Kære Tuba
Jeg er en pige på 29 som er vokset op med en far som er alkoholiker, han døde som følge af misbruget for 2 1/2 år siden. Og ja, mit liv er kun blevet bedre efter min far han døde, hvilket jeg har lært at acceptere og leve med. Det var hans valg og ikke mit at han valgte døden frem for livet.
Jeg har selv gået i terapi hos en psykolog, det har hjulpet rigtig rigtig meget og jeg har gennemgået en fantastisk personlig udvikling, som jeg er super stolt og glad over, jeg trøstespiser ikke mere, bruger ikke penge jeg ikke har, tør at sige min mening, tør at henvende mig til en person af andet køn og tør stå ved den jeg er, alt i alt er jeg et forandret menneske og et menneske i forandring.
Mit problem er nu at jeg har et billede af mig selv inde i mit hoved, hvor jeg kaster mig ud foran et tog, ikke specielt rart og da slet ikke, da jeg ikke har lyst til at dø og aldrig har haft den slags tanker. Tankerne virker skræmmende, jeg ved jo ikke om det er selvmordstanker? Men de får mig til at blive i tvivl, er det nu noget jeg lige pludselig kunne finde på? Men allermest, hvorfor kommer disse tanker og især nu når jeg har fået det så godt og stadig arbejder med mig selv – og er i rivende udvikling? Og er der nogen måde hvorpå jeg kan hjælpe mig selv ved at få dem til at gå væk, de hæmmer mig ikke i min hverdag, da jeg har besluttet at det skal de ikke.
Håber I kan komme med en lille forklaring på min mærkelige tanke 🙂
Tak for en god hjemmeside
Svar:
Kære dig.
Tak for din mail. Det er dejligt at høre at du har fået det så godt på så mange måder.
Du behøver ikke være bekymret for dine tanker. Lad mig lige beskrive nogle forskelle for dig og andre, der læser dette brev på hjemmesiden.
Nogle har tanker om, at de gerne vil dø fra tid til anden. De kommer og går lidt en gang imellem. Det kommer typisk når livet er svært og man ikke kan se muligheder. Det er ikke ualmindeligt at have det sådan. Det er ikke et tegn på at man er i risiko for at tage livet af sig. Snarere skal man bruge denne slags tanker som en god grund til at reflektere over hvordan man generelt har det med sit liv, og overveje hvordan man kan få noget mere glæde ind i livet.
Du har det faktisk ikke sådan – for du har meget glæde og livslyst.
Nogle har det dog sådan, at de en stor del af tiden eller hele tiden tænker, at de ikke vil leve mere. Når man har det sådan, så skal man søge hjælp ved en psykolog, terapeut eller sin egen læge. For sådan skal man ikke gå rundt og have det. Det kan være meget svært at ændre den slags tanker uden hjælp udefra. Og der findes folk, der kan hjælpe med den slags. Brug dem.
Sådan har du det tydeligvis heller ikke.
Så kan det være sådan at, man generelt ikke har lyst til at leve og man begynder at planlægge eller fantaserer om hvordan man vil tage sit eget liv. Planlægningen og fantasierne kan fylde mere eller mindre. Det er her, vi professionelle begynder at bekymre os vedr. risiko for selvmord. Vi bliver bekymret, når vi møder unge, der ikke oplever, at de har nogle grunde til at leve og de går med udviklet planer om hvordan de vil tage livet af sig. Her skal man også søge hjælp fra en psykolog, psykiater eller sin egen læge.
Sådan har du det ikke.
Hvad er det så, der sker med dig?
Det, du beskriver, er faktisk noget helt andet. Du har det godt. Du har lyst til at leve. Og du får en dagdrøm, der bare kommer til dig. Det er ikke dig, der planlægger eller fantaserer om hvordan du vil tage livet af dig. Vi bevæger os derfor over i drømmetydningen og symbolernes verden. For at komme med en god fortolkning af din drøm, kræver det egentlig at jeg kender dig bedre. Men du får alligevel et bud på en fortolkning af din dagdrøm, som du så selv må vurdere om du synes passer.
Jeg gætter, at din dagdrøm handler om forandring. Jeg tror jeg bedst kan forklare hvad jeg tænker med en lille historie.
Forstil dig en pige, der vokser op og har brug for en hård skal for at beskytte sig mod livet. Pigen er så vant til skallen, at hun tror, det er en del af hende selv. Senere ændrer pigens liv sig og hun har ikke længere brug for skallen, for hendes liv er nu mere tryg, og hun har lært nye måder at beskytte sig på. Hvis der er fare på færde, kan hun nu flytte sig eller sige fra. Skallen er nu blevet overflødig. Den har ingen funktion. Den løsner sig fra hende og er klar til at falde af. Pigen bliver bange. Hun har levet hele sit liv med skallen og hun tror det er en væsentlig del af hende. Hun kan ikke forestille sig, at hun kan klare sig uden skallen. Hun er også trist over at miste skallen, for den har hjulpet hende så meget igennem årene. Når skallen er ved at falde af, så frygter hun, at en væsentlig del af hende selv vil gå til grunde. Selv om hendes liv nu er godt, drømmer hun, at hun selv er på vej i døden. Drømmen er så skræmmende at hun stopper drømmen inden hun når at dø i drømmen. Men det er ikke hende, der er på vej i døden. Det er bare skallen, der er ved at falde af, som hun tror, er en del af hende. En dag bliver hun modig og drømmer drømmen til ende. Hun kaster sig foran en tog i drømmen og lader sig køre over. Hun er meget bange undervejs og ryster af angst. Og hvad sker der bagefter. Ingenting, udover at hun er lettet over at finde at hendes liv stadig er godt. Og drømmen kom ikke igen.
Jeg håber historien hjælper.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.