Jeg har nu læst nogle af alle de breve der er blevet sendt til jeres brevkasse, og jeg kan tydeligvis se at mit dilemma ikke er nært så stort og nært så slemt som andres. Dog ved jeg stadigvæk ikke hvad jeg skal stille op.
Jeg er 20 år og er snart færdig med gymnasiumet. Jeg har længe gerne ville flytte hjemmefra både pga. den selvstændighed det giver, men også pga. jeg dermed føler jeg kan få venner på besøg uden det er til besvær. Her mener jeg ikke i forhold til min mor drikker, men har haft en meget utilregnelig bror som har kunne sige og gøre ting som både var pinlige og akavet hvis jeg havde venner på besøg. Derudover har han ikke ligefrem haft den nødvendige respekt overfor man opfører sig ordentlig hvis “fremmede” kommer hjem til en, altså skændes ikke med mine forældre ect.
Dette er især baggrunden får jeg har villet flytte, men da min storebror nu er flyttet ud er det blevet bedre, dog vil jeg stadigvæk gerne flytte.
Her det sidste år har jeg så gået sammen med en veninde og kigget på lejligheder, pludselig en dag i december fik vi et reelt tilbud hvor vi kunne flytte ind. Derefter spurgte jeg mine forlædre til råds omkring dette. Før havde min mor være frisk på tanken om jeg skulle flytte, men da det pludselig blev reelt syntes hun hellere jeg skulle blive hjemme. Her gik det op for mig at jeg var nødt til at få min mors accept til at flytte. Hun SKULLE simpelthen syntes det var en god ide. Dette begrunder selvfølgelig i noget anerkendelse og støtte fra forældre, men også i hun kunne klare det alene med min far.
Min mor har altid har haft problemer med alkohol. Det har ikke været noget jeg har lagt mærke til da jeg var mindre, men omkring de 10 år tog det til også i problemet. Hun drikker bare for meget til fester og barnedåb ect. ikke mindst fordi hun næsten ikke kan tåle noget. Jeg har følt ubehag når hun gjorde det og bare ønsket mig langt væk fra hende og ikke ønsket at snakke med hende når hun var fuld. Dagen efter har jeg snakket med hende om det og hun har mange gange lovet hun aldrig ville drikke igen, men så har hun enten “glemt” det nogle uger efter eller hun har bare drukket til begivenheder hvor jeg ikke har været til stede.
Men der er sket en ændring her de sidste 2-3 år hvor min far har været meget væk pga. sit arbejde og hvor jeg været meget væk pga. venner og projekter. Dette har ført til jeg har fundet hende hjemme på sofaen alene en fredag aften uden jeg har kunnet komme i kontakt og troet nærmest hun var død, indtil det gik op for mig at hun havde en glas med vin stående og dermed bare var fuld. Dette har selvfølgelig gjort mig ked af det og vrede fordi hun har gjort mig unødvendig bange. Dette har derefter gentaget sig mange gange og jeg har snakket med hende kort om det et par gange. Hvilket bare har ført til at hun nu formår at skjule hun har drukket ved at fjerne glas, flasker ect. så jeg dermed ikke kan “bevise” det. Det sker kun når hun er alene, ment i den forstand alene i stuen om aftnen. Da min far rejser meget og ikke er nært så opmærksom på det er et problem frygter jeg det vil tage til hvis jeg flytter og hun dermed er meget alene hjemme plus ingen “kontrollere” hende, som ellers primært har været min rolle.
Jeg har fået at vide i dag at hun går til psykolog og tager piller, hvilket hun har gjort de sidste 3 uger, men igen igår fandt jeg hende på sofaen der jeg skulle i seng. Mit dilemma ligger dermed i jeg ikke ved om jeg kan flytte uden det vil havde konsekvenser for hendes misbrug plus jeg på ingen måde føler jeg kan stole på hende længere da hun har drukket så mange gange selvom hun har lovet andet. Jeg har selvfølgelig ikke nævnt det med alkohol forbruget da jeg overvejede at flytte hjemmefra, men da hun ikke syntes det var en “rigtig” god ide endte jeg med at lade være.
Men problem ligger nu i hvordan jeg skal tackle dette og komme videre?
Skal jeg straffe hende ved at lade være med at deltage i familiefrokosten som mine forældre holder?
og skal jeg bare flytte hjemmefra med frygt for hvad det kan føre til?
Og opnår jeg nogle sinde at havde tillid til hende igen?
Hendes alkohol forbrug har haft en konsekvens på familien i den form at være fuld og alkohol er et tabu herhjemme. Jeg drikker hellere aldrig til familie fester selvom mine kusiner og fætre gør og dermed føler jeg mig tit uden for. Jeg har selv været så fuld 2 gange at jeg har skulle hentes af mine forældre, men vi har aldrig rigtig snakket om det dagen efter.
Håber mine mange spørgsmål som har trængt så på gennem tiden kan besvares her og håber jeg har fået tegnet et tydeligt nok billede af min situation til en forståelse for mine dilemmaer.
Venlig hilsen B
Ps. Har følt en helt lettelse efter jeg har fået skrevet alle mine tanker og følelser ned her. TUSIND TAK for denne brevkasse.
Svar:
Hej B
Tak for dit brev. Jeg kan læse, at du gennem mange år har befundet dig i en svær situation i forhold til din familie, og at du i dag står foran at træffe nogle store valg, som er svære for dig.
Jeg kan af dit brev læse, at du føler et meget stort ansvar for din mor, og at du vedvarende forsøger at hjælpe hende. Jeg kan godt forstå dit store ønske om, at hun skal holde op med at drikke. Der er meget svært at være vidne til, at ens forælder har et alkoholmisbrug med de store negative konsekvenser, som det har. Desværre holder din mor ikke op med at drikke, medmindre hun selv ønsker det og er motiveret for det. Du kan ikke få hende til at holde op, medmindre hun selv vil det – uanset hvor meget du forsøger. Meget tyder desværre på, at din mor ikke er tilstrækkelig motiveret for at stoppe. Hun har i hvert fald flere gange lovet dig at holde med at drikke, men har ikke holdt sit løfte. Jeg kan læse, at du netop har fået at vide, at din mor er startet i psykologbehandling. Er det mon misbrugsbehandling? Én ting er jeg i hvert fald helt sikker på: Ansvaret for din mors alkoholmisbrug er ikke dit. Det er din mors.
Du skriver, at du meget gerne vil flytte hjemmefra og få dit eget sted at bo, men at du frygter, at din mors misbrug vil tage til, hvis du ikke længere bor derhjemme. Du kan ikke på forhånd finde ud af, om min mor begynder at drikke mere, hvis du vælger at flytte – nu eller på et senere tidspunkt. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil undgå, at din mors misbrug tager til, men igen – ansvaret er din mors. Ikke dit. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad du har brug for, og hvad der er godt for dig. Du har gennem længere tid gerne ville flytte hjemmefra, og er det det, som er bedst for dig at gøre, synes jeg, at du skal holde ved det og få dit eget sted at bo. Jeg tror også, at det kan være godt for dig at få lidt mere afstand til din mor og hendes misbrug.
I brevet spørger du om, hvorvidt du skal straffe din mor ved at undlade at deltage i en familiefrokost, som dine forældre skal holde. Jeg er ret sikker på, at det ikke vil ændre på din mors alkoholproblem, hvad enten du deltager i frokosten eller ej. Har du lyst til at deltage i frokosten? Hvad vil være godt for dig? Jeg synes, at du skal lade det danne grundlag for, om du vil med eller ej.
Om du kan opnå at få tillid til din mor igen? Det kan jeg ikke svare dig på. Det tror jeg afhænger meget af, hvad der sker i fremtiden.
Jeg ved, at det kan være meget svært at fralægge sig ansvaret for en forælder, når man er vant til at have meget ansvar. Nogle gange kan et menneske have haft et så for stort ansvar, at de glemmer sig selv og ikke kan mærke, hvad de selv har brug for. Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du godt ved, hvad du har brug for og gerne vil, men at det er svært på grund af de bekymringer, som du har for din mor. Har du nogle, som kan støtte dig i den proces, som du er midt i? En som du kan tale med om dine tanker og følelser? Du er meget velkommen til at kontakte TUBA. Jeg håber, at der er en afdeling tæt på, hvor du bor. Hvis du kontakter TUBA, vil du blive inviteret til en forsamtale, hvor du kan høre nærmere om TUBA og finde frem til, hvorvidt du ønsker at gøre brug af vores tilbud. Vi tilbyder både forløb bestående af få rådgivende samtaler og længerevarende terapeutiske forløb.
Jeg ønsker dig alt godt.
Med venlig hilsen
Gitte, TUBA