Min mor er alkoholiker. Hun har lige haft hendes 6 års mærkedag for ikke at drikke længere.På sin vis føler jeg at vi som familie (mine søskende, far, mor og jeg) er kommet videre. Men nogen gange følger jeg ikke altid selv at jeg er. Snakker meget med mine veninder om det hvad jeg tænker og føler. De er søde, men nogen gange kan jeg godt føle at de er træt af at hører på mig, fordi at det er ved at Være så længe siden efterhånden. Jeg overvejer meget og har gjort det i nogle år om jeg skulle deltage til gruppe mødet med andre børn og unge som har haft samme problemer. Men tænker også at sådan nogle møder lige så meget er for dem som aldrig rigtig har snakket med nogle om det før. Så kan jeg deltage i sådan nogle møder, så jeg ikke altid trækker på mine veninder? Hilsen hende der stadig har behov for at snakke om sin mor og familie, selvom det er ved at Være længe siden.
Svar:
Kære du
Det første jeg har lyst til at sige når jeg læser dit brev er, at det er helt almindeligt at du har brug for at snakke om det, også selvom din mor ikke drikker mere.
Du har formentlig nogle oplevelser fra du var yngre, oplevelser af måske at være blevet valgt fra til fordel for alkohol, at føle dig svigtet, at føle dig usikker på dig selv og måske mange andre ting? De oplevelser forsvinder ikke, fordi din mor er stoppet med at drikke. De oplevelser og følelser er det rigtig godt at snakke om. Jeg synes det lyder som en rigtig god ide at deltage i en gruppe. Grupperne her i TUBA er for alle, unge der har snakket med andre tidligere og unge der ikke har, unge hvis forældre stadig drikker eller som er holdt op. Alle er velkomne. For at starte i en gruppe i TUBA, skal du først sende en mail til den afdeling der er i nærheden af dig. Du kan f.eks. skrive at du er vokset op med en mor der drak og at du gerne vil gå i en gruppe. Du vil efterfølgende blive kontaktet af afdelingen. Du kan se TUBA’s afdelinger her www.tuba.dk/hjaelp
De bedste hilsner
Camilla, TUBA