Hej. Jeg ved ikke om det er et eller flere spørgsmål, men…
Jeg er en pige på 22 år, som har boet sammen med min mor og min lillesøster. “halvsøster”. Da vi de 3-6 år (der er 3 års forskel på mig og min søster) drak min mor og hendes far meget. Vi har set dem være op at sloges, vores hjem er blevet smadret op til flere gange, og der var også engang hvor det endte med at min mor kastede en kniv efter ham, så han endte med at blive syet med over 40 sting.
Lidt efter der flyttede de fra hinanden, hvor min mor, søster og jeg blev flyttet ned til et hjem for at min mor kunne få hjælp til, at stoppe med at drikke og klare os. Min søsters far, som jeg faktsik på daværende tidspunkt troede også var min far, fandt så en anden og det gik godt for dem. Da min mor ikke kunne magte os, blev vi flyttet hjem til dem. Der var mere faste rammer og ikke noget druk.
Men det varede ikke længe før min mor krævede os begge tilbage. Det gik også godt et års tid år, bortset fra at jeg var mærket og ikke kunne med min mor. Jeg blev flyttet på et hjem i 96 af kommunen, for adfærds vanskelige børn. Endte tit i slogeskamp med både de andre unge, og pædegogerne. Efter kun et halvt års tid, lykkes det min mor at få mig hjem igen. Det skal dog siges at jeg stadig var nede hos min søsters far og hans kone hveranden weekend. Kan ikke helt præcist huske hvor gammel jeg var da jeg fik at vide, af en klassekammerat i fritidsordningen, at ham jeg kaldte far, slet ikke var min far. Det gjorde virkelig ondt. Også på min mor.
Efter et stykke tid stoppede jeg med at komme på weekend. Følte mig ikke længere tilpas, selvom jeg altid har set min søster som min rigtige søster. Hun betyder alt for mig. Min mor begyndte så småt at drikke igen. Først var det i weekenderne og aldrig hjemme. Så begyndte det også hverdagene. Når hun for eksempel lige havde fået penge og vi skulle handle. Så endte vi med at gå ind på kroen bagefter, hvor min søster og jeg altid endte med at blive sendt hjem i en taxa med varene. Efter det havde stået på et års tid, begyndte hun at blive voldelig. Kan huske den første gang, som det var igår. Hun kom hjem, sad inde i stuen, hvor hun så kaldte på os. Det havde ikke været en god tur kunne vi se. Hun sparkede sofabordet så det væltede. der bedte jeg min søster om at gå op på værelset. Og så gik hun fuldstændig amok. Fjernsynet blev smadret i gulvet, reoler væltet og glas over alt. Hun kiggede mig ikke engang i øjnene, men gik bare op i seng.
Jeg stod så der i bare tæer, og begyndte rydde op. Var fuldstændig i chok, men kunne ikke græde. Da havde fjernet det meste, lagde jeg mig op til min søster. Hun rystede og græd. Tysede på hende så min mor ikke kunne høre hende. Følte jeg skulle være stæk. For hendes skyld. Efter den episode var min mor ked af det, og holdte sig et stykke tid i “skindet”. Men kun et stykke tid.
Det hele blev værre. Min mor har slået mig op til flere gange, hvor det er endt med slogeskamp for at beskytte mig selv. Heldigvis rørte hun aldrig min søster. Til sidst turde vi ikke sove hjemme når hun var afsted, så vi begyndte at sove ved veninder og klassekammerater. Indtil hun kom og hentede mig i en brandert ved en veninde. Efter det sørgede jeg for at jeg altid sov hjemme og min søster ude.
Jeg fandt mig så en kæreste på fyn som 17 årig, som jeg endte med at flytte over til. Og min søster var mere eller mindre hos sin far. Jeg flyttede så hjem igen efter næsten 2 år, og der gik det fint. Indtil min mor fandt sig en kæreste. Som viste sig også at være alkoholiker. Efter flere skænderier smed de mig ud, og flyttede ind hos en veninde. Min søster kunne jeg ikke få til at flytte, da hun var bange for hvad der ville ske med min mor så.
Jeg har nu efter nogle hektiske år, fundet mig en sød kæreste som jeg bor sammen med. Han er den første jeg rigtig har turde at lukke ind i mit liv.
Her kommer mit/mine spørgsmål så: Hvordan kan jeg lærer at stole på folk?
Nogle gange er det småting der sårer mig, som hvis vi har en diskution, og jeg tror straks at han vil slutte det med mig.
Hvorfor kan jeg bare sætte mig til at tude nogle gange?
Mit temperament kan jeg tit ikke styre, har det noget med min barndom at gøre?
Og det sidste, vil det måske være nogen gavn for mig at begynde hos en psykolog?
Hvis ja, kan jeg få tilskud til det?
Håber I kan hjælpe mig.
den fortvivlede
Svar:
Kære fortvivlede,
Tak for din mail. Jeg kan se fra den måde du skriver på, at du i øjeblikket er optaget at få alt hvad du har været igennem på plads. Når man har oplevelser som dine, er det almindeligt at man først rigtig kan begynde at få tingene på plads, når der er kommet betydelig mere ro i ens liv, og man f.eks. har en sød kæreste, eller et stabilt sted at bo. I din mail fortæller du, at der sker noget godt i dit liv, men det er alligevel en svær og forvirrende tid. Mange unge i din situation bliver slemt skuffet over, at problemerne ikke bare forsvinder, når de har fået en sød kæreste. Selv om alt stadig er svært, er det tydeligt du nu er godt på vej til at få dig et godt liv. Nu hvor du ikke længere er afhængig af din mor, har du mulighed for at gøre dig en masse gode oplevelser uden at din mors drikkeri kan hvert øjeblik ødelægge alt for dig. Du er ikke længere afhængig af hende på samme måde, som da du var barn.
Det er nogle gode spørgsmål du stiller, som jeg vil svare på – men ikke i samme rækkefølge.
Du spørger hvorfor kan jeg bare sætte mig til at tude nogle gange? Mit temperament kan jeg tit ikke styre, har det noget med min barndom at gøre?
Jeg tænker disse spørgsmål hænger sammen. Og mit svar er følgende: Ja det har nok noget med dit barndom at gøre. Sandsynligvis på følgende måde. Da du var barn skulle du konstant passe på, sørge for at din lillesøster havde det godt; hold øje med din mors tilstand; gør alt du kunne for at sørge for at hendes druk eller/og vold ikke eskalerede eller gik ud over nogen. Du har sandsynligvis været konstant på vagt i årevis, og du har styret dine følelser (lagt låg på dem), så intet blev værre end det i forvejen var. Der har ikke været tid til at fokusere på hvordan du selv har haft det. Nu hvor der er kommet mere ro i dit liv, begynder det at vælte op med følelser i dig. Det opleves sikkert meget forvirrende, skræmmende og måske som om du er ved at miste kontrollen eller endda forstanden. Realiteten er faktisk, at dette er et tegn på at alt er blevet meget bedre i dit liv. Nu er der kommet så meget ro i dit liv, og du behøver ikke længere konstant at være på vagt. Nu kommer alle følelserne dumpende. Følelser om fortiden, følelser om det der sker i nutiden med din kæreste, måske også følelser om fremtiden. Hvor du tidligere ikke har reageret følelsesmæssigt på noget på overfladen, sker det nu i stor stil.
Da du ikke har lært at forstå og gøre brug af alle disse følelser vil jeg anbefale at du finder en der kan hjælpe dig med dette. Der er mange slags følelser, som det er vigtigt at du lærer at kende og håndtere. Du skriver f.eks. at småting sårer dig. Her for eksempel er det vigtigt at undersøge hvad, der ligger i disse småting for dig. Det kan være nogle småting minder dig om store ting fra din barndom. Det kan være at der i småting, der rører dig, ligger ting af store betydning (f.eks. nogle af dine værdier), som du endnu ikke rigtig kender. Du beskriver din frygt for, at din kæreste forlader dig. Det er klart at du forventer at han forlader dig. I din barndom har du ikke kunnet regne med at nogen du holdte af blev ved med at være der for dig. Der var konstant uro og at du kunne forvente at din mor skabte kaos og du kunne blive forladt når som helst. Det at opleve, at man kan holde af et andet menneske, diskutere, endda være uenig eller skændes uden at det betyder at man bliver nød til at gå fra hinanden er sikkert både nyt og skræmmende for dig. Det vil tage tid for dig at vende dig til at livet også kan være sådan.
Du spørger hvordan du kan lære at stole på folk? Som du sikkert har erfaret er nogle mennesker ikke til at stole på. Nogle kan man stole på i nogle henseende. Nogle kan man stole på i andre henseende. Perfekte mennesker findes der ikke. Du må finde ud af med hvert enkelt menneske, hvad du kan have sammen med dem, hvad du kan regne med, og hvad du ikke kan regne med. Nogle mennesker svigter meget. Nogle er meget tro. Det er meget forskelligt. Der er ingen nem vej. Man må prøve sig frem og være kritisk. Når du laver afgørelser af denne slags – tag udgangspunkt i hvad folk gør og ikke i hvad de siger de gør. Som du nok ved, kan der være stor forskel.
Du spørger om det vil være til gavn for dig at begynde hos en psykolog? Jeg tænker det vil være godt at finde en terapeut eller psykolog der kan følge dig på din vej; en støtteperson som du kan vende alle dine tvivlsspørgsmål med. TUBA tilbyder gratis terapi til unge i din situation. Nogle steder i landet er der andre tilbud som du kan finde på www.hope.dk. Om du kan få tilskud til en privat praktiserende psykolog er ikke entydig. Reglerne findes på: http://www.psykologeridanmark.dk/Psykologens%20arbejde/Praktiserende%20p…
Det er vigtigt, at du får støtte fra en der har forståelse for hvad det vil sige at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Det er vigtigt, at tilbuddet ikke er tidsbegrænset, så du ikke synes du skal finde ud af alle dine tvivlsspørgsmål på kort tid. Det er derfor tilbuddet i TUBA er tidsubegrænset og gratis. Med alt hvad du har været igennem, synes jeg du fortjener en god støtteperson, der kan sørge for, at du holder fokus på det det der er vigtigt for dig og dit liv i denne forvirrende og fortvivlende tid.
med venlig hilsen
Thomas, TUBA.