Hej TUBA
Jeg skriver, fordi jeg i øjeblikket prøver at blive klogere på mit liv som barn af alkoholiker. Efter at have deltaget i flere af jeres møder og læst nogle bøger, har en form for vrede indfundet sig hos mig i forhold til spørgsmål som f.eks.: Hvorfor var der ingen der greb ind dengang?
Når jeg prøver at bearbejde alle de “ar” jeg har på sjælen fra min barndom, og de konsekvenser det har for mit liv i dag, bliver jeg simpelthen så såret, og ja rasende over, at ingen gjode noget dengang det stod på – i min barndom.
Jeg var ikke bevidst om min fars misbrug, da jeg var barn, men da jeg blev det tog jeg afærre. Desværre alt for sent, for jeg er i dag mærket af at være barn af alkoholiker, og hvad det medfører.
Min far (som var alkoholiker) er død nu, og jeg har kun min mor tilbage. Jeg går og tumler med en del uopklarede spørgsmål og søger måske til dels også at placere noget ansvar hos dem som kunne have gjort noget dengang.
Min mor bliver i den forbindelse oftest min skydeskive, når disse tanker opstår, også selvom jeg godt ved det ikke hjælper mig. Hun er jo min mor og jeg elsker hende meget højt, men samtidig er hun én af de få som netop ved, hvad der foregik indenfor vores fire vægge.
Hvad kan jeg gøre for at styre disse agressive og enormt hårde følelser? Jeg er på den ene side bange for at snakke med min mor om det og konfrontere hende med, hvor meget det går mig på, fordi jeg ved hun vil blive ked af det og føle skyld. På den anden side frygter jeg, at hvis jeg ikke får nogle svar, så bliver jeg ikke afklaret og kan komme videre med alle disse tanker og følelser som jeg forsøger at placere for at få det bedre.
Håber I kan hjælpe mig.
Svar:
Kære anonym.
Tak for dit brev.
Du spørger: Hvor går jeg hen med min vrede og mangel på svar?
Hvad angår vreden skal du vide 2 ting. Først skal du vide, at det er naturligt, at du bliver mere og mere vred, nu hvor det går op for dig, hvad du har været igennem. Det er et tegn på at dine følelser fungerer godt, selv efter alt hvad du har været igennem. Der er sikkert meget at være vred over.
For det næste, skal du vide, at det at du nu mærker en vrede er et tegn på at dit liv går meget bedre, måske bedre end det nogensinde har gjort. Nu går dit liv endeligt så godt, at din krop og sjæl vurderer, at der er plads til vreden. Hvis der ikke var plads til vreden, så vil du ikke mærke den. Altså, selv om du oplever vreden som en belastning, så er det et tegn på at dit liv er i bevægelse mod noget meget bedre end det du kom fra. Krigsflygtninge oplever ofte, at de bliver overvældet af følelser, når de endelig får asyl. Unge fra familier med alkoholproblemer, oplever ofte noget tilsvarende. Når ting er ved at bliver bedre, så kommer følelserne væltende. Dette er et tegn på, at du er på rette spor.
Du vil gerne vide, hvor du skal gå hen med vreden. Det væsentligst her, er at du går et sted hen, hvor der er et andet menneske (eller gerne flere andre mennesker), der kan have med dine følelser at gøre, eller kan ”rumme” følelserne, som det hedder på terapeutsprog. Om du bliver ”rummet” finder du ud af ved at fortælle et andet menneske om din vrede, og ved at mærke efter helt ned i maven om du oplever, at det andet menneske er med dig, eller om du oplever dig alene og forkert.
Professionelle, der kender til familier med alkoholproblemer burde kunne rumme dine følelser. Andre mennesker, der har været en tilsvarende tur igennem, burde også kunne rumme dine følelser. De professionelle og mange af de unge i TUBA vil kunne føle med din vrede. Ved at være sammen med andre, der kan have med ens vrede at gøre, lærer man langsomt selv at have med den at gøre, og så opleves vreden mindre belastende og voldsom.
Når man står i din situation, er det godt at have en terapeut, terapigruppe eller selvhjælpsgruppe, hvor du er sikret en regelmæssig mulighed (hver uge eller 14 dag) for at udtrykke den vrede du oplever. Hvis du deler din vrede med andre, der kan rumme den, løbende over en periode, vil den typisk aftage og blive mindre belastende i din hverdag. Fordelen ved terapi, frem for kun at dele sin vrede med venner, er at du får en fast ramme, hvor du kan dele din vrede. Når du har skaffet dig en sådan ramme, så brug den og fortæl om din vrede igen og igen ind til du er færdig med den. Når du oplever vrede i din hverdag, brug teknikker som at skrive dagbog over vreden, mal billeder af vreden eller give den andre udtryk og tage disse udtryk med i terapi. Hvis vreden fylder meget i den krop prøv evt. også at løbe eller dyrk anden motion. Tænk evt. på alt det, du gerne ville have løbet væk fra, da du var barn, hvis du havde haft en sådan mulighed. Nu kan du godt løbe, når du føler dig vred. Dette kan måske give dig mere ro i kroppen.
Det virker til, at du ikke tror at din mor vil kunne rumme dine følelser af vrede. Om hun kan eller ikke kan, kan jeg ikke gennemskue. Det må komme an på en prøve. Det bliver dog sikkert nemmere for dig at finde ud af om din mor kan rumme dine følelser, hvis du først har sikret dig nogle andre mennesker, der kan rumme dine følelser. For så vil en evt. afvisning fra din mor være nemmere at bære.
Hvis du har nogle andre mennesker (udover din mor), som du kan dele din vrede med, vil det måske også være nemmere for dig at stille din mor de spørgsmål, du har til hende. Hvis din mor ikke kan eller vil svare på dine spørgsmål, overvej om der er andre, der vil kunne svare på dem.
Tonen i dit brev bærer præg af at være opgivende. Du skriver, ”Desværre alt for sent, for jeg er i dag mærket af at være barn af alkoholiker, og hvad det medfører.” Kære anonym brevskriver. Der er ingen grund til at være så opgivende, selv om dit liv opleves svært lige nu. Det er på ingen måde for sent for dig. Man kan få sig et godt liv, selv om man er vokset op med en forælder, der drak alt for meget. De fleste unge fra familier med alkoholproblemer får sig et godt liv. Hvorfor skulle du ikke være en af dem?
Mange hilsner fra
Thomas, TUBA.