Jeg bor sammen med min kæreste og vores sammenbragte børn.
Vi skændes aldrig og vores dagligdag kørte efter min mening stort set gnidningsfri som en ”rigtig” familie med kun få ups and downs.
Dette har medført at jeg for godt fire måneder siden gik på knæ og friet til hende, et ønske jeg ved, er meget højt på hendes ønske seddel.
For godt en måned brød min kæreste sammen og fortalt mig, at hun ikke længere elskede mig.
Dette kom som et stort chok for mig, da jeg troede det hele bare var glæde og idyl.
Vi bor stadig samme og prøvet at få vækket gnisten til live igen. Problemet er bare at vi ikke taler om forholdet og nærheden er helt væk. Det er som om hun tror problemet forsvinder hvis man ikke taler om det. Hvis jeg insisterer, bliver hun sur og siger, at tiden ikke er den rigtige.
Min kæreste er vokset op med alkoholmisbrug vold og omsorgssvigt, hvilket måske er årsagen til at hun i dag har svært ved at tale om sig selv og sine følelser.
Jeg er bange for at kvæle hende i søgen efter svar, og bange for at miste hende hvis jeg giver for meget rum. Hvordan starter jeg en dialog op uden at vægge vrede hos hende?
Hun kender godt til TUBA men tør ikke kigge på siden, da hun er bange for hvad det kan føre med sig – hun er ikke parat siger hun.
Svar:
Hej igen,
Tak for din mail.
Når jeg læser din mail, så er det tydeligt, at du elsker din kæreste.
Men hvad med din kæreste – vil hun mon dig? Hun har fortalt dig, at hun ikke elsker dig. Men du tror tydeligvis ikke helt på, at hun ikke har følelser for dig. Så hvad er der egentlig gang i imellem jer? Her er to bud.
1. Måske vil din kæreste rigtig gerne elske dig, og måske har hun også elskede dig tidligere, men nu oplever hun ikke længere, at hun elsker dig. Denne melding har tydeligvis overrasket dig, da du synes livet gik så godt. Det kan sagtens også være, at denne melding også har overasket din kæreste. For måske er det først nu blevet helt tydeligt for hende, at hun ikke elsker dig, og måske havde hun ønsket, at hun elskede dig.
Dette er så en ny situation, som I begge er ved at vænne jer til. Når I har vænnet jer til dette, så skal I finde ud af, hvad I gør. Det er selvfølgeligt meget besværlig at gå hver til sit, når man er en familie med sammenbragte børn. Separation er aldrig rar. Når hun siger, at hun ikke elsker dig, så er der ikke meget mere at tale om, udover hvordan I afvikler forholdet på den bedst mulige måde for hele familien.
2 Men hvad hvis det ikke passer, når din kæreste siger, at hun ikke elsker dig. Måske har du ret. Jeg har set en del eksempler på unge fra familier med alkoholproblemer, der mister fornemmelsen af, hvad de vil, når de er sammen med kærester.
Hvis dette er tilfældet, så er den bedste måde, I kan komme videre på, at du giver din kæreste en masse plads. Tag hendes ord for pålydende, når hun siger, at hun ikke elsker dig. Hun kan i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke mærke at hun elsker dig. Trak dig, så der er mere afstand mellem jer, så hun bedre kan mærke sin egne behov og lyster. På den måde viser du hende respekt.
Når du har givet hende en masse plads, så vil du finde ud af, om afstanden mellem jer gør, at din kæreste mærker et kæmpe stort savn efter dig,(som du håber) eller om hun faktisk, som hun siger ikke længere har de store følelser for dig. En ting er dog sikkert, det hjælper ikke, at du presser din kæreste på nogen måde.
Du skriver, at du frygter, at du kommer til at miste din kæreste. Realiteten er dog, at du ikke er herre over, om du mister din kæreste eller ej. Kærlighed er ikke noget du eller din kæreste kan styre. Du kan skabe en passende afstand til din kæreste, og så må I se om kærligheden blomstrer op, eller om det viser sig, at kærligheden er gået bort, og ikke længere findes mellem jer.
Pas godt på dig selv.
Jeg håber mit svar hjælper
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.