Kære …
Min tragedie startede vel fra mit fødende øjeblik. Min mor fødte mig alen og min far var ude at drikke de 500,- op han havde fået af min mor til at købe mig en barnevogn. Da jeg er ca. 3 bryder verden for alvor sammen. Min far har drukket tæt og længe og er blevet psykotisk.
Min mor har konfronteret ham med hans tilstand og han har fat i hende. Han har fat i en kniv som han har sat på halsen af hende. Hun er trængt op i et hjørne. Min ældste storesøster har sat mig ind i bunden af et klædeskab og er løbet efter hjælp hos naboen…
Det hele ender i skilsmisse.
Min opvækst husker jeg som nogenlunde stabil, min mor var alene med 4 børn, hun arbejdede hårdt fysisk og var tit træt og trist. Hun gik bla. til psykiater og spiste nervepiller.
Der var altid en usikker faktor, jeg kunne ikke holde øje med den og den kunne slå ned hvornår det skulle være. Min far.
Han kunne ringe, og som den mindste kunne jeg så sidde sidst i køen og få mere og mere ondt i maven efterhånden som telefonrøret nåede frem til mig.
Selvom jeg ikke boede i hus med ham, så havde jeg dårlig samvittighed, en stor trang til at opfører mig godt og rigtigt når jeg så ham og bide mine negative følelser af frustration, had og fortvivlelse i mig.
Jeg har været forskånet for at hente ham hjem fra værtshus m.m. og derfor føler jeg mig ikke helt berettiget til at være helt som de andre TUBA børn. De har garanteret haft det endnu værre.
Nu er jeg 29 år, jeg har snart to gode uddannelser og jeg har giftet mig med verdens bedste og mest forstående mand.
Det lyder da dejligt ik?
Problemet består i at jeg i perioder (ofte ganske lange) bliver revet ned i sort modløshed endeløs tristhed, fortabelse og troløshed. Jeg føler mig forkert i forhold til min omgivende verden, jeg føler ikke at jeg rigtig hører til og jeg har mange spekulationer om fremtiden. Jeg tør for eksempel ikke at sætte børn i verden af frygt for at jeg skal gøre skade på dem.
Jeg har svært ved at slippe mennesker tæt på og jeg er ekspert i at finde fejl. Jeg har STORE problemer med at blive fastholdt i situationer der ikke indebærer en flugtvej.
Voksenlivet hvor den nemme løsning eller flugt ikke er en mulighed præsentere ligeledes et problem.
På mange måder må jeg ofte rive mit lille indre rundt ved hårrødderne for at komme på benene og have en hverdag med alt hvad et liv indebærer. Store dele af mit liv har jeg følt som en lang sej kamp.
Jeg forsøger at overkomme livet ved at motionere, spise sundt, dyrke klubliv, tage mig sammen, tænke positivt og være min egen forældre. Nogle gange bliver jeg bare så træt og ville elske hvis et lyn slog ned i mig – zszzap – færdig med mig.
Jeg kan ikke altid rumme al den ubetingede kærlighed jeg får hos min mand. Det gør mig bange. Jeg er rigtig hård ved mig selv når jeg ikke har overskud til at elske og rumme min mand og mine nærmeste.
Kan jeg godt være bekendt at kalde mig selv for et TUBA barn selvom min drukmås af en far ikke boede sammen med mig?
Jeg er på venteliste til gruppemøder, men jeg vil ikke tage pladsen fra en anden som måske har mere brug for den. Måske skyldes mange af mine problemer slet ikke min opvækst med en alkoholmisbruger???
Jeg lander altid på benene, men derfor er det godt at få aflad. Tak for din tid.
Svar:
Kære dig.
Tak for dit brev. Grundlæggende har du et spørgsmål. Er jeg berettiget til at komme i TUBA? Svaret her er JA! Når din far har drukket for meget, så er du berettiget.
Du tænker på om ikke der er andre, som har haft det værre. Det at tænke på om andre har det værre, er på den ene side meget omsorgsfuldt, og på den anden side er det en typisk del af det at komme fra en familie med alkoholproblemer. Du tilsidesætter dine egne behov og synes andres behov er vigtigere end din egne. Det er et tegn på, at du vil have rigtig godt af at komme i TUBA.
Når du skriver, at du helt sikkert ikke er som de andre TUBA Unge, så har du ret. TUBA Unge er alle sammen forskellige. Men du vil også hurtigt finde ud af, at du har en hel del til fælles med mange TUBA Unge. Det kan jeg se fra dit brev. De problemer, du beskriver, er typiske for unge, der er vokset op i familier med alkoholproblemer.
Velkommen i TUBA!
Mange hilsner, Thomas TUBA.