Jeg har fornylig været til et foredrag om parterapi.
Jeg har tænkt en del og er kommet frem til at det er mig selv jeg skal arbejde med i første omgang.
Min mand kommer fra en kernefamilie med mor, far og 3 børn.
Jeg boede alene med min mor fra jeg var ca. 3 år. Min far mente ikke han var alkoholiker men drak ofte meget. Truede og bankede min mor. Jeg har også oplevet at min mor forsøgte at tage livet af sig selv og min far har prøvet at tage livet af min mor nogle gange. Min mor fik ikke noget hjælp og hvis vi flyttede ville min far finde os igen. Pu ha troede ikke det var så svært at skrive, men kan mærke der kommer nogle ubehagelige følelser frem, når jeg skriver.
Min fornuft siger mig at det er fortid og jeg tænker ikke så meget på min ”ulykkelige barndom” som jeg har gjort.
Jeg har de sidste 2 år arbejdet en del med personlig udvikling. Læst om selvværd og hvordan jeg lærer at elske mig selv. Har også prøvet hypnoterapi nogle gange, som hjalp mig meget på det tidspunkt.
Min fornuft siger mig at jeg er god nok og jeg gør mit bedste og jeg har opnået meget i mit liv, men jeg har sådan en dyb indre følelse af, at jeg ikke er god nok og ikke er noget værd og det er bare et spørgsmål om tid før nogle finder ud af det
Jeg betegner mig selv som en sød og venlig person og kan ikke li konflikter eller vrede.
Bliver bange for vrede mennesker og kan ikke li når jeg selv bliver vred fx på mine 2 piger.
Alt skal være perfekt, selv om jeg ved jeg ikke selv er perfekt.
Jeg har øvet mig i at tænke positivt og være taknemmelig for de personer og ting jeg har i mit liv.
Jeg har så meget at være glad/lykkelig over, men det hjælper ikke på den indre følelse.
Jeg ønsker at mine piger har et højt selvværd, men jeg ved at jeg kun kan lære dem det, hvis jeg selv har et højt selvværd (de spejler sig jo i mig)
Jeg elsker mine piger over alt på jorden, bare fordi de er mine piger. Min mand elsker jeg for de ting han gør og der skal ingen ting til (Lidt uvenner), før jeg bliver ked af det og tænker om det er bedre hvis vi bliver skilt.
Jeg tænker at det er alle mine problemer jeg projekterer over på min mand og det har han ikke fortjent. Jeg forstår ikke hvorfor han elsker mig.
Jeg kan godt lide at være en glad, sød, hjælpsom og venlig person og er god til at tilpasse mig, men føler ikke det er nok.
Jeg vil gerne føle mig mere stærk og turde se kritisk på ting og stille spørgsmålstegn ved ting/sige min mening fx på mit arbejde (SSH )
Jeg ønsker at være lykkelig/ leve livet imens jeg kan.
Jeg føler at mit lave selvværd forhindrer mig i at udvikle mig.
Hvordan kommer jeg videre i mit liv?
Svar:
Kære du
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg godt kan forstå du bliver berørt af, at skrive din historie og fortælle om de ting du har oplevet. Det er helt naturligt at du bliver det og det er helt okay. Jeg synes det er rigtig flot at du fortsatte med at skrive, selvom du mærkede nogle ubehagelige føleler.
Du beskriver rigtig fint, hvordan din fornuft fortæller dig at du er god nok og hvordan dine følelser ikke helt tror på fornuften. Det er tydeligt i dit brev, at du har et stort ønske om at få en grundlæggende følelse af, at være god nok. Det er også tydeligt at du har en stor lyst til, at være mere glad, føle dig stærkere, tro på dig selv, turde sige din mening, være mere lykkelig og leve dit liv.
Det er muligt at få det på en anden måde og det lyder til at du har fået øjnene op for det. Spørgsmålet er hvordan du kan udvikle dig?
Du fortæller at du har arbejdet med din personlige udvikling gennem de sidste to år. Du kan i nogen grad arbejde med din udvikling og med at øge dit selvværd alene, men grundlæggende har vi brug for andre mennesker, for at forandre os. Jeg tænker at det næste skridt kan være at arbejde med dig selv og din personlige udvikling sammen med en terapeut. I dit brev synes jeg det lyder til, at du har overvejet parterapi, men fundet ud af at du gerne vil arbejde med dig selv i første omgang. Jeg tænker et godt sted at starte kan være individuel terapi. Du kan f.eks. overveje at tage kontakt til en TUBA afdeling i nærheden af hvor du bor.
Jeg synes det lyder til at du er rigtig godt på vej til at blive mere glad, føle dig stærkere osv og jeg håber du finder den rigtige måde for dig, at tage det næste skridt på. Mit forslag er individuel terapi. Jeg tror at du med terapi kan nå derhen, hvor du du får en dyb indre følelse af, at du er god nok.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA