Jeg er vokset op med en mor der har brugt alkohol og hash som selvmedicinering og en far, som jeg aldrig rigtig har kendt. Jeg har altid reageret ved at blive tavs og holde tingene for mig selv. Jeg er nåede i sommer til grænsen og ønsker ikke længere at leve sådan. Jeg har talt med en fra TUBA og er på jeres venteliste. Lige nu står jeg dog over for et helt konkret problem.
Jeg har længe vidst at jeg ikke ønskede at holde jul med min mor. Det har været rigtig svært for mig at stå ved det valg, for mine omgivelser kan ikke forstå mig. Min mormor ringer ofte til mig og prøve at overbevise mig om hvor kede af det hele min familie bliver hvis ikke jeg er der. Hun og min mor har ikke meget kontakt, så min mormor ved f.eks. ikke at hun har problemer med alkohol. Af respekt for min mor har jeg ladet være med at sige noget. Det piner mig bare at jeg skal høre for noget, som jeg ikke selv mener jeg har skyld i, uden at jeg føler at jeg må og kan forklare mig.
Jeg er tidligere flyttet fra jylland til Kbh, og er derfor langt væk fra familien i hverdagen. Derfor så jeg det som en god løsning at blive i kbh og derved undgå de svære konfrontationer. Jeg blev imidlertidigt tilbudt at arbejde i jylland dagene op til jul, og “når jeg alligevel er der, så kan jeg vil lige så godt fejre jul der” tænkte alle andre og egentlig også jeg selv. Min mor vil jeg dog stadig ikke se, men da jeg kunne fornemme hvor svært det var for min stedfar at acceptere at jeg ikke skulle holde jul med nogen familie, har jeg delvist indvilliget i at holde jul med ham og hans familie. Nu hvor julen for alvor nærmer sig, er jeg begyndt at få en rigtig skidt fornemmelse i maven. Jeg har på ingen måde lyst til at tage til jylland og fejre jul. Alene tanke om at vælge en anden familie end min mors at fejre jul med fylder mig med dårlig samvittighed. Jeg føler det er forkert overfor det arbejde jeg har sagt ja til, at melde fra nu her i sidste øjeblik, men på den anden side fornemmer jeg at det ville være ganske uklogt at tage til jylland. Jeg har andre år efter julen været i en nærmest depressiv tilstand varende af nogle uger, og jeg frygter meget at det at fejre julen i jylland vil få den fornemmelse op igen. Jeg har ikke sovet i nat og går og drømmer om bare at tage en afbudsrejse væk fra det hele og så komme tilbage når julen er overstået. Jeg kan mærke at det er det jeg allerhelst vil. Alligevel er jeg bange for at tage det valg, for jeg føler at jeg lader føromtalte arbejdsplads i stikken.
Jeg har altså rigtig svært ved at tage en beslutning om hvorvidt jeg skal bøje mig for ‘fællesskabet’ eller om jeg skal lytte til mig selv. Jeg ville foretrække at være alene hen over julen, men jeg kan se min families og mine venners ansigter når de hører det. De bliver kede af det og kan ikke forstå det og selvom jeg forklarer lader de sig ikke takke med det. Jeg skal gentagne gange takke nej til at holde jul med deres familier og det lyder sikkert i manges ører som et luksusproblem, men sagen er den at det nager så grusomt i mig når jeg kan se frustrationen over ikke at kunne hjælpe mig i deres ansigter.
Jeg ved ikke om i når at svare denne mail inden jul, og det gør ikke noget hvis det bliver efter. Jeg er sikker på at jeg vil kunne bruge svaret i andre sammenhænge også.
På forhånd tak for hjælpen.
Svar:
Kære
Tak for din henvendelse. Du viser, synes jeg, rigtig meget indsigt i din egen situation og samtidig sætter du fokus på et svært dilemma, som du deler med rigtig mange unge, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Det synes for mig at en stor del af dit problem er, at du ikke fortæller din mormor og andre (sådan forstår jeg dig) tæt på dig, at din mor har et alkoholproblem. I stedet for skal du forklare dig på anden måde og det bliver aldrig helt godt – de forstår dig ikke, derfor bliver de ved. Hvis du kunne sige åbent og ærligt hvad du vil og ikke vil og hvorfor, vil jeg tro den del blev lettere.
Du vælger ikke at fortælle det “af respekt for din mor” siger du. Jeg har lyst til at spørge dig, om du på den måde viser respekt for dig selv? Umiddelbart lyder det for mig som om respekten for din mor koster dig respekten for dig selv. Du beskytter din mor og kan derfor ikke beskytte dig selv. Du betaler altså en høj pris. Prisen er blandt andet, at det begrænser din mulighed for at kunne have det godt med dig selv og dem omkring dig, som er involverede. Er det rimeligt, at du beskytter din mor og skal have det endog meget dårligt ved det?
Jeg kender ikke dine bevæggrunde for ikke at fortælle om din mors alkoholproblem. Jeg kan kun gætte ud fra erfaringer med andre unge i samme situation. Det kan være du ikke vil afsløre din mor og dermed skaffe hende flere problemer på halsen. Måske er du gennem mange år blevet så vant til at holde på hemmeligheden, så det føles som det rigtige at gøre – og du tror du ville få rigtig dårlig samvittighed, hvis du var åben med det. Eller måske er du usikker på din ret til kalde din mors problem for et alkoholproblem, hvis hun selv benægter det.
Det kan være meget, meget svært at bryde tabuet og holde op med at lyve om en forældres alkoholproblem. Men jeg synes du skal overveje, om det er en mulighed for dig. Jeg går ud fra, at vi er enige om, at det ikke er godt for dig, at du ikke kan sige sandheden om din mor. Jeg vil også stille spørgsmålstegn ved, om det er godt for din mor, at du beskytter hende. Så længe hun kan skjule sig kan hun også lettere lade stå til og ikke gøre noget ved problemet. Din mor har et problem. Det er hendes ulykke, hendes ansvar og hun må bære konsekvenserne – og hun må vælge, hvad hun vil fremover. Hun kan jo vælge at få hjælp til sit problem og på den måde ændre din beslutning om ikke at holde jul med hende. Generelt lyder det til, at du føler du skal tage dig af alle andres følelser og problemer: din mors hemmelighed og de andres frustrationer og ked af det hed. Men hvorfor skal du det? Du kan ikke bære alles lykke på dine skuldre – du har nok i at bære din egen. Din omsorg for andre er en kvalitet og en gave, men der er også en ubalance i det, fordi du vælger dig selv fra.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvor du skal sætte grænserne. Men jeg ved at du har ret til at sætte dem, så de passer på dig selv og fortæller hvem du er. Det er noget med at følge dit hjerte – også hvis det indebærer at holde jul alene. Det kan meget vel være at du vil få dårlig samvittighed. Hvis du i mange år blevet vant til kun at gøre det rigtige for andre, så vil det nogle gange føles forkert af dig at begynde at gøre det rigtige for dig selv – uden at det er forkert. Dine venner og familie må selv bære deres frustrationer og ked-af- det-hed over at de ikke kan løse dine problemer. Jeg ønsker dig en glædelig jul og et glædesfyldt nytår med masser af mod til at følge dit hjerte.
De bedste hilsener
Alex, TUBA.