Jeg er en 23 årig pige, der for flere år siden er flyttet hjemmefra. Mine forældre blev skilt, da jeg var 3 år og jeg har boet både ved min mor og far. Min far begyndte at drikke da jeg var omkring de 10 år – efter han stoppede med at ryge. Jeg kan huske at jeg allerede i den alder gik og talte hvor mange øl han fik i løbet af en dag.. Han har i de seneste år isoleret sig mere og mere og har stort set ingen andre omkring sig end mig. Jeg er bange for at det går helt galt med ham. At han mister hans job og at han bare begynder at drikke endnu mere.. eller at han en dag bare falder om…
Jeg ved jeg bliver nødt at at få snakket med ham om det. Jeg bliver nødt til at gøre hvad jeg kan for at få ham til at stoppe.. Jeg har aldrig set ham bevistløst fuld pga. alkohol, men mine værste minder med det har altid været på ferier, hvor han har ment at der kunne han drikke så meget han ville lige så længe han vil… Han er altid bare blevet træls at høre på, sådan alt for festlig – og jeg synes det er meget hårdt at man føler det hele hænger på mig.
Jeg ved godt at der er ingen alkoholiker, der reagerer ens, men jeg vil alligevel gerne vide noget om hvad man kan forvente af reaktioner fra min far og hvad jeg selv helt konkret skal gøre for at få ham til at stoppe..? Jeg ved godt der ingen garanti er for at han stopper, men jeg vil bare gerne vide hvad man selv kan gøre og hvad der absolut ikke hjælper, når man skal tage dén samtale med ham… Mvh. Andrea
Svar:
Kære Andrea
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan høre, at du har rigtig meget omsorg for din far og at du har gjort rigtig meget for at passe godt på ham i mange år.
På trods af det er hans drikkeri taget til og konsekvenserne af det er blevet større og tydeligere. Du skriver, at han ikke længere har andre end dig og du er alvorligt bekymret for hans helbred, at det skal gå helt galt med ham. Der er ikke noget at sige til, at du er både bekymret og bange og at det er meget hårdt for dig – og endnu mere, fordi du står helt alene med det.
Du skriver, at du godt ved, at der ikke er nogen garanti for, at din far stopper med at drikke, hvis du taler med ham. Du har helt ret og jeg vil endda tilføje, at det mest sandsynlige desværre er, at din far ikke vil stoppe. Det siger jeg ikke for at tage modet og håbet fra dig, men for at du kan være så realistisk som muligt. Din far har drukket i rigtig mange år. At drikke og være påvirket er blevet en meget stor del af hans liv, næsten hele hans liv. Det er meget, meget svært at erkende og ændre. Det er kun din far, der kan beslutte sig for at ville noget andet – og han kan ikke klare det alene. Han har brug for professionel hjælp. Du kan reelt ikke gøre noget. Du er reelt helt magtesløs, fordi kun han bestemmer, hvad han vil gøre.
Hvis du vil tale med din far kan du forvente:
At han benægter, at det hele er så alvorligt, som du siger og i stedet bagatellisere det.
At han måske bliver vred over, at du i det hele taget bringer det på bane.
At han måske erkender, at han drikker for meget, og så komme med undskyldninger hvorfor.
At han lytter og tager dig alvorligt og går med til at søge hjælp (mindst sandsynligt).
Før du taler med ham vil jeg foreslå dig, at du undersøger, hvilken slags alkoholbehandling og hjælp, der findes i din fars område (du kan for eksempel søge på hjemmesiden www.hope.dk) og at du får fat i en brochure fra stedet, som du kan give ham i løbet af samtalen.
Når du taler med din far, vil jeg foreslå dig at se på samtalen som noget, du har brug for at sagt til din far (mere end noget din far har brug for). Fokuser på dig selv og din virkelighed. Det kan ikke diskuteres, om den er rigtig eller ej – for den er din og dermed sand. Vær mere opmærksom på under samtalen, om du får sagt det, du har på hjerte end hvordan din far reagerer på det, du siger.
Fortæl din far, hvad du har set af hans drikkeri og dets konsekvenser
For tæl ham, hvad hans drikkeri og dets konsekvenser gør ved dig (hvad du oplever og føler ved det)
Fortæl ham, hvad du er bange for og bekymret for
Fortæl ham, hvad du gerne vil, at han skal gøre
Det hjælper ikke at diskutere med din far, hvad der er rigtigt og forkert. Det hjælper heller ikke at anklage din far. Det gør det kun nemmere for ham at gå i forsvar og afvise det, du siger.
Til sidst har jeg lyst til at vende tilbage til dig, Andrea. Jeg tænker nemlig på, hvad du har brug for. Du har altid været vant til at tænke på hjælp til din far. Nu er det måske på tide, at du tænker på hjælp til dig selv. Blandt andet hjælp til at leve et liv, der ikke har for meget fokus på din fars situation, selv om den er umådelig trist.
Måske skulle du undersøge, om der er en TUBA afdeling eller et andet tilbud i dit område.
Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig held og lykke. Hvis du får lyst til at fortælle til brevkassen, hvordan det går med din samtale med din far, skal du være meget velkommen.
Mange hilsener
Alex