Hej
Min far er alkoholiker, på den voldsommeste måde. Han drikker hver dag og han drikker meget. Min mor drikker nogle gange, ikke hver dag men måske 3-4 gange om ugen.
På det sidste er det blevet rigtig slemt, eller også er det fordi jeg er begyndt at ligge rigtig meget mærke til det.. Hun var egentlig stoppet – for min og mine søstres skyld, men jeg tror at det er den eneste måde at hun kan være sammen med min far på.
Det går mig rigtig meget på, at komme hjem til det hver dag. Jeg er rigtig ked af det hele tiden, og nu er det blevet så slemt, at jeg har grædt foran min lærer og på toilettet på mit arbejde. Min mor og jeg har tit snakket om det, når jeg bryder sammen derhjemme. Hun har kontaktet min læge, som har lavet en henvisning til en psykolog, men der er utrolig lang ventetid og jeg går rundt og har det som om jeg er ved at dø.. Jeg siger ikke, at jeg vil dræbe mig selv – bare at jeg ikke kan se, hvordan det at leve sådan her, kan blive ved med at være en mulighed. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.. Jeg har ingen at gå til med alt det her.. Ingen af mine veninder ved det, ingen af mine lærere.. Kun min søster, som ikke snakker til mig mere fordi hun er kommet over situationen derhjemme. Jeg føler mig så alene.. Når jeg græder, kigger jeg min kontaktliste igennem på telefonen, for at se om der er nogen jeg kan ringe til – nogen jeg kan tage hjem til.. Eller bare nogen som jeg ved, ikke ville hverken dømme mig eller ignorere mig.. Men der er ingen. Ikke mere.
forleden sad jeg og græd, fordi min mor havde drukket meget, og min far kunne slet ikke sidde på sofaen fordi han hele tiden var ved at vælte ned.. Og så spurgte han mig om noget, som jeg ikke kunne svare på.. ” Hvorfor kan du ikke være ligeglad? Hvorfor går du så meget op i, hvad jeg drikker?” – jeg ved det virkelig ikke..
Og det er vel egentlig det jeg gerne vil finde ud af.. Hvorfor sårer det mig så meget?
Jeg kan bare ikke give op.
Svar:
Kære du
Hvor kan jeg bare godt forstå at du ikke er ligeglad med at din far (og din mor?) drikker.
Du skriver at du ikke ved, hvorfor du ikke kan være ligeglad, jeg tænker at du ikke kan være ligeglad fordi det går dig på, gør dig ked af det og sårer dig, som du fortæller i dit brev. Du spørger også hvorfor det sårer dig så meget. Jeg tror der er rigtig mange gode grunde til at det sårer dig, nogle af dem kan være:
Du elsker din far og det gør ondt at se ham drikke så han vælter ned af sofaen.
Du elsker din mor od det gør ondt at se, at hun drikker for at være sammen med din far.
Du bliver utryk og nervøs hver gang du er på vej hjem, fordi du ikke ved om dine forældre har drukket, hvor meget de har drukket, hvilket humør de er i osv.
Du oplever at dine forældre er mere optaget af at drikke end de er af at tage sig af og være sammen med dig og dine søstre?
Det er altsammen rigtig gode grunde til at du er såret.
Du skriver at du ikke kan se, hvordan det at leve som du gør, kan blive ved med at være en mulighed. Jeg mener du har helt ret, du kan ikke blive ved med at leve sådan. Men hvad så?
Jeg synes du skal tale med nogen. Du har skrevet herind og er allerede begyndt at dele din historie – du har taget det første skridt! Det er virkelig flot.
Jeg synes også du skal overveje at tale med nogen der kan hjælpe dig. Kommunen har pligt til at hjælpe dig og din familie. Du kan tale med din lærer om, hvordan du kontakter din kommune, du kan selv henvende dig til kommunen eller vi kan hjælpe dig, hvis du giver os dit navn, din adresse og dit cpr. nr. Det ER ikke en mulighed at fortsætte med at leve som du gør, der skal ske noget og jeg tænker at der er nogen der skal hjælpe dig – og din søster.
Det er dejligt at du er blevet skrevet op til psykolog men måske der skal ske noget inden du kommer til der? Hvor lang ventetid er der? Ved du at det også er muligt at komme gratis i terapi i TUBA? Du kan ringe eller skrive til en afdeling nær dig og høre om der er ventetid, måske vil du kunne komme hurtigere til. Du er også meget velkommen til at logge på chatten her i TUBA og tale med en rådgiver om mulighederne.
Til sidst får jeg lyst til at sige, at det er helt naturligt og helt okay at du bliver såret over dine forældres drikkeri.
De bedste hilsner
Camilla