Jeg er en dreng på 21 år, jeg er lige flyttet hjemmefra for et par måneder siden for at starte på nyt studie. Jeg er i den heldige situation, at en uge efter jeg flyttede herop valgte min far, der har haft en alkoholmisbrug, at komme i behandling. Og lige siden har han holdt sig ædru, og har det idag rigtig godt. Vi har været til noget familie terapi, og jeg har fået et meget bedre forhold til ham og resten af min familie idag.
Men nu begynder jeg lidt at mærke, hvordan jeg er blevet påvirket af det efter jeg er flyttet hjemme fra. En af grundende til jeg flyttede så langt væk hjemmefra, var netop at komme væk, selvom jeg har haft en masse gode venner/veninder til at støtte mig igennem den svære tid som nu er passeret.
Da jeg nu skal stå på egne ben, har jeg ikke længere mulighed for at fokusere på andres problemer som jeg har tendens til. Jeg er virkelig blevet i tvivl om hvad jeg vil med mit liv, om det er det rigtige studie jeg er kommet på osv.
Mine venner hjemmefra betyder utroligt meget for mig, og jeg har meget svært ved at engagere mig i det nye sociale miljø, hvilket jeg ikke kan forstå hvorfor jeg reagerer sådan. Jeg har bare lyst til at flytte hjem igen, tilbage til min familie og indhente noget af det forsømte, og tilbage til den gamle vennekreds. Især en god veninde, hvis mor er misbruger der har fået et tilbagefald, bekymrer jeg mig meget om – dog er hun heldigvis kæreste med min bedste ven.
Jeg overvejer at skifte studie, og flytte tilbage – men jeg er ikke sikker på at jeg bare vil opgive denne skønne by, som jeg nogen gange godt kan se den er. Synes bare jeg har svært ved at motivere mig selv, især om morgenen. Og det mønster fungerer ikke op til en eksamen. Det jeg glæder mig mest til er bare at komme hjem i weekenderne.
Jeg bliver tit ked af det når jeg ved at nogle jeg kender har det dårligt.
Men uden dem ville jeg ikke have klaret mig igennem årene. Så når jeg er sammen med dem, og hjælper andre, er jeg i mit es. Men når man pludselig skal være voksen, og skabe sit eget liv er det svært. Jeg har heller ikke haft en kæreste før – selvom nogle har været forelsket i mig, og jeg i dem, har jeg bare lukket af. Og det piner mig nu.
Jeg har så meget på hjerte, og føler jeg har brug for at blive afklaret med mig selv. Jeg har snakket med mine forældre om det også, men synes måske jeg burde søge en anden slags hjælp?
Svar:
Kære du
Det er godt at høre, at I har fået det bedre i familien, og at du kan mærke, at du også har fået det bedre. Jeg har slettet stednavne fra dit indlæg, for at du ikke skal blive genkendt.
Som jeg forstår dit brev, fortæller du på den ene side, at du har fået det bedre, efter din far har været i behandling, på den anden side føler du dig ikke afklaret med dig selv. Du ved ikke, hvad du vil med dit liv, du har svært ved at fokusere på dig selv og på det liv, du lever, du tænker på at flytte tilbage til det, du kender, du synes, det er svært at blive voksen og skabe dit eget liv.
Det første jeg får lyst til at fortælle dig, når jeg læser det, er, at det er helt almindeligt at have det sådan, når man som dig flytter hjemmefra og væk fra en familie, hvor der er eller har været en misbruger.
Ud fra det du fortæller, gætter jeg på, at du trives rigtig godt med at hjælpe andre. Du skriver bl.a. “Så når jeg er sammen med dem og hjælper andre, er jeg i mit es”. Måske det er en rolle, du altid har haft i familien? En rolle, hvor du har hjulpet til og sørget for, at problemerne ikke blev alt for store? På den måde har du haft en betydningsfuld rolle i familien og måske også i din omgangskreds. Det kan føles underligt og tomt at flytte væk fra problemerne i familien og dermed også fra rollen som den, der hjælper. Det kan ligefrem føles meningsløst og forkert. Måske de følelser er med til at gøre, at du leger med tanken om at flytte tilbage. Fordi det er trygt og fordi det giver mening?
Det er helt almindeligt at have det sådan. Det er måske en følelse af; hvis jeg ikke skal hjælpe andre, hvem er jeg så? Hvad skal jeg så med mit liv? Det giver rigtig god mening, at du reagerer, som du gør og har lyst til at flytte tilbage. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal gøre det, og at du ikke kan få det på en anden måde. Det kan du godt og det vil jeg fortælle dig lidt mere om senere. Først vil jeg fortælle lidt mere om, hvorfor det kan føles svært at skulle skabe sit eget liv, når man er vokset op i en familie med alkoholproblemer.
Mange unge der vokser op i familie med alkoholproblemer, oplever nogle af følgende ting, når de flytter hjemmefra:
- At blive mere og mere bevidst om den baggrund man kommer fra og hvilken betydning den har for én – fordi man får den på afstand og kommer mere i kontakt med omverdenen.
- At følelser som man måske plejede at undertrykker overvælder én, fordi det er plads til dem, nu hvor man ikke længere skal tænke på andres behov først.
- At det opleves begrænsende at man ikke tør lade andre komme tæt på. Noget som før virkede beskyttende.
- At have en manglende fornemmelse af, hvem man er og hvad man vil. Fordi man er vokset op under vilkår, hvor der ikke rigtig har været plads til en selv og ens egne følelser.
Måske du kan genkende en eller flere af disse?
Hvordan bliver du mere afklaret med dig selv? Jeg tænker du skal arbejde med at lære at fokusere mere på dig selv. Det kan du gøre ved at spørge dig selv:
- Hvad har jeg brug for, for at have det godt?
- Hvad interesserer jeg mig for?
- Hvad er min holdning til forskellige ting?
- Hvad er vigtigt for mig, og hvad synes jeg er vigtigt her i livet?
- Hvad har jeg lyst til at gøre med mit liv?
Måske kan du lige nu kun svare ‘ved ikke’, til mange af disse spørgsmål. Mange unge, som er vokset op i familier med alkoholproblemer, har ikke haft mulighed for at udvikle disse sider af dem selv på samme måde som så mange andre. Derfor kan det virke helt overrumplende at stille sig disse spørgsmål. Man kan ikke bare bestemme sig for et svar, svaret er noget ,man skal mærke. Netop det at mærke sig selv, kan være en stor udfordring for unge, som er vokset om en en drikkende forælder, fordi omstændighederne kan have gjort, at man er holdt op med at mærke sig selv. Det skal man på en måde til at lære igen. Når du skriver at du har brug for at blive afklaret med dig selv, så tolker jeg det som et udtryk for, at du måske har brug for at blive bedre til at mærke dig selv. Mærke hvad DU gerne vil – i stort og småt.
Hvordan du bliver det, kan jeg ikke give dig et enkelt svar på. Nogle har gode erfaringer med at øve sig. Øve sig i at mærke, hvad de mærker og sige det højt. Andre har glæde at at tale med en terapeut om det. Andre har glæde af at tale med andre unge, der har det på sammen måde. Jeg kan ikke vide, hvad du har brug for og lyst til. Men hvis du gerne vil så kan du få hjælp her i TUBA. Her er der muligheder både for individuelle samtaler og for at mødes med andre unge i en gruppe i TUBA. Det er gratis at komme i TUBA, men der kan dog være ventetid. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig at læse Thomas Mackrill’s bog: “Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer”. Den beskriver de problematikker, der følger med at flytte hjemmefra og lære at fokusere på sig selv, når man er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Jeg tror, du vil kunne genkende mange ting i bogen og måske på den måde blive mere afklaret med, hvilken slags hjælp du gerne vil have.
Du kan læse mere om, hvordan du kan komme til samtaler i TUBA her.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA