Har min mor et alkoholproblem?

Hej Brevkasse.

Jeg skriver fordi jeg står i et nyt problem vedrørende min ACA-baggrund. Min far har været alkoholiker siden før jeg blev født og det har naturligvis haft store konsekvenser for mig. Jeg har været bevidst om hans problem side 10- års alderen og har arbejdet meget med mig selv i forbindelse med denne baggrund. Jeg har været i psykologisk behandling af 3 omgange siden jeg var 20(9 år) og er i skrivende stund startet på 4. forløb. Grunden til dette er tilbagevendende depressioner, generaliseret angst og stress.

Jeg skriver dog fordi jeg har brug for hjælp til at afklare nogle ting i forhold til min mor. Hun gik fra min far da jeg var omkring 6 år, men har bevaret en tæt relation til ham hele min barndom og ungdom, “hjulpet” ham på forskellige måder(lånt ham penge, vasket hans tøj mm) til trods for et nyt ægteskab med en ikke-alkoholiseret mand i gennem 16 år. Mit problem er at jeg er bange for at jeg har overset at min mor også har et alkoholproblem. Jeg har været så fokuseret på min far i den forbindelse at jeg ikke har kunnet magte at se i øjnene at min mor måske også er alkoholiker.

Da min mor blev forladt af min stedfar for 9 år siden, benyttede hun alkohol for at kunne sove/holde det hele ud. Det foregik over en periode på omkring 2-3 år. Jeg er ikke klar over hvor meget hun drak, men hun sagde selv at hun var bekymret. Da hun så efter 4 år flyttede tættere på og jeg besøgte hende, fandt jeg tre tomme sprutflasker i hendes køkkenskab og hun løj mig meget åbenlyst op i ansigtet og sagde hun havde haft mange gæster, hvilket var en total selvmodsigelse, da hun kort forinden havde talt om sit problem med at isolere sig.

Jeg har efter denne episode oplevet 3 gange at finde halvtomme sprutflasker i hendes tøjskab- hendes undskyldning har været at det var for at min moster ikke skulle drikke dem(hun har også et alkoholproblem) og de bor sammen. Hun har i alle 9 år talt om alkohol ind i mellem, fortalt at hun har lavet aftaler med sig selv og min moster om at de ikke skulle købe “fyraftensøl” med hjem hver dag og kun drikke i weekender. Hun har talt om min mosters problem, men er meget “medafhængig” i sin måde at tale om det på. Hun udtrykker typisk at hun oplever at det går den rigtige vej med min moster, uden det er tilfældet. Hun vil i det hele taget, tale om min moster som den der har et problem, og sammenligne sig selv med hende for at pointere at hun ikke selv har.

De seneste år har hun haft nogle store nedture på arbejdet og har været sygemeldt i en periode, hun har nu fået nyt arbejde som hun taler om konstant, men ikke positivt. Generelt er hendes livsindstilling meget negativ, hun er træt, ked af det, græder meget, vred, i forsvarsposition, skyldplacerende, føler sig ensom osv.

Jeg har af flere omgange prøvet at bede hende søge hjælp, efter nogle nervøse sammenbrud, men hun gør ikke noget ved det. Det største sammenbrud fik hun da jeg fortalte hende om de ting der var gået op for mig i mit behandlingsforløb og ved at læse bøgerne. ” Voksne børn af alkoholikere” og ” At kæmpe for nærvær”. Hun gik fuldstændigt bananas og endte med at sidde og rokke og snakke om sig selv og sige at vi (min søster og jeg) ikke kunne bruge hende til noget, fordi vi i situationen bad hende om at få noget hjælp, fordi hun var så komplet ulykkelig og ikke til at tale med. Hun siger selv at hun har en eksistentiel krise, hun vil tale med sin læge og måske overveje psykolog.

Jeg har dog valgt ikke at se hende i en periode, og kommer nu til at spekulere på om hun faktisk har et alkoholproblem, som jeg har lukket øjnene for. Hun vil typisk drikke en-to 1/2 elefantøl efter arbejde, måske mere i weekenden. Hun går ikke ud, har få venner og er meget isoleret når hun ikke arbejder. Hun bor sammen med min moster som også drikker for meget. Det der snyder mig er at hun til dels drikker synligt, men også har skjult alkohol af flere omgange. Hun kan også godt finde på at sige hun drikker for meget, men ikke at hun har et problem. Hun siger typisk at hvis hun skulle have været alkoholiker, så var hun allerede blevet det… Jeg spekulerer så på om disse ting ikke er en ret smart måde at dække over et alkoholproblem på? Altså erkende nogle ting, italesætte noget, erkende noget. men sikkert skjule en masse? Hun bliver også enormt hurtigt fuld og ændrer markant karakter når hun har drukket en enkelt øl. Bliver ked af det, barnagtig, hysterisk og føler sig kronisk misforstået og uelsket.

Jeg vil egentligt gerne bare vide om jeg ser spøgelser fordi jeg er så meget inde i alt det her alkoholarbejde i forvejen, eller om jeg skal se i øjnene at jeg altså har to forældre med denne sygdom?

På forhånd, mange tak!