Hej Tuba.
Min mor drikker. Og det har hun gjort i mange år. Hun har mistet kørekort, sit job, venner og familie pga. druk. I min familie har vi aldrig talt om problemet, vi har aldrig rigtig snakket om det og min far, min ældre bror og min lillesøster mener ikke der er noget problem. Mor har det svært, siger min far og hverken min bror eller søster har rigtig stillet spørgsmål til det. Derimod har jeg de sidste 10 år været meget kritisk, spurgt, råbt og prøvet at få ihvertfald min far til at forstå, der er noget helt galt. Det skal lige siges at det er min far, der køber alkohol til min mor, da hun ikke har kunnet gå længere end et par meter de sidste år. Min mor holdt dog op i ca. 9 måneder, men begyndte så igen i sommers og efter jeg havde spurgt min far flere gange og nærmest tvunget det ud af ham fik jeg det bekræftet. Det slog mig helt ud. Jeg gik i sort i nogen måneder, men begyndte til samtaler for pårørende og også til en psykolog. Samtidig stoppede al kontakt med min familie, både mor og far, bror og søster.
Gennem de sidste 9 måneder har jeg ikke set eller snakket med nogen af dem. Kun få mails er blevet skrevet. De ved hvordan jeg har haft det og hvad jeg har været igennem, men deres mening er, at jeg svigter dem og at jeg har meldt mig ud af familien. Jeg havde håbet på at de ville savne mig og nok også at det ville gå op for mine forældre, eller ihvertfald min far, at der var noget helt galt og at min mor så ville få hjælp. Men der er intet sket.
Jeg ved godt, jeg ikke kan gøre noget for at de vælger at få hjælp. Men jeg savner dem så frygtelig meget. Jeg føler mig så alene uden min familie og det har været nogle hårde måneder. Især julen, hvor jeg slet ikke hørte fra dem, var meget hård.
Jeg vil så gerne være en del af familien igen, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Min lillesøster, som jeg ellers altid har været så tæt med, vil slet ikke snakke med mig. Jeg har skrevet breve og mails til hende, men hun vil ikke svare mig. Jeg er sikker på, hun føler sig forfærdelig svigtet af mig, vi har jo altid været os to sammen, når mor var fuld, når hun faldt eller når uroen fyldte det hele. Hvad kan jeg gøre??? Hun er flyttet hjemmefra i mellemtiden, og det gør mig så ked af det at jeg ikke var en del af det. Jeg savner hende så meget. Det har jeg også fortalt hende.
En anden ting er mine forældre? Hvordan begynder jeg at se dem igen? Hvad gør jeg? De gør ingenting. Jeg er bange og nervøs. Især for min bror. Han har altid været meget dominerende og voldsom overfor mig, både psykisk og fysisk. Når jeg er sammen med ham er det som om han får en magt over mig, så jeg føler mig meget lille.
Hvad skal jeg gøre? Jeg har virkelig brug for et godt råd!
Det skal lige siges jeg er 24 år, min søster 20 år og min bror næsten 26 år. Jeg bor på Fyn, mens mine søskende bor i København. Mine forældre bor i en anden by på Fyn.
Svar:
Tak for din mail.
Det der virker til at undre dig mest er det, at din familie ikke reagerer på det, du gør. Som du skriver, ”de gør ingenting”.
Du havde håbet på, at det, at du havde holdt en pause fra familien havde virket positivt på familien. Det er surt, at det ikke skete. Øv. Som du måske ved, så hedder fænomenet, du oplever ”benægtelse”. Din familie er ikke indstillet på at se alkoholproblemerne. De lader som om, de ikke findes. De benægter problemerne og i stedet siger de, at du er problemet, da du påpeger, at der er et problem, et kæmpe problem.
Hvad kan du så gøre, når du nu vil i kontakt med din familie igen? Løsningen er faktisk ganske enkelt. Det at din familie ikke gør noget er på den ene side familiens problem, men det er også din mulighed. De reagerede ikke da du forlod familien, og de reagerer sandsynligvis heller ikke, hvis du melder dig på banen igen.
Du begynder ganske enkelt at besøge dine forældre igen, som om intet var hændt. De vil nok ikke reagere på det, da de ikke reagerer på noget. Tag måske en god ven med de første gange. Kom måske uanmeldt første gang. Tag måske en kage med. Når du er hos dem, lad være med at presse dem til at tale om alkoholproblemerne. Tal heller ikke om hvad der er sket mellem jer den seneste tid. Tal med dem, som om intet er sket. Tal om små ting, som de kan holde ud at tale om. Tænk lidt igennem, hvad du vil fortælle om eller snakke om, inden du besøger dem. Små uvæsentlige ting. Det passer dem sikkert bedst. De er tydeligvis på ingen måde klar til at tale om alkoholproblemerne eller problemerne mellem jer, og hvis du bliver ved at insistere på, at de taler om problemerne, så vil problemerne mellem jer bare spidses til igen. Du har nu prøvet at råbe din familie op, og få dem til at se problemerne i øjnene, men det er ikke lykkes – ikke fordi du ikke har gjort det godt nok, men fordi din families benægtelse er ekstrem stor. Nu behøver du ikke blive ved med at få dem til at åbne deres øjne for problemerne. Når du ikke er sammen med dem, så kan du tale alt det, du vil om alkoholproblemerne i familien. Det kan være, at dine søskende en dag bliver klar til at tale om alkoholproblemerne, men hold op med at presse dem. Det har du prøvet. Du gjorde det af kærlighed til dem, men det hjalp desværre ikke. Hvis de en dag vil tale med dig om alkoholproblemerne i familien, så ved de nu, at du er i stand til at tale om problemerne. De må nu komme til dig, hvis det er det, de vil tale om.
Det er måske nemmest at genoptage kontakten til dine søskende, når de er på besøg ovre hos dine forældre. Når de kan se, at du ikke længere presser din mor eller dem ved at insistere på at tale om problemerne, så vil de sandsynligvis på et tidspunkt slappe mere af i forhold til dig. Din søster har sandsynligvis savnet dig, ligesom du savner hende. Når du er klar, så foreslå hende, at I gør noget sammen ligesom i gamle dage.
Det er godt gjort fra din side, at du har prøvet at bryde misbrugstabuet i din familie. Du har brudt tabuet for dit eget vedkommende. Tillykke med det! Du har set problemerne i øjnene. Det er bare ærgerligt, at du var den eneste i familien, der var klar til det på nuværende tidspunkt! Lad det, at de andre stadig benægter problemerne ikke stå i vejen for, at du ser din familie, når det passer dig. Din frihed lægger ikke I om du ser eller ikke ser din familie. Din frihed lægger i, at du gør det der passer dig bedst. Det er f.eks. nok en god ide at holde noget afstand til din bror, når han opfører sig som han gør. Overvej at besøge dine forældre inden for et afgrænset tidsrum (f.eks. maks 3-4 timer), så du ikke bliver for smittet af stemningen. Læg mærke til din stemning efter hvert besøg. Læg mærke til hvor lang til det tager dig at komme dig følelsesmæssigt efter et besøg.
Jeg håber mine råd hjælper.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.