Hej brevkasse.
Jeg er en ung kvinde på 21 år. Jeg har en far der drikker utåleligt meget, og en mor der kigger den anden vej. Min far har altid drukket siden jeg var helt lille.. Og gør det stadig.. Hver gang jeg og andre har prøvet at konfrontere ham med det, benægter han alt. Min far er 53år idag, og har diabetes også kaldt gammelmands-sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolsterol..De seneste år har han været indlagt 5 gange på hospitalet fordi han pludselig besvimede eller fik det ilde. Han er blevet hentet flere gange med ambulancen. Men lægerne ved dog ikke hvad han fejler. Sidste gange der blev ringede 112 var fordi han var besvimet. Min søster som er 3 år ældre end mig havde ringet, og havde også fået afvide af lægerne der var med at hvis ikke hun havde gjort det.. var han død.
Dejlig melding at få.
I mine teenageår begyndte jeg at få en kæreste for at komme væk hjemmefra, startede i 13 års alderen, og har stået på indtil den dag hvor jeg blev 18, og jeg bare skulle væk hjemmefra. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok.
Mine forældre skændtes tit og ofte hvor min far kan blive rimelig ubehagelig. Man ved aldrig hvad der venter rundt om hjørnet. Han har dog aldrig slået i den forbindelse.
Historien er meget længere, men for at gøre den lidt kort er det kommet så vidt at jeg ikke har lyst til at se min far når han drikker. Jeg bliver rigtig utilpas og finder på undskyldninger for at komme ud af døren hurtigst muligt.
Dette skaber store problemer omkring højtider som jul, fødselsdage, m.m. Nu er mit dilemma så julen i år.
Jeg har tænkt mig at sætte hælen i, jeg vil sgu ikke bidrage til hans død. Derfor skal jeg snakke med ham om at hvis jeg skal være der til jul og fremadrettet til fødselsdage osv. er det uden alkohol overhovedet. Ellers kommer jeg ikke, og hvis det kommer på bordet så går jeg.
Jeg ved at hvis der bare er lidt så forsætter det bare, der er ikke nogen grænse.
Det væreste er at jeg kan mærke at det river familien itu, og min mor tilser det bare og ved ikke rigtigt hvad hun skal gøre.. Mens min store søster ikke rigtig kan overskue det hele. Hun ved hverken fra eller til. :-/
Jeg er kommet så langt at jeg har indset at min far højst sandsynligt dør af det før eller siden. Det er bare et spørgsmål om tid. :-/ Men hvis jeg kan udsætte det, så gør jeg det.
Hvad kan jeg gøre, når manden ikke selv mener at han har et problem. det er ligesom at snakke med en 5årig.. Det er lidt skræmmende. Jeg er spændt på hvordan han tager dette når det bliver luftet for ham. Han kan enten sige at det hele kan være pisse lige meget med jul, eller sige ja og drikke alligevel når dagen kommer.
Jeg kan desværre ikke tage ansvar for ham. Men jeg vil på en eller anden måde have ham til at forstå hvor meget det fylder hos hans døtre, når de ikke har lyst til at være i selskab med ham.
Er spændt på om det virker, min familie har tidligere været i familieterapi hvor vi alle sammen skulle sidde og fortælle om vores føelser. Det endte med at min søster sad og græd og sagde at hun var bange for at miste ham fordi han drak så meget. Hvor psykolgerne sagde til min far om han hørte hvad hun sagde. Og han svarede bare “ja”.
Dette gjorde mig indvendigt sur, han har bare svigtet gang på gang..
Det er træls at der er alkohol hver gang vi er sammen, heldigvis er jeg selv flyttet 30km væk fra mit barndomshjem så der er skabt afstand til det, så jeg kan fungere nogenlunde optimalt i hverdagen. Det er sgu lige før man er ved at få mavesår af at bekymre sig så meget i tide og utide.
Det hele ville sgu være lidt nemmere hvis han droppede flasken og prøvede at samle alle de stumper der er faldet fra hinanden i familien.
Det skal lige siges at han arbejder hver dag, manden holder sig travlt beskæftigtet for ikke at tænke på at han har et problem hvilket pisser mig af, da jeg har lyst til at få ham tvangsindlagt på anti-bus. Desværre er der ikke nogen nem omskrift, og er desværre også 95% sikker på at han aldrig stopper. Han har tidligere røget 40 smøger om dagen, men er stoppet fordi lægen måtte tvinge ham til det flere gange. :-S
Hvis der findes en nem opskrift er jeg meget interesseret i at høre nærmere.
– Men er der andre måder at “løse” juleproblemet, fødselsdage osv. sådan at man kan finde en løsning ?
Den forvirrende
Svar:
Kære du
Du underskriver dig med ‘den forvirrede’, jeg har lyst til at starte med at sige, at når jeg læser dit brev oplever jeg ikke, at du er forvirret. Jeg oplever derimod, af du er meget klar og tydelig.
Her er hvad jeg læser:
Du har en far, der drikker utåleligt meget. Du har erkendt, at han sandsynligvis dør af det før eller siden. Du har erkendt, at du desværre ikke kan tage ansvar for ham. Jeg ved, at det kan være hårdt at nå dertil, men det er der, du er, og det er super sejt! Tillykke med det!
Det pisser dig af, at din far ikke vil tænke på og indse, at han har et problem. Det kan jeg godt forstå, du har lov til at være sur over det. Jeg synes, det virker som en sund vrede, fordi du med den netop lægger ansvaret tilbage på din far. Respekt for det.
Nu er du nået til et sted, hvor du ikke har lyst til at være sammen med din far, når han drikker. Som jeg læser dit brev, har du lagt en plan for julen, som går ud på, at du vil fortælle din far, at du ikke vil være der til jul (og andre begivenheder i fremtiden), hvis der er alkohol. Hvis der kommer alkohol på bordet vil du gå.
Det lyder som en klar og god plan. Jeg synes bestemt du skal holde fast i den.
Du beskriver selv nogle scenarier for, hvad der kan ske, når du fortæller det til din far:
Han kan sige at det er pisse lige meget med jul. (Som jeg tolker det, betyder det at han vil drikke og du kan gøre, hvad der passer dig?)
Han kan sige ja og acceptere dine præmisser og så alligevel drikke, når dagen kommer.
Du beskriver ikke et scenarie, hvor han accepterer og ikke drikker juleaften – måske fordi du tænker, det er det mindst sandsynlige?
Min erfaring her fra TUBA siger mig, at det mest sandsynlige er, at forældre drikker, selvom man siger til dem, at man ikke vil være sammen med dem, når de drikker.
Du skriver at du er 95% sikker på, at din far aldrig stopper. Men du behøver ikke at være vidne til det og ved ikke at ville være samen med din far, når han drikker, sender du et klart signal om, at du ikke bakker han op i det. Det kan du gøre, og det har du lov til at gøre.
Ud fra det du fortæller, er det mest sandsynlige, at din far vil drikke juleaften. Der er derfor sandsynlighed for, at du går. Jeg tænker om du skal prøve at gøre dig nogle overvejelser om det? Lave en plan for, hvor du vil gå hen, hvis din far drikker juleaften. Har du nogle andre du kan gå hen til? Kan du tage hjem til dig selv? Kan du have gjort klar til en rigtig hyggeaften med ting, du kan lide og din ynglingsfilm, i tilfælde af, at du kommer tidligt hjem til dig selv igen eller slet ikke tager til jul hos dine forældre? Når jeg gerne vil have dig til at tænke over det og måske lave en plan, er det for at gøre det nemmere for dig at stå ved din beslutning om ikke at ville være der, hvis din far drikker.
Jeg tænker, at det kan blive svært at gå. Måske er der nogle, der bliver sure, og nogle, der bliver kede af det. Måske vil du få dårlig samvittighed. Men du skal vide, at det ikke er dig, der ødelægger julen. Det er alkoholen, der gør julen uudholdelig. Hvis du går, fordi din far drikker, er det helt okay. Du har taget en god beslutning, og du har ret til at holde fast i den.
Der er ingen nem opskrift, men jeg synes, det lyder til, at du er på vej til at finde en løsning, som er god for dig. Du vil ikke bidrage til din fars død ved at være vidne til, at han drikker. Det er okay.
Jeg ønsker det bedste for dig
Mange tanker og hilsner
Camilla, TUBA