Hej. Jeg er en pige på 14. Mine forældre blev skilt da jeg var 6. Jeg har en lillesøster på 11. Min far drikker en del syns jeg.. når jeg har snakket med mine venner om det, syns de ikke det er meget, men det påvirker mig, at han åbner den første øl omkring kl 10 om morgen. Hele min fars familie og en KÆMPE del af min mors familie drikker. Jeg kan ikke mærke på min far om han er fuld, eller normal. selvom min far drikker er det ham der tager sig bedst af mig. min mor har smidt mig ud af huset 6-7 gange, og sagt hun ikke villle have mig, og jeg aldrig skulle have blev født. det hårdt. min lillerøster gemmer sig inde i sig selv, er sikker på hun ikke har det godt. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre, jeg snakker med voksne, men det som om de ikke rigtigt forstår.. jeg havde en kæreste der drak til fester, og jeg følte mig utryg.. kan godt selv drikke, men når jeg ser dem jeg elsker gøre det, sammenligner jeg dem med min far, som er forkert af mig. Jeg føler slet ikke jeg burde være her.. har lavet meget selv skade, men min mor ser det ikke.. 🙁 Føler mig usynlig.. Ved ikke om jeg er stærk nok..
Svar:
Kære pige 14 år
Tusind tak for din mail.
Jeg læser ud af din henvendelse, at du har stærkt brug for råd og støtte til at finde ud af, hvordan du håndterer de udfordringer, du oplever i dit liv. Udfordringer, som er alt for store og alvorlige til, at du som 14-årig overhovedet burde skulle forhold dig til dem. Men det bliver du nødt til, fordi dine forældre ikke tager forældreansvaret på sig og passer på dig og din søster.
Jeg kan sagtens forstå, at du føler dig forvirret. Din far begynder at drikke øl kl. 10.00 om formiddagen, og du kan ikke mærke, om han er fuld eller ædru, det føles utrygt for dig. Du mærker, at det påvirker dig, når han begynder at drikke – og det er super vigtigt, at du holder fast i, hvordan det føles for dig.
Din fars alkoholforbrug er et problem, når det er et problem for dig! Selv om din far drikker, så er han den, der tager sig bedst af dig, skriver du. På den måde er du afhængig af, at han kan tage ansvaret for dig og din søster og ikke drikker sig fuld. Så jeg kan sagtens forstå din bekymring for ham og for jer.
Det må også være meget forvirrende for dig, at dine venner ikke kan se problemet. Men unge, der ikke har levet i en familie, hvor der drikkes for meget, de kan sjældent sætte sig ind i, hvor alvorlig et svigt det er, når ens forældre vælger alkohol frem for at passe på en selv og ens søster.
Når forældre drikker for meget, så mister de forældre evne. Det vil sige, at deres opmærksomhed, nærvær og omsorg for deres børn bliver forringet – de bliver mere optaget af sig selv og det er slet ikke i orden.
Du fortæller, at du ikke kan regne med din mor. At hun har smidt dig ud og sagt ondskabsfulde og sårende ting til dig. Og at hun ikke ser, at du er selvskadende. Så umiddelbart tænker jeg, at du ikke skal forsøge at få hjælp hos hende, du risikerer bare at skulle høre på flere ubehageligheder.
Jeg vil helt klart råde dig til at henvende dig til kommunen i den by, hvor du bor. For det lyder som om, både du og din søster udsættes for omsorgssvigt i en sådan grad, at I trues i jeres udvikling og trivsel.
Det kan være svært selv at henvende sig på kommunen, så jeg vil anbefale dig, at du igen henvender dig til en voksen – din klasselærer, AKT-lærer, sundhedsplejersken på skolen, skoleinspektøren eller hvem du har mest tillid til. Da de ikke tidligere har taget dig alvorligt og har undladt at handle på dine vegne, så synes jeg, at du skal vise dem en kopi af dit eget brev og dette svar. Fortæl dem, at du har brug for deres hjælp til at kontakte kommunen. De voksne fagpersoner, jeg nævner ovenfor har simpelthen pligt til at lytte til dig og hjælpe dig med at handle, det står i loven.
De problemer, du beskriver, er alt for alvorlige til, at du kan løse dem på egen hånd. Måske kan det være lettere for dig at bede om hjælp, når du tænker på, at dette også er noget, du gør for din søsters skyld. Du skriver, at din søster gemmer sig i sig selv, og at du er sikker på, at hun ikke har det godt, så det er vigtigt, at der er nogen udefra, der hjælper jer med at finde nogle gode løsninger på problemerne.
Du skriver, at du er i tvivl om, om du er stærk nok. Men jeg tror på dig, for alene din henvendelse her til os i TUBA viser, at du måske er stærkere, end du umiddelbart selv tror. Jeg tror, at du er stærk nok til at tage det næste skridt og endnu en gang bede om hjælp hos nogle voksne.
Hvis du skulle opleve endnu en gang, at blive ignoreret af de voksne, du henvender dig til, så kan du henvende dig direkte hos en af TUBAs afdelinger og få hjælp. Du kan se vores afdelinger her.
Jeg håber, at du får den hjælp, du har brug for, for at komme videre i dit liv på en god måde.
Bedste hilsner
Jytte