kære læsere på den anden side af skærmen…
Jeg har en far der er alkoholiker, sørgeligt og han er en idiot som fortsætter med at ødelægge ALT omkring ham… men men men nu er det ikke derfor jeg skriver. Og dog, jeg har hele min ungdom og voksne liv fundet sammen og fået børn med misbrugere… jeg er et klassisk eksempel på at jeg søger det der er trygt og det jeg kender… Nu bor jeg så sammen med min yngste datters far, det er ikke ligefrem idyl altid. Han lover og lover og i perioder går det også godt, når det går skidt er det trusler, vold både psykisk og fysisk. Ikke så meget fysisk på det seneste men det ligger i luften, mine børn er utrygge og jeg er bange og nervøs hvilket de kan mærke, min store pige på 6 år har ADHD og er meget sensitiv så hun er især mærket, specielt kommer det til udtryk i skolen.
Han har en datter fra et andet forhold, hendes mor drikker også, når hun er her er det mig der klare det meste. I de gode perioder er han dog lidt mere hjælpsom. Jeg kan ikke rumme hende da jeg også har mine egen 3 børn at tage mig af. Han er nærmest ligeglad med hende og mere glad for min den store pige end for sin egen datter! Det driver mig til vanvid og jeg er helt magtesløs…
Efter min sidste episode i torsdags er jeg kommet dertil hvor jeg ikke vil mere, han kastede en mobil efter mig da jeg stod med vores 8 mdr gamle datter på armen truede med det ene og det andet, at jeg aldrig fik fred og ja alle de trusler der nu kan komme. Jeg kunne fortælle meget men det hjælper ikke at ynke over det!
Så er spørgsmålet jo så om hvad jeg skal gøre? Min egen ide er at flytte til sjælland (bor i nordjylland) starte på en frisk, men min bekymring går ikke på mig selv men på min store datter, hun har været igennem så meget traumatisk! Vil hun kunne klare en flytning, der vil blive ro på for jeg vil skifte nummer. Har kun 2 rigtig gode veninder her hvor jeg er nu som jeg har kendt hele mit liv, de støtter op om det og mener det vil være godt med noget ro for pigerne og for mig. De siger at hvis børnene kan mærke jeg har det godt har de også. Jeg ved med mig selv at jeg nok skal få det til at fungere jeg er bare mere bekymret for min store pige!! For ikke at sige meget jeg vil nødig skade hende mere end jeg desværre har gjort med de ting jeg har udsat hende for!!! Jeg tænker at hvis vi flyttede kun jeg få hjælp af kommunen og få noget psykolog hjælp til både mig og min datter, jeg har nok en del der kunne trænge til at blive vendt også i forhold til min barndom, få det hele renset ud så jeg ikke ender i det samme igen, jeg vil så gerne bryde mønstret!! På forhånd tak for svar håber brevet er læseligt og ikke alt for meget i en stor pærevælling, er ikke skide ferm til at skriv ting ned, jeg er vidst mere snakke typen 🙂
Svar:
Kære mønster-bryder
Tak for dit brev – jeg synes, du skriver godt og beskriver levende, at du er i en meget svær situation. Og dit brev er fyldt med moder-kærlighed. Jeg vil svare, så godt jeg kan:
Jeg kan kun støtte dig i at komme ud af den situation, du er i. Ingen, heller ikke din ældste datter, kan have det godt hvis de lever i et hjem med vold og trusler. Det at flytte landsdel er langt mindre belastende end det at bo i et hjem med uforudsigelighed, skiftende stemning og trusler. Og formentlig en mor, der undertiden er bange og ked af det. Det tager børn – og voksne – skade af! Hvis din datter i forvejen har oplevet noget traumatisk, er det kun ekstra belastende for hende at leve i det!
Jeg synes, du har en god plan. Det vil være en stor overgang for dig og alle dine børn at flytte, men sådan må det være. Din plan er for mig at se at bringe dig selv og dine børn i sikkerhed. Der kan ikke være tvivl om, at det har du pligt til som mor.
Det lyder som om, at gør du ikke noget af dig selv, så ender det i et brag. Det synes jeg du skal spare dine børn for.
Måske er der et krisecenter i nærheden af, hvor du bor. Det er også en mulighed. Hvis du søger tilflugt der, kan du måske opholde dig der en overgang og få hjælp og støtte til, hvordan du kommer videre og får taget godt vare på dig selv og dine børn. Krisecentrene er netop til af samme grund: Når man står i din situation er det vanskeligt at overskue konsekvenserne – det kan man få hjælp til. Mødrehjælpen er også til for at hjælpe kvinder i samme situation som dig. De er erfarne og kompetente og har prøvet det mange gange før. Du kan også få samtaler i Mødrehjælpen. I min verden kan det ikke gå for langsomt med at kontakte dem. Du kan også kontakte kommunen og få et møde med en sagsbehandler i Børn og Unge-afdelingen og forklare din situation. Når du tager kontakt viser du, at du tager dit ansvar som mor alvorligt. De er der for at hjælpe dig.
Så ganske kort:
Ja, det er en god plan! Få dig selv og dine børn i sikkerhed!
Søg hjælp snart! Det er ikke meningen, man skal kunne holde til eller klare alting selv!
Og ja, bryd mønsteret! Det under jeg dig og dine børn så godt!
Jeg ønsker dig alt det bedste! Du har lov at skabe et godt liv for dig selv og dine børn.
Christina, TUBA