Jeg er en pige på 24 år, der på det semester er løbet ind i en række “uforklarlige” problemer. Jeg er, og har altid været, ret velfungerende. Går på universitetet, har gode venner, en dejlig kæreste og et godt forhold til min familie. Mit problem er at jeg får det meget skidt, når mine nærmeste ikke overholder aftaler. Jeg kan blive rigtig vred hvis en ven aflyser i sidste øjeblik, eller lige havde glemt vores fælles planer. Værst er det med min kæreste. Jeg har brug for fuldstændig faste aftaler og klokkeslæt på hvornår han kommer hjem. Jeg kan også blive meget ked af det over hvis jeg forventer vi har en aftale(uden af have snakket om det – eks. hvis jeg bare ved at han ikke har nogen planer), og han så ender med lige at tage ud med nogen venner. Jeg har det også svært med at han drikker. Han drikker ikke mere end en normal ung, og kun i weekenderne, men jeg kan slet ikke finde ud af at se ham når han drikker eller har tømmermænd. Jeg drikke også selv alkohol af og til, men kun i meget moderate mængder. Mine venner og min kæreste synes selvfølgelig at jeg skal slappe af, men det berører mig så dybt når jeg føler mig svigtet. Har også haft nogen problemer med at jeg føler mig overset af min mor, og tænker det har lidt med det at gøre. Jeg har stort set aldrig boet sammen med min alkoholiserede far, og da jeg var lille forstod jeg slet ikke hvad alkohol var. Jeg har ikke ser ham siden jeg var omkring 10, da min mor ikke ville have vi besøgte ham, når han drak. Han valgte alkoholen og døde af samme for 5 år siden. Jeg kan huske at blive slæbt med på værtshus, og ølflaskerne, men tiden med min far er også præget af gode minder. Jeg var uforstående overfor vores ‘brud’ og masse andre ting dengang, og har først rigtig forstået at han var alkoholiker senere hen. Mine ‘regler’ er ved at ødelægge forholdet til min kæreste, og jeg har ofte uforklarlige tudeture, som aldrig vil stoppe. Kan det have noget med min alkohol far at gøre? Eller tror du der er en anden sammenhæng med min opførsel?
Svar:
Kære pige på 24.
Tak for dit brev og spørgsmål. Jeg vil forsøge at svare dig på dine spørgsmål ud fra mine erfaringer i TUBA.
Du starter dit brev med at bruge ordet ”uforklarlige” problemer. Jeg vil godt komme med nogle bud på forklaringer – men du må selv være med til at vurdere om svarene siger dig noget.
Jeg kan læse i dit brev, at du ikke helt kan forstå, hvis din fars alkoholmisbrug skulle være årsag til noget af dette. Du skriver du ikke så ham så meget. Men du skriver også at du kan huske besøg på værtshuse, og at du er blevet nægtet samvær med ham pga. alkoholproblemer. Endvidere er han død af sit misbrug, så ud fra de oplysninger, vil jeg klart mene at hans problemer kan have påvirket dig. Måske er der også andre ting der påvirker dig, så du oplever det du gør.
Mange børn med forældre der drikker for meget, kan opleve deres verden og deres liv uforudsigeligt. Jeg kan høre at du har en mor der forsøgte at tage hånd om situationen, men når du var hos din far, så har du som lille barn formodentlig oplevet ting et lille barn ikke skulle opleve.
Noget af det der ofte sker i nærheden af mennesker der drikker for meget, er at hverdagen bliver uforudsigelig. Hvornår begynder han at drikke? Får jeg så morgenmad? Kommer han hjem og laver aftensmad? Kommer vi ud og lege som han har lovet? Osv. Som barn vil man opleve det som utryghed og hvis man som barn oplever utryghed, så vil man forsøge at skabe tryghed. Det kan man gøre på mange måder. Man kan vælge at være en ”sød” og et ”nemt” barn. Man kan måske forsøge at hjælpe sin far med at komme hjem, eller hvis man er på værtshus, kan man forsøge at grine med, når de andre griner osv. Alle sådanne måder at være barn på, kalder man for tilpasningsmekanismer. Altså; man tilpasser sig sine vilkår på bedste vis.
Du har været ret lille kan jeg forstå, så meget af dette er måske ikke noget du husker med din umiddelbare hukommelse. Du husker måske mest at det sådan i det store hele gik meget godt.
Senere i dit liv mister du kontakten med ham, og han dør af sit misbrug. Det har formodentlig givet dig en del overvejelser omkring hvem han egentlig var, og hvorfor det hele endte som det gjorde. Du skriver også at du husker gode ting og gode oplevelser. Så på den måde kan det måske føles ulogisk at dine oplevelser dengang skulle spille ind nu.
Jeg vil tro, at din utryghed ved din kæreste stammer fra dengang. At du i mødet med et menneske der betyder rigtig meget for dig, også kommer til at møde din angst for at miste ham. En angst du måske har med fra dit liv med din far. Når din kæreste ikke kommer til den aftalte tid, eller når du ikke ved hvor han er henne, og bliver bange for hvad han laver – så er det med stor sandsynlighed noget der kan linkes til erfaringer du har haft tidligere i din opvækst.
Det samme vil jeg mene om din angst for din kærestes forhold til alkohol. Du har tidligt i dit liv mødt et menneske der betød rigtig meget for dig, men som ikke kunne håndtere sit forhold til alkohol. Som til sidst døde af det. Når din kæreste drikker, så tror jeg din krop og dit sind husker mere end du umiddelbart tror. Vi møder ofte i TUBA unge, der fortæller det samme som dig, omkring deres kærestes alkoholforbrug. Jeg tror du møder en mere grundlæggende angst for alkohol. En angst som du ikke bare kan slå ud af dit hoved.
Som jeg skriver, så kan man sagtens forstå dine oplevelser i lyset af din fars misbrug og død. Du skriver ikke om andre belastninger i dit liv lige nu, så derfor kan jeg ikke sige om der også kan være andre medvirkende årsager.
Hvad kan du gøre:
Jeg tror at bevidstheden omkring sammenhænge kan være med til at give dig nogle forklaringer, som måske også vil kunne dæmpe din angst og dit behov for kontrol. At du ved at blive klogere på dine reaktioner, og deres sammenhæng med dine oplevelser, vil opleve at du lettere kan håndtere de problemer du oplever i forhold til din kæreste.
Jeg synes du skal overveje at søge hjælp i TUBA. Her kan du få hjælp til at forstå dine reaktioner set i lyset af din fars misbrug.
Venlig Hilsen
Steen Kruse, TUBA