Hej.
Jeg skriver hertil fordi jeg ikke er sikker på at jeg har gjort det rette. Min far er alkoholiker og har været det i mange år. Det gik op for mig første gang da jeg var 11 år.
Jeg har gennem min barndom og teenageår lukket øjnene for det, men da jeg for et år siden fandt en sød og støttende kæreste kunne jeg ikke ignorere det mere. Jeg havde aldrig skældt min far ud, men i sommers lavede jeg en aftale med ham om at han skulle komme ned til min kæreste og mig for at lave et sofabord, da jeg ved at han elsker at lave sådanne ting. Han ville selvfølgelig komme. Jeg spurgte om han ville tage et keyboard med som jeg havde fået af min mormor da jeg var barn, men som jeg tidligere ikke havde haft plads til også han gerne ville opbevare for mig.
Da jeg spurgte til det så fik jeg smidt i hovedet at det havde han foræret væk til en af hans venners barnebarn, for troede jeg at han bare var sådan en opbevaringscentral hvor man bare kunne vælge og vrage på hylderne, da begyndte jeg at skælde ham ud. Han ville alligevel komme og lave det bord, men da han så kom så havde han ikke værktøj eller noget som helst andet med, men han stank af sprut. Jeg var så chokeret at jeg ikke ringede til politiet og meldte ham for spirituskørsel. Der er alligevel langt fra Lemvig til Vejle, men jeg kunne ikke få mig selv til det.
Så kommer vi til det der satte det i gang som jeg er i tvivl om. I oktober fik jeg et opkald fra min ældste storebror. Han fortalte at min fars hus var brændt. De første tanker der for igennem mit hoved var at nu havde han drukket og faldet i søvn med en tændt smøg… Det var så ikke tilfældet (Tror vi stadig ikke på) Det var nogle let antændelige klude der var gået ild i. Mine brødre fandt nogle antabuspiller i en skuffe og min far bildte dem ind at han havde været ædru i 3 måneder… Jeg troede inderst inde ikke på ham da jeg før har fundet antabuspiller hos ham før og i skabet ved siden af 2 store flasker snaps. Men jeg ville lade tvivlen komme ham til gode.
Jeg havde jævnligt kontakt med min far indtil d. 1. Januar, hvor han ringede til mig og jeg kunne med det samme høre at han var beruset. Forinden havde jeg snakket med min storebrors kæreste og hun har lånt hendes hus til ham indtil han har fundet et nyt sted at bo efter hans eget hus brændte, hun skulle bruge noget i hendes køkken og hun fandt surprise snaps i det første skab hun åbnede.
Tilbage til d. 1. Januar. Min far ringede til mig om formiddagen, jeg kunne høre at han var beruset. Jeg lod ham snakke ud (Jeg sagde bare “ja” og “nej” på passende steder) Efter at jeg havde givet en undskyldning for at lægge på begyndte jeg at stortude og jeg kunne nu indse at jeg ikke kunne mere. Så jeg skrev en e-mail til ham hvor jeg skrev hvad jeg føler og gav ham det ultimatum enten mig eller alkoholen og hvis han valgte alkoholen så ville jeg ikke havde kontakt med ham mere.
Jeg fik en e-mail tilbage hvor han skrev ikke direkte hvad han valgte, men det jeg tolkede ud fra han mail var at han valgte alkoholen. Han har siden prøvet at kontakte mig og sidste weekend ringede han konstant. 7 gange fredag, 11 gange lørdag og 9 gange søndag. Jeg har været hård og afvise hans opkald hver gang.
Så til mit spørgsmål:
Er det den rette beslutning jeg har taget? Er det den rette måde at sige til ham at jeg ikke vil tolerere hans drikkeri mere.
Jeg har snakket med mine 2 storebrødre og de støtter begge op om mig.
Undskyld det lange brev, men jeg mener at man skal kende baggrunden for at man kan svare på noget.
Hilsen
M
Svar:
Hej,
Tak for din mail.
Der kan være mange gode grunde til at holde afstand til ens drikkende forælder. For eksempel:
– For at få fred og ro
– For at beskytte dig selv
– Så du kan koncentrere dig om dit eget liv
– For at finde din egen vej i livet uden konstante forstyrrelser
– For at markere en grænse
– For ikke at medvirke i din fars problemer
– Fordi du bliver i for dårligt humør, når du er sammen med ham.
Disse er blot nogle få eksempler på gode grunde til at trække sig. Disse er gode grunde til at tage en pause fra at se hinanden. En pause kan være på en én måned, 3 måneder, 6 måneder, 1 år, 5 år, 10 år eller mere – afhængigt af hvad du har brug for. Nogle unge voksne fra familier med alkoholproblemer har ikke brug for pauser. Den afstand, man har brug for til sin drikkende forælder, varierer afhængigt af den enkelte families situation. Der er ikke generelle regler for dette. Det er ikke noget her, der er rigtigt. Du må gøre det, du synes er rigtigt. I forbindelse med at du holder en pause, så er det godt at sige højt til din far, at det handler om, at du ikke kan lide at være sammen med ham, når han drikker, og at du ikke vil være sammen med ham, når han drikker.
Man finder ofte først ud af hvor lang en pause, man har brug for, efter man har været væk fra sin drikkende forælder et stykke tid. Det kan dog være godt at melde ud, at man holder en pause i en periode (i en måned, 3 måneder, 6 måneder eller 1 år for eksempel), for så kan man bedre få fred, og far undgår måske at blive urolig for, at du har brudt med dem for evigt. Du kan så lave om på din beslutning senere, hvis det viser sig, at du har brug for en længere eller kortere pause.
Oftest, når man vælger at holde en pause, så er situationen tilspidset. Man er i krise. Men når man har holdt pause i et stykke tid, så kan verden se ganske anderledes ud. Pausen gør noget ved dig og din far. F.eks. når du har holdt pause i 6 måneder for, så kan det være:
– at dit eget liv kører bedre, og du har fået mere selvværd, mere glæde.
– at du er blevet bedre til at sætte grænser generelt og derfor også i forhold til din far.
– at du føler dig friere til bare at gå din vej, hvis du besøger din far, og hun er fuld og ubehagelig.
– at din far har erfaret, at han ikke kan styre dig. Du finder dig ikke i hvad som helst.
– at du føler dig friere til selv at bestemme, hvor meget kontakt du har med din far.
– At din far fylder betydeligt mindre i din bevidsthed i det daglige.
Man skal være forsigtig med at låse sig for meget fast på, hvor lang pausen skal være. Måske får du lyst til at besøge din far, selv om han stadig drikker på et eller andet tidspunkt i fremtiden, selv om du lige nu har brug for at trække dig. Det vil være ærgerligt, hvis du afholder dig fra dette på grund af en beslutning du har taget for længe siden, da du var i krise. Jeg vil derfor foreslå, at du fortæller din far, at du holder en pause i et bestemt tidsrum, og at du så ser, hvordan du har det derefter. Måske skal pausen så forlænges, måske ikke. Måske skal du se ham en gang eller to igen og måske skal du så holde en ny pause. Det vil tiden vise. Det er op til dig.
Ved at sige at du holder en pause, så bevarer du styringen over den afstand, du har til din far. Hvis du til gengæld siger, ”at han skal vælge mellem dig og alkohol”, så gør du dig faktisk mere afhængig af din far. Du lægger dine muligheder for at have kontakt med ham i hans hænder. Du lader hans adfærd og hans misbrug styre, om du må besøge ham eller ej. Hvem ved, hvordan du har det om et år eller to? Hvis du får lyst til at besøge ham på et tidspunkt, så synes jeg, at du skal gøre det, uanset om han drikker eller ej. Jeg synes, du skal have så meget frihed som muligt til at gøre det, der passer dig bedst fremover.
Der kan være visse grunde til at beslutte, at man aldrig vil se ens forældre mere, men disse grunde forekommer yderst sjældent. Grunde kan f.eks være, at det er så psykisk belastende at være sammen med ens forældre, f.eks. fordi de altid udøver så meget fysisk eller psykisk vold, at der ingen gode eller forsvarlige grunde er til at se dem. En anden grund kan være, at man ikke føler nogen som helst form for tilknytning til forældrene, og det derfor virker fuldkomment meningsløst at se dem. Men generelt set, ønsker de fleste på sigt en eller anden passende forbindelse til deres forældre, selv om forbindelsen måske er ganske begrænset.
Hvis din far har noget at sige til dig, mens du holder pause, kan du opfordre ham til at skrive det ned i et brev. Hvis du får et sådant brev, behøver du ikke åbne det lige når du får det. Lad det ligge lidt, og kig først på det på et tidspunkt, der passer dig.
Det væsentlige er, at din fars misbrug ikke skal sætte dagsordenen i dit liv. Det skal du.
Jeg håber mit svar hjælper,
Bedste hilsner Thomas, TUBA.