Hej!
Min mor begyndte at drikke da min far forlod hende til fordel for en anden kvinde, men ikke umiddelbart som en alkoholiker, fordi det virkede som om hun havde styr på det, sådan at hun kunne passe sit arbejde. Men når hun kom til at drikke for meget, blev hun virkelig sur på mig, det skete ca. en gang i ugen. Det kunne være små ting jeg havde glemt, og jeg forstod og forstår stadig ikke hvorfor jeg var den værste datter i verden fordi jeg har glemt at støvsuge gulvet. Jeg har altid passet min skole, jeg har aldrig lavet kriminalitet, men vores konfrontationer blev bare slemmere og slemmere, og det har jo bare været småting, og det skal også lige siges at jeg også sagde dumme ting. Til sidst flyttede jeg efter en episode hvor hun havde drukket sig så fuld, at hun bare skældte ud, hvorefter hun lagde sig grædende på sengen. Hun endte med at tage en flaske vodka med ud af døren. Jeg var 16 på det tidspunkt.!
Nu er jeg 19 og har jeg genoptaget kontakten med min mor, men jeg er træt af at hun ikke vil lytte til mig, når jeg siger til hende, at det ikke er sundt med for mange genstande. Hun har faretruende højt blodtryk og lægen har sagt at hun skal være opmærksom på hvad hun spiser og drikker. – så det er jo ikke kun mig der mener at hun skal passe på sig selv. Men hver gang jeg siger det, siger hun bare at det jo kun er sket en gang at hun har lagt helt fuldstændig ude af den pga alkohol. Men jeg mener bare der har været så mange episoder hvor jeg havde ønsket at hun kunne have holdt sig ædru. Min søster har prøvet at overtale hende til at gå til psykolog, men det virker ikke. Jeg er bare bange for at hun dør af en blodprop eller et eller andet. Hun siger hun ikke drikker, når hun skal ud og køre, og hun sagtens kan stoppe når som helst, men jeg synes bare overhovedet ikke kontrollen altid er der. Jeg ville gerne have hjælp til hvordan jeg takler situationer hvor hun ringer fx og siger at hun ikke er noget værd, og ingen mænd vil have hende. Jeg siger jo efterhånden de samme ting og der er intet der hjælper. Jeg føler mig tit ansvarlig og jeg synes altså ikke helt at jeg lever op til mit ansvar. !
Hilsen G
Svar:
Hej G.
Tak for din mail
Det er frygtelig trist at have en mor, der drikker for meget.
Det du beskriver i din mail er din afmagt. Du er magtesløs. Du kan ikke få din mor til at holde op med at drikke. Du kan ikke få hende til at behandle sig selv bedre. Du kan ikke få hende til at føle sig værdigfuldt, elsket og dejlig. Uanset hvad du gør, hjælper det hende ikke. Uanset hvor mange kræfter, du bruger på hende, så hjælper det hende ikke. Din kærlighed for din mor når ikke igennem til hende, for hun kan ikke have med den at gøre. Realiteten er præcist den, som du selv skriver sidst i din mail. ”Der er intet, der hjælper”. Så skriver du til os i TUBA. Mon ikke vi som specialister på området kan finde på en måde, hvorved du kan nå igennem til din mor?
Nu kender jeg ikke din mor, men vores erfaring er, at du sandsynligvis har ret. ” Der er intet, der hjælper”. Hun skal selv ville ændre sit liv. Du kan ikke få hende til at ændre det. Du er magtesløs.
Så har du et problem med din følelse af ansvar og sikkert også skyld, når du ikke tager dig af din mor. Det vil jeg gerne kommentere.
Selv om du føler ansvar/skyld i forhold til din mor, så er realiteten, at du ikke er ansvarlig for din mor. Din mors problemer er på ingen måde din skyld. Din mor er alene ansvarlig for sit eget liv.
Hvorfor føler du dig så ansvarlig for din mor, når du ikke er det? Svaret er sandsynligvis følgende:
Det er meget skræmmende som barn, når ens forældre ikke passer godt på en og på dem selv. Det er svært eller snarere umuligt for børn i familier med alkoholproblemer at se i øjnene hvor problematisk deres forældres opførsel er. I stedet for at se i øjnene hvor problematisk forældrenes opførsel er, så plejer børn at tage ansvar for deres forældres opførsel. De siger til sig selv, ”hvis jeg var lidt sødere, flinkere, anderledes osv., så vil far eller mor sikkert opfører sig bedre.” Det gør børn fordi det er nemmere at holde ud, at men selv er forkert, end at se i øjnene, at der er noget galt med ens forældre.
Det er på denne måde typisk, at børn fra familier med alkoholproblemer ser sig selv om ansvarlige for deres forældres problemer. Mange opdager først senere i livet, at de ikke er ansvarlige for deres forældres alkoholproblemer, deres opførsel og deres trivsel.
Hvad gør du så, når du føler dig ansvarlig for din mor, selv om du ikke er det?
I stedet for at spille dine kræfter på at tage dig af din mor (når det alligevel ikke hjælper), så fokuser i stedet på selv at få et godt liv, og hold op med at bruge dine kræfter på din mor. Når du ikke tager dig af din mor, men i stedet tager dig af dig selv, så vil du i starten hver gang få dårlig samvittighed /skyldfølelser. Det vil føles forkert ikke at tage dig af din mor, selv om det er det helt rigtige at gøre. Den dårlige samvittighed er en gammel vane. Når den dårlige samvittighed kommer, så er det et tegn på, at du er på rette kurs. Sig til dig selv, ”Selv om jeg har dårlig samvittighed, så er det det helt rigtige jeg gør, for det nytter ikke, at jeg bruger mine kræfter på min mor”. Du skal sikkert sige dette til dig selv mange gange. Og så vil den dårlige samvittighed aftage med tid. Du vil blive ved med at få dårlig samvittighed ind til du har fået en ny vane med at tage dig af dig selv, i stedet for at tage dig af din mor.
Hvad gør du så når din mor ringer? Det er et større spørgsmål. Her er et par ideer.
– En god mulighed er ikke at tage telefonen, hvis du ikke har lyst til at tale med din mor.
– Tal ikke med din mor, når hun har drukket. Det er spil af ressourcer. Fortæl hende at du ikke vil det.
– Ring evt. til hende, når hun er ædru. Om morgenen måske.
– Beslut med dig selv, hvor tit du synes, det passer dig at tale med din mor. Hvor meget du taler med din mor, skal bestemmes af dine og ikke alene dine mors behov.
– Hvis din mor taler om sine problemer i telefonen til dig. Lad være med at kommentere dem. Lad være med at prøve at løse dem. Hold røret lidt væk fra din øre og vent til hun taler om noget, som du har lyst til at tale med hende om, før du kommentere.
– Hvis din mor synes du er for stille i telefonen, giv hende ret. Sig for eksempel, ”Jeg har ikke så meget at sige i dag”.
– Hvis din mor beder dig direkte om hjælp til sine problemer, sig at du ikke har flere gode ideer til hvordan hun løser dem. Hun kan tydeligvis ikke bruge dine ideer.
– Når din mor ringer, lad være med at tænke for meget på det hun siger. Når hun ikke selv har tænkt sig at tage sig af sine problemer, så bliver de ved med at bestå uanset hvad du gør. Når hun ringer, tænk i stedet på dig selv og hvordan du kan få en god dag og et godt liv.
Jeg håber min råd hjælper dig lidt på din vej.
Hilsen Thomas, TUBA.