Hej.
Jeg skriver da jeg efterhånden er i vildrede ift. hvad jeg kan gøre med min fars massive alkoholmisbrug.
Han drikker utrolig meget, er flyttet ud i sommerhuset for at drikke i fred og har samtidig en svær depression med selvmordstanker. Han er nu nået så langt ud at han ikke længere forsøger at skjule, hvordan han har det.
Jeg bliver ved med at presse på med at hjælpe ham til læge samt alkoholbehandling. Han er dog ikke indstillet på at ville stoppe og jeg frygter at han snart dør enten af sit massive indtag eller pga. hjertestop eller lignende komplikationer. Ofte forsøger han at stoppe selv og får voldsomme abstinenser og så starter han igen et par dage efter. Han vil ikke have abstinensbehandling.
Jeg har før haft ham med på psykiatrisk skadestue, men de afviser os fordi han har mig til at passe på ham og de har travlt. Jeg synes bare, at det er et enormt stort ansvar at stå med som datter og jeg forstår ikke at de afviser os, når han har en promille på 3,3…
Jeg har også før fået ham indlagt på akutafdelingen til afrusning og så afruser de ham og sender ham hjem og så starter det hele igen efter et par uger.
Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for at slippe den enorme ansvarsfølelse. Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis han endte med at dø af det her og jeg ikke havde presset mere på. Men på den anden side er jeg også ved at være træt af at skulle være forælder for min far.
Hvilke andre tilbud findes end alkoholbehandlingen i midtbyen?
Svar:
Kære du,
Tak for dit brev. Jeg er virkelig ked af at høre om din situation og den smerte, du oplever med din fars alkoholmisbrug og depression. Det er en tung byrde at bære, og det er helt forståeligt, at du føler dig fortvivlet og magtesløs. Jeg forstår også godt, hvorfor ansvaret føles ekstra tungt for dig. Mange unge i TUBA’s målgruppe oplever at stå alene med en drikkende forælder og er i tvivl om deres rolle i vedkommendes liv. Din følelse bliver sikkert forstærket, når han bliver afvist af psykiatrien, fordi han har dig.
Det er vigtigt at huske, at selvom du vil gøre alt for at hjælpe din far, kan du ikke hjælpe nogen, som ikke vil hjælpes. Han skal selv være villig til at modtage hjælp, og det gør din situation særligt sårbar. Derfor er det bedste, du kan gøre, at passe på dig selv. Du skriver ikke meget om det i dit brev, men jeg spekulerer på, om du får talt med nogen om din svære rolle i din fars liv? Mange i lignende situationer kæmper med at tage sig af sig selv, når de bruger så meget energi på at passe på forælderen. Det er vigtigt at finde et trygt forum, hvor du kan bearbejde dine oplevelser og få input til din situation. Ansvar føles mindre tungt, hvis man kan dele det og fjerne noget af “tabuet”.
Jeg kender ikke alle detaljer i din situation, men det er vigtigt at finde nogle rammer for din relation til din far, så du bedre kan være i den. Det kan for eksempel være vigtigt at sætte klare grænser for, hvad du kan og ikke kan gøre for ham. Dette hjælper dig med at beskytte dig selv og undgå at blive overvældet af for mange opgaver og følelser på én gang.
Nogle i lignende situationer føler skyld over ikke at kunne gøre mere for deres forælder. Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at du ikke kan kontrollere din fars handlinger. Du gør allerede meget for at hjælpe ham, og det er ikke din skyld, at han ikke vil modtage hjælp. Jeg håber, du kan finde det i dig at være medfølende over for dig selv. Du står i en virkelig svær situation, og du fortjener også omsorg og støtte. Jeg håber, du har nogle gode mennesker tæt på dig, som du kan læne dig op ad. Har du overvejet at benytte dig af TUBA’s chatrådgivning, hvor du kan skrive med en uddannet rådgiver om det, der fylder for dig? Chatten er åben kl. 18-21 fra mandag til torsdag. Du finder den her: TUBA Chat. Vi vil meget gerne lytte og snakke med dig.
De bedste hilsner,
Emmelie, TUBA.