hej jeg er en pige på 17. Jeg er blevet henvist til at skrive til denne hjemmeside for at få nogen svar og rådgivning så håber at i kan hjælpe .
Jeg bor hjemme men min søster er lige flyttet hjemme fra men efter hun er flyttet føler jeg mig meget mere bange ved at være her hjemme fordi at min far er alkoholiker og han bliver meget voldelig når han har drukket mest over for min mor men et går ud over mig også fordi at de råber og slås og jeg er så bange når det sker og et sker desværede alt for tit. Han truer og siger at han ville ønske at jeg også ville dø ligesom min mor. Når problemerne opstår blander jeg mig og prøver på at beskytte min mor, men der er jeg også bange for ved ikke hvad han kan finde på. Heldigvis har jeg en rigtigt sød kæreste som hjælper når han går amok. Jeg har meget brug for at komme væk en gang i mellem når det bliver for meget det hele så kan jeg tage hjem til ham, men jeg kan heller ikke lide at efterlade min mor alene hjemme sammen med ham for så vil jeg føle skyld, hvis jeg havde været der kunne jeg måske have forhindret det.
Det er sket at vi kan få ham ned på jorden igen” og tale nogen lunde stille og roligt til ham hvor vi kan snakke om hans druk, og han lover at stoppe med at drikke men næste morgen lader alle som om at intet er sket og der er en dum tavshed men om aften drikker han vidre og sådan køre et bare .
Han drikker også på sit arbejde og har nogen gange været oppe og tage sprut fra mig af og har drukket det men det benægter han . her på det sidste har han haft det skidt og når han har været på wc og vi kommer er ud er der blod , mig og min mor tror at det er et mavesår men han benægter alt ! Alt det her det ender med at min mor og far går fra hinanden . det ville også være meget godt for min mor men jeg ved at han kommer til en ende på hjørnet sammen med alle de andre dranker og nakomaner .
Jeg snakker med alle mulige om det, min læge og mine venner men det er ligesom at det ikke virker , selvfølgelig er det rart at komme ud med det, men jeg har prøvet og gøre nogen af de ting min læge har foreslået men de hjælper ikke. Jeg er ved at blive sindsyg af at være her hjemme ..
NOGEN GODE RÅD? .. Håber i kan komme på noget der kan hjælpe mig og min mor og min far.
Hilsen S.
Svar:
Kære S
Tak for din mail.
Jeg forstår godt, at du har brug for gode råd, for du har påtaget dig et meget stort ansvar, samtidig med at du selv er udsat for en urimelig stor belastning.
Sådan som du har beskrevet forholdene i dit hjem, så tegner der sig et billede af en meget kaotisk og uholdbar situation, som du ikke kan løse alene, uanset hvor modig ansvarlig og kærlig en datter du er.
Jeg vil råde dig til at få talt med din mor og fortælle hende lige præcis, hvordan du har det, og hvor bange og ked af det du er. Så hun ved, hvordan du har det.
Du antyder, at det hele kan ende med, at dine forældre går fra hinanden, og at det måske vil være det bedste. Men samtidig giver du udtryk for en bekymring for, hvad der så vil ske med din far.
Hvis I alle tre skal kunne bo sammen fremover, så kan din mor og dig blive nødt til at stille din far det ultimatum, at han skal gå i behandling, så han får hjælp til at stoppe sit alkoholmisbrug. Der findes misbrugscentre over hele landet, hvor man kan henvende sig og få hjælp. I kan eventuelt aftale en tid hos en behandler og tilbyde din far at gå med til det første møde. Hvis din far indvilliger i at gå i behandling, så er der mulighed for, at I kan få familielivet til at fungere igen.
Lige nu er det kun din far selv, der kan redde ham ud af det liv, han har valgt at leve. Hvis din far ikke er i stand til at gå i behandling, kan det være skadende og måske endda farligt for jer at blive boende sammen med ham. Jeg vil da råde din mor og dig til at finde et andet sted at bo, så I kan bygge en tryg tilværelse op sammen. Jeg tænker, at det er din mors ansvar og ikke dit at tage initiativ til at dette sættes i værk, da hun er den voksne, der skal beskytte dig.
Hvis din mor ikke kan forlade din far, så synes jeg, du skal overveje at tage kontakt til de sociale myndigheder i din kommune og bede dem om at hjælpe med at finde en ungdomsbolig til dig.
Det er dejligt for dig, at du har en sød og forstående kæreste, der støtter dig i den vanskelige situation. Det er godt, at du kan tale med ham om problemerne. Du er også velkommen til at kontakte os i TUBA, hvis du har brug for mere rådgivning og støtte.
Jeg ønsker alt det bedste for dig.
Venlig hilsen
Jytte, TUBA