Hej
Jeg synes jeg står i stampe, synes ikke jeg kan finde glæde ved noget som helst:( Er bare så ked af det. Og vred. Kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må få et godt liv:(
Det hele føles som en lang sort tunnel uden lys for enden. Terapi hjælper, men ikke nok føler jeg. Føler mig helt “lost”.
Jeg hører tit at der er lys for enden af tunnelen, men jeg kan ikke se det. Synes jeg kæmper hver dag for at være positiv, men er bare så svært. Da vi havde påskefrokost skulle der øl på bordet for der var jo gæster. Så sad de voksne og drak sig stive og jeg følte mig vred og helt tom indeni. Nogle voksne skulle ikke have lov til at få børn:(
Kan det være rigtigt at jeg skal være ked af det altid og sikkert resten af mit lorte liv? Føles sådan.
Svar:
Hej.
Nogle gange virker alt håbløst og trist og man kan ikke se nogen vej frem. Nogle gange er man helt lost. Sådan har du det lige nu. Jeg er med på, at det på ingen måde er rart. Når jeg læser dit brev, forestiller jeg mig, at du er på bunden af et stor sort hul og du kæmper hårdt for at komme op.
Mine råd til dig er følgende:
Frem for at kæmpe så meget. Prøv at lære det sorte hul at kende. Det er tydeligt, at du ikke bare kan komme ud af hullet ved at ”tage dig sammen”. Det kræver noget andet.
Hvis du vil ud af hullet, så skal du først lære hullets natur at kende. Er det sorte hul altid det samme? Ændrer det sig nogle gange afhængigt, at hvad du foretager dig. Hvornår? hvordan?
Når du nu er nede i det sorte hul, og ikke kan kæmpe din vej ud, hvordan får du det bedste ud af at være i den? Hvad laver du, når du nu befinder dig der? Hvordan kan du være sødest over for dig selv, mens du nu befinder dig i hullet?
Et sort hul kan være som et fængsel, når man føler sig fanget i det. Men når ens forældre drikker, kan et sort hul også være et godt gemmested, som man kan forsvinde ind i. Det kan være et helle og et sted hvor man kan være i fred og føle sig beskyttet fra omverdens problemer. Hvad er det for problemer det sorte hul beskytter dig fra? En frygtelig påske frokost, for eksempel. Personligt synes jeg ikke, at det er spor hyggeligt med alkohol på bordet i familier med aktive alkoholproblemer. Det er ligesom at være til fest med en psykopat og have håndgranater liggende på bordet. Man forventer, at det ender i et brag, og hvis ikke det ender i et brag, så bliver man et nervevrag alligevel, fordi man frygter braget under hele middagen. Hvis det var det, verden havde at byde mig, så tror jeg, at jeg vil foretrække det sorte hul.
Hvis man skal kravle ud af et sort hul, så kræver det, at man tilrettelægger sit liv, så der er noget godt at kravle ud til. Når man er voksen, så har man mange muligheder for at tilrettelægge et liv, som man kan have lyst til at leve. (Jeg ved ikke, hvor gammel du er nu.) Nogle gange kræver det dog, at man først må skabe en betydeligt afstand til det miljø, man kommer fra. Det gælder især hvis ens fortid konstant undergraver alt det gode, man arbejder på at skabe for sig selv. Det kan være sådan, at man kun kan få et liv selv, hvis man skaber stor afstand til ens opvækst. Det gælder dog langt fra alle TUBA unge, men det gælder nogle. Måske gælder det dig.
Nogle unge, der kommer i TUBA oplever en periode, hvor de er overvældet af følelser og alt virker som kaos. Det kommer oftest, når man er ved at få styr på ens liv. Efter at der ikke har været plads til følelserne i mange år, bliver der pludselig plads. Mange unge oplever dette som meget skræmmende, for lige da de troede alt var ved at være godt, så opleves det hele pludselig meget værre. Faktisk er de mange følelser ikke et tegn på at alt er galt, men et tegn på at alt er ved at blive bedre. Tiden med de ekstra mange følelser er blot en overgang, hvor det er godt at have en terapeut, der kan hjælpe dig med at forstå og bruge de mange følelser. Det kan være det er dette, at du oplever.
Jeg tror ikke, at du skal være ked af det resten af dit liv. Når man er på bunden, så er der ikke noget at miste og der er ingen nedad, kun opad. Jeg håber mine ord hjælper dig lidt på vejen.
Mange hilsner til dig, der er lost i mørket fra
Thomas, TUBA.