Jeg er en pige på 17 år, som går og døjer med nogle problemer. Jeg har det problem, at hver gang jeg er til fest, så starter jeg altid med en god stemning. Jeg har den indstilling, at jeg er klar til at fyre den af med mine venner. Når jeg så har indtaget nogle genstande, bliver jeg meget følsom. Jeg har det problem, at jeg ikke har en stopklods, for hvor meget jeg kan tåle at drikke.
Et eksempel er her i weekenden, hvor jeg var til efterskolefest i Ringe, på Fyn, og skulle så have været med til Svendborg hos en af mine venner, som også var med til festen. Jeg husker ikke, at have været modvillig i at tage med til Svendborg, dog vælger jeg at tage til Odense. Her havner jeg hos en anden ven fra efterskolen, men jeg vælger at gå fra hendes hus og gå rundt i Odense. Mange af mine veninder var meget bekymrede for mig, da de ikke vidste hvor jeg var taget hen. Det skal lige siges, at jeg var meget fuld, da jeg forlod min venindes hus.
Jeg husker så noget igen, da jeg er ved at købe en togbillet til Virum, nord for København, hvor min kæreste bor. Jeg tager til Virum og er der.
Så jeg ender ikke med at gøre skade på mig selv eller noget, men jeg har igennem denne aften skuffet en masse af mine venner og veninder, og det ville jeg aldrig gøre, hvis jeg havde været ædru.
Jeg har en far, som drikker meget. Jeg har aldrig vidst, om jeg har kunne kalde ham alkoholiker, men han har ofte drukket ca. 10 øl hver dag. Han arbejder i Norge lige nu, så jeg ser ham ikke. Jeg har slået fast overfor ham, at jeg ikke har lyst til at se ham.
Mine forældre blev skilt, da jeg skulle i 5. klasse, så jeg var 10 år gammel. Det var en voldsom skilsmisse. Jeg har set mange ting som jeg ikke skulle have set, men som ingen rigtig stoppede mig i.
Jeg har engang set, at min far forsøgte at køre min mor ned, det lykkedes heldigvis ikke for ham. Jeg stod i vinduet oppe på 1. sal og kiggede ud, jeg sagde til min lillebror at han skulle gå ind på hans værelse og at han skulle blive der. Min far kører i vores Volvo og min mor cykler – hun var på dette tidspunkt flyttet i en lejlighed. Han er tæt på at ramme hende, men stopper foran hende og de står og råber helt vildt af hinanden, hvor han til sidst kører hen til huset igen.
Jeg har altid taget ansvar for min lillebror, når mine forældre har skændes og er blevet meget selvstændig efter disse oplevelser, men denne selvstændighed er der ikke når jeg bliver fuld.
Jeg er en rigtig festglad pige, som rigtig gerne vil feste, men jeg har mistet meget af min lyst, fordi jeg ikke er den samme person, når jeg er fuld, som jeg er ædru. Jeg har skuffet så mange mennesker og jeg vil ikke blive min far om igen. Han har mistet meget kontakt til hans familie både på grund af at han drikker, men også på grund af hans kæreste. Hun drikker også. Når de er sammen, laver de ikke andet end at skændes. En af de værste oplevelser jeg har haft er: Det var nytår og jeg skulle have spist hos min far og hans kæreste også skulle jeg have været til fest bagefter. Mine planer ændrede sig hurtigt. Da jeg kom hen til min far, kunne jeg mærke en trykket stemning med det samme og de havde selvfølgelig drukket. De råbte af hinanden og jeg fik ikke engang et “hej”. Da jeg kiggede på hende, havde hun et blåt øje og jeg finder hurtigt ud af at han har slået hende. Jeg løber op på 1. sal, hvor jeg har værelse. Jeg sætter mig på sengen og pludselig falder tårerne bare ned af mine kinder. Han havde skuffet mig igen. Jeg ringer hurtigt til min farbror, som kommer og henter mig. Mine forventninger til ham var ikke engang høje. Jeg ville bare have at han skulle være en “normal” far.
Kan der være en sammenhæng mellem at min far drikker meget og at jeg ikke kan styre det, når jeg begynder at drikke? Kan man arve en slags alkoholisme?
Har i nogle råd til hvordan jeg finder min stopklods?
En sidste ting, jeg er meget bange for at blive som min far. Er det bedst for mig slet ikke at se ham mere? Han bliver ved med at skuffe mig både på den ene eller den anden måde og jeg giver ham hver gang en ny chance, men jeg føler ikke at han ser mine signaler.
Hilsen mig.
Svar:
Tak for dit brev
Du stiller nogle meget konkrete spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på.
Kan der være en sammenhæng mellem at min far drikker meget og at jeg ikke kan styre det, når jeg begynder at drikke? Kan man arve en slags alkoholisme?
Ja. Der kan godt være en sammenhæng. Du kan godt have arvet en sårbarhed ift alkohol.
Har I nogle råd til hvordan jeg finder min stopklods?
Nej. Du fortæller, at du ingen stopklods har, når du drikker. Det er noget du må lære at leve med. Vi mennesker har alle sider af os, hvor vi er stærke og sider, hvor vi er sårbare. Du har opdaget en sårbarhed, som du skal vende dig til.
Her er et par ideer til dig.
1. Du kan vælge at drikke en begrænset mængde som du har aftalt med dig selv, når du er til fest. Hvis du ikke kan overholde aftalen med dig selv, så må du aftale at drikke endnu mindre med dig selv næste gang. Hvis du ikke kan indgå den slags aftaler med dig selv, så har du ikke tillid til dig selv, Dvs. du mangler selvtillid. I så fald vil det være godt at få noget professionelt hjælp ved en psykolog eller tilsvarende (evt i TUBA).
2. Du må lære at fyre den af og feste uden at drikke overhovedet eller ved kun at drikke en begrænset mængde. Der er uendelige mange måder at have det sjovt på, og at udfordre sig selv på, som ikke indebærer at man drikker store mængder alkohol. Mange mennesker, der drikker meget er dog bange for at gribe disse muligheder. Tør du danse vildt, flirte, tale med nye mennesker og generelt kaste dig ud i en masse sjove ting uden at drikke dig fuld? Det kan godt læres. Men det kan kræve noget mod i starten.
En sidste ting, jeg er meget bange for at blive som min far. Er det bedst for mig slet ikke at se ham mere? Han bliver ved med at skuffe mig både på den ene eller den anden måde og jeg giver ham hver gang en ny chance, men jeg føler ikke at han ser mine signaler.
Det er svært for mig at sige noget om, om du bør se din far eller ej. Der er mange ting, der kan spille ind i en sådan beslutning. Du skal dog finde en måde at leve med, at han skuffer dig igen og igen. For hvis han altid har gjort dette, så bliver han nok ved med det. Derudover, så skal du helst ikke opholde dig hos din far, når han er voldelig, truer med vold, eller når der er vold i luften. Om volden direkte er rettet mod dig eller ej spiller ikke ind i dette. Det er der ingen, der har godt af at være i et miljø, hvor der er vold i luften. Måske var det en idé at prøve at holde lidt mere afstand til ham, måske se ham lidt mindre i en periode. Kan du nedprioritere ham? Hvis det er nødvendigt for dig (og det er det for nogle) så kan du evt. holde en pause fra at se ham i en periode. Læs evt. brevet i her brevkassen “Jeg har stillet min far et ultimatum…” hvor der står en masse råd om det at holde pauser fra familiemedlemmer.
Jeg håber mit svar hjælper dig videre.
Hilsen Thomas, TUBA.