Jeg har til tider troet, at jeg nok skulle få mig selv op at stå og ikke længere lade mig påvirke af, hvad jeg tidligere har oplevet. Men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke huske, hvordan min mor var, dengang hun ikke drak vin jævnligt. Det eneste jeg husker er, at jeg vidste hun dagligt kunne finde på at drikke alt fra et par glas til en flaske til to, og at det nærmest var et under, når hun ikke drak efter arbejdstid. Det underlige er, at jeg har det dårligt med at bebrejde hende for at have drukket/drikke og derved fået mig til at tage afstand til hende, for hun har samtidigt gjort så meget for mig. Jeg burde ikke klage. Men de følelser, der løber igennem kroppen, når jeg tænker på hende, kan jeg ikke kontrollere. Det gør ondt at tænke på. Mest af alt gør det ondt at tænke på, at selvom mine søskende og jeg har været der og min far ikke mindst, så har vi aldrig været nok grund for hende til ikke at drikke. Og selvom jeg ikke bor hjemme længere, samt oplever dejlige stunder med hende, når jeg besøger mine forældre – hvor der dog altid er alkohol til stede – så kan jeg ikke slippe følelserne. Jeg kæmper med dem. Når min kæreste spørger om vi skal have et glas/en flaske vin til maden, prøver jeg ihærdigt at nyde det, men jeg kan ikke. Jeg bliver ked af det, og jeg bliver sur over, at jeg ikke kan nyde noget så simpelt, fordi jeg kun har dårlige minder med det. Jeg vil bare så forfærdeligt gerne videre. Oveni er jeg bange for at skræmme min kæreste væk. For jeg har dumme belaster som forstyrrer mit sind. Min mors drikkeri har givet mig et enormt behov for kontrol over min krop og jeg kan hurtigt føle mig utilstrækkelig, samt bryde sammen hvis selvværdet ryger sig en tur. Og mit sidste forhold var med en fyr, der blev svært deprimeret, så der kæmpede jeg med at være den stærke, der tog sig af ham. Derfor kan jeg ikke rigtigt finde ud af bare at nyde nuet med min kæreste, for indimellem får jeg mængder af blandede følelser op i kroppen, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med. I forhold til min mor, sagde min forhenværende psykolog, at jeg skulle erkende, at jeg intet kunne gøre, hvis hun ikke ville have hjælp, kunne vi ikke hjælpe hende. Men hun sagde dog, at jeg skulle fortælle min mor, hvad jeg føler, når jeg ser hende drikke. Dette er bare urealistisk for mig nogensinde at fortælle. I bund og grund ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke råd til at gå til psykolog længere, og jeg ved egentligt heller ikke om det hjalp noget. Måske kunne jeg godt bruge andre unge, der kender til problematikken, at snakke med, synes bare det er en uoverskuelig proces at finde sådan en gruppe unge.
Mvh. en 21-årig studerende pige
Svar:
Tak for din mail.
Når jeg læser din mail virker det til, at du har mest brug for hjælp til 1) at forstå, hvad der sker med dig. Du oplever, at dine følelser er ude af kontrol og dette skræmmer dig. Og du ønsker 2) hjælp til at håndtere dette.
Du skriver lige frem: ” Men de følelser, der løber igennem kroppen, når jeg tænker på hende, kan jeg ikke kontrollere. Det gør ondt at tænke på. Du skriver videre, at du ikke kan ” slippe følelserne” og at du ”kæmper med dem.”
Du prøver, at holde dine følelser tilbage. Men følelser er faktisk som en bæk eller en flod, der strømmer igennem en, når de fungerer godt. Man mærker man er glad for noget, ked af noget, vred over noget, og bruger følelserne til at søge mere af det gode og mindre af det, der er svært. Når følelser fungerer rigtigt godt, så flyder de. Når man er vokset op med én, der drikker for meget, så kan man ikke flytte sig, når man er vred på den, der drikker, eller ked af, at de drikker. Derfor stopper mange børn følelserne af vrede og ked-af-det-hed. Mange børn bygger en dæmning i floden, for at stoppe følelserne. Men følelserne bliver alligevel ved med at strømme og børnene bygger stille og roligt dæmningen højere og højere, så man ikke kan mærke hvor slemt det er. Alt dette har du sikkert ikke tænkt synderligt over, da du boede hjemme. Men nu hvor du er flyttet hjemmefra og har fået en sød kæreste, så er dæmningen ved at brase sammen, så floden af følelser igen kan flyde frit, som den skal. Det opleves meget voldsomt og farligt. Men det er faktisk et sundhedstegn. Der er ingen vej uden om. Tusinde af unge med samme baggrund som dig har været turen igennem. Følelserne vælter frem, når de er flyttet hjemmefra og har på mange måder fået sig et bedre liv. Nu er der plads til følelserne. Derfor kommer de nu. Mennesker, der har været i krig oplever ofte det samme. Det er først, når der er kommet fred, eller når de er på afstand af krigen, at de begynder at reagere på krigen, for de har haft travlt med at overleve, mens der var krig. De kan ikke forstå hvorfor de reagerer. Men de reagerer fordi de er kommet mere på afstand af krigen.
Dette er en overgang. De mange følelser er et tegn på, at dit liv går bedre. Efter en periode hvor du sopper rundt i følelserne vil de falde meget mere til ro igen.
Hvad kan du gøre?
Du kan ikke stoppe følelserne, så du må lade dem komme. Det er sikkert ekstremt anstrengende, men der er ingen rigtig vej udenom. I en periode skal du derfor passe ekstra godt på dig selv. Du skal i en periode kræve mindre af dig selv. I en periode, skal du give dig selv lov til flere ting, – måske gå flere ture, kikke mere ud i luften, høre mere følsom musik, gå tidligere i seng, græde mere, være mere vred, sove længere, læs flere tegneserier – alt afhængigt at hvad du bedst kan lide. Giv plads til de mange følelser. Hvis du gør det, så holder følelserne typisk op med at være så voldsomme på et tidspunkt.
Det er en rigtig god idé at finde en gruppe med andre unge, hvor du i en periode kan dele de mange følelser, der fosser ud af dig. Kontakt TUBA. Eller søg anden hjælp på www.hope.dk.
Hvad angår dig og din kæreste. Det at du oplever kærlighed fra og til din kæreste spiller sandsynligvis ind i, at følelserne fra din barndom nu vælter frem. Jeres kærlighed gør, at du nu tør mærke alle mulige andre følelser. Hvis du finder en gruppe med andre unge, og deler de mange følelser vedrørende din mor dér, så kan det være, at du vil opleve lidt mere overskud til kæresten. Tal med din kæreste om det, der sker med dig. Hvis ham evt. dette brev, så han bedre kan forstå, hvad der sker med dig, så han ved, at det ikke er ha, der gør dig ked af det, tværtimod. Han er med til at hjælpe dig komme videre.
Du skriver at du ikke burde klage over din mor fordi ”hun har gjort så meget for dig.”
Men sådan fungerer følelser ikke. Lige nu fylder de kedelige ting, som din mor har gjort rigtig meget, fordi du holder dig fra at mærke dem. Du synes ikke du skal ”klage”. Men der er nok meget at klage over, selv om meget også har været godt. I velfungerende familier er børn løbende sure (og også rasende fra tid til anden) på deres forældre. Det er et tegn på en velfungerende familie, at der er plads til, at man bliver vred på hinanden. Når man elsker andre mennesker, så bliver man også vred på dem. Man bliver vred på dem, man er tæt på, fordi de betyder så meget, og fordi det, de gør, betyder så meget. Din vrede i forhold til mor er måske et tegn på hvor meget hun betyder for dig og hvor meget du savner hende og vil i kontakt med hende, og hvor frustreret du er over at du ikke kan trænge igennem til hende.
Du skriver, at du og dine søskende aldrig har ”været nok grund for hende til ikke at drikke”.
Det er tydeligt, at din mor ikke selv har kunnet finde ud af at stoppe med at drikke. Hun har ikke selv kunnet finde ud af at søge og tage imod hjælp. Din mor har sandsynligvis levet i en tåge i årevis som du, din far og dine søskende ikke har kunnet trænge igennem til, og som din mor ikke har kunnet trænge ud af. Alkoholtåger kan være meget magtfulde. De kan være meget stærkere end os mennesker. Hvis man skal ud af en alkoholtåge, så kræver det, at man først indser hvor magtesløs man er, og det har mange mennesker, der drikker, ekstremt svært ved at indse. Tågen forhindrer kærligheden mellem jer. Det er ikke sikkert, at din mor har oplevet et valg mellem dig og det at drikke. Det kan sagtens være, at hun bare har oplevet en masse tåge. For en ting står klart: Du er meget mere værd end en gang alkohol.
Jeg håber svaret hjælper dig lidt videre.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.