig råde mig til terapi, selv synes jeg at jeg har klaret mig godt, selvfølgelig har jeg dage hvor vejret er mere gråt. Og nu efter jeg selv har fået en familie er jeg blevet mere hurtig til tårer. Det spiller også en stor del ind kontakten med min far, det river op i mange gamle sår… Jeg ved ikke om jeg ville vare en kadidat… Når jeg læser om jer synes jeg ikke, men alligevel føler jeg inderst inde at jeg har brug for at åbne op omkring mange ting…
Håber det giver lidt mening og at i kan komme på et svar..
Med venlig hilsen J
Svar:
Hej J,
Tak for din mail.
Du spørger om du ”har brug for terapi”? Jeg tænker, at svaret her er klart nej. Du har klaret hele dit liv igennem ind til nu uden terapi og fra det du skriver tror jeg, at du sagtens vil kunne klare dig uden terapi.
Hvis du til gengæld spurgte ” tror du at terapi vil kunne gavne mig?” Så vil jeg svare måske. Her er nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig finde ud af om terapi vil kunne gavne dig.
At du er hurtig til tårer er fint, synes jeg, men mine spørgsmål til dig er:
Bekymrer tårerne dig? Er tårerne uforståelige for dig? Mener du, at tårerne griber i for høj grad ind i dit nuværende liv? Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, så har terapi noget at tilbyde dig.
For det næste nævner du, at du inderst inde føler, at du har brug for at åbne op omkring mange ting. Spørgsmålene til dig her er:
Vil du rimelig nemt kunne åbne dig omkring disse ting med det netværk, du nu har, uden støtte? Hvis du svarer ja her, så er terapi måske overflødigt. Men hvis du svarer nej, så spørg dig selv:
Vil en kontakt med et udenforstående omsorgsfuldt professionelt menneske, der ved en masse om misbrug i familien, og som er vant til at være sammen med mennesker der er ved at åbne op omkring deres baggrund, være noget, der måske kunne gøre det nemmere for dig at åbne op? Kunne du tænke dig et trygt øvelsessted, hvor du kan øve dig i at åbne op, og vende dig til at være åben? Hvis du svarer ja her, så er terapi måske noget for dig.
Jeg håber spørgsmålene hjælper.
Med venlig hilsen
Thomas, TUBA.