hej jeg er en pige på 15 år
jeg har her for ca. 2 år siden lagt mærke til at min far var begyndt at opføre sig lidt mærkelidt og fandt så hurtigt ud af at det var fordi at han drak han bliver ikke agresiv eler ikke så meget men han bliver en man ikke vil være sammen med og taler ned til os og syntes at jeg er en idiot og taler til mig som om at jeg ikke kan finde ud af noget selv jeg har flere aftener da jeg skulle sove hørt min far nede på sit kontor når han åbnede en øl og han har flere gange kommet og banket hårdt på min dør hvor jeg har låst den og gemt mig inde på mit værgelse han råber meget og kan ikke se når folk har fået nok. min hun har aften vagt så hun er ikke hjemme om aftenen hvor min far så drikker jeg får heller ikke lektie hjælp af ham da jeg er bange/nervøs på om han vil blive sur eller irreteret hvids jeg ikke kender svaret vi har haft famile møder hvorvi har snakket om det men har benægtet alt og sage at det helle var en løgn og at han ikke drak og så har vi ikke kunnet komme længere da han til sidst ikke har gidet at lytte mere og enten er gået eller bare ikke hørt efter, jeg er også begyndt at være sky for andre og har svært ved at binde mig til særlig mange og ikke siger så meget da jeg føler mig forrådt af min far. og grunden til at jeg ikke siger så meget er fordi at jeg tit bliver skudt ned hvids jeg siger noget han ikke vil høre, der er også mange fag i skolen som jeg har problemer med da jeg ikke tør spørge om hjælp fra ham og lærene har tit brokket sig over at jeg ikke siger så meget og mine karektere og jeg har tit overvejet at fortælle dem at det er fordi at min far ikke vil hjælpe mig men er bange for at de vil gå til komunen eller sådan noget så jeg har ikke sagt det men har ikke turde at sige det til andre af min famile da jeg er bange for at det til sidst ville ryge hen til min far og han så ville være sur på mig.
det eneste jeg ville have at han ville holde op med at drikke og være en familie far
og skal jeg fortælle mine lære at jeg har brug for hjælp til lektier.
Svar:
Kære du.
Tak for dit brev, jeg er glad for, at du har henvendt dig til TUBA, for jeg kan sørme godt forstå, at du har brug for at få hjælp og rådgivning til dine problemer.
Det er meget forståeligt, at det er meget utrygt for dig, når du aldrig ved, hvor du har din far, specielt når du af og til er alene med ham om aftenen. Du ved ikke om han bliver sur eller aggressiv når du siger noget eller har brug for hjælp til lektierne. Han taler ned til dig, som om du ikke kan finde ud af noget, og han kommer og banker hårdt på din dør.
Du skriver, at din fars drikkeri påvirker dig, så du bliver mere og mere sky, ikke tør sige så meget, og har svært ved at knytte dig til andre mennesker. Samtidig har du brug for hjælp til lektierne. Det er alt sammen problemer du har behov for hjælp til, da det lyder til, at du er ved at lukke dig mere og mere inde i dig selv, og du vil få endnu større problemer med lektierne efterhånden som kravene bliver større. Så det er godt, at du tager dig selv og dine problemer alvorligt, og skriver til os.
Jeg vil komme med mine indput på det jeg læser i dit brev i forhold til dit ønske om, at din far holder op med at drikke. Og svare så godt jeg kan på dit spørgsmål om, hvorvidt du skal fortælle din lærer, at du har brug for hjælp til lektierne.
Som det første synes jeg det er vigtig, at du beslutter dig for at gøre noget ved dine problemer, for du har bestemt brug for at der sker nogle ændringer i dit liv.
Det er samtidig vigtigt, at du ikke står alene. Du er 15 år, og har brug for en voksen du har tillid til, til at støtte dig til. Du skriver ikke så meget om din mor, så det er svært at vurdere, om det kunne være hende, men hvis du ikke føler hun giver dig den fornødne opbakning, kan det være der er en lærer eller et andet familiemedlem du kan tale med, og hvis du slet ikke kan komme i tanke om nogen, er du meget velkommen til, at skrive herind igen, så du har en voksen at vende tingene med. Du kan eksempelvis prøve chatrådgivningen, hvor du kan tale med en voksen rådgiver. www.tuba.dk/chat
Jeg vil skal starte med dit spørgsmål om, hvorvidt du skal fortælle dine lærere, at du har brug for hjælp til lektier, mit svar er et stort JA. Det er vigtigt at de ved, at du har brug for støtte, så de kan hjælpe dig inden du kommer for langt bag ud. Det er dine læreres job at hjælpe dig, og det er jeg sikker på at de gerne vil, hvis du spørger dem. Du behøver kun at fortælle dem, at din far ikke har overskud eller mulighed for at hjælpe dig, så du har behov for deres hjælp. Jeg ved ikke hvordan det er på din skole, men mange skoler har en lektiecafe hvor man kan gå hen enten i skoletiden eller efter skole.
Det betyder ikke, at du ikke skal tale med nogen om dine problemer og bekymringer om din far, men jeg tror det kan være gavnligt for dig, at skille tingene lidt ad, så du ikke behøver at involvere alle dine lærere i din hjemlige situation. Er der en af dine lærere som du har tillid til, og som du føler vil tage dig alvorlig, kan det være rigtig godt at du betror dig. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad din lærer tænker når hun hører din historie, om hun synes det er nødvendigt at inddrage kommunen. Men du kan starte med at fortælle, at du frygter din fars reaktion, hvis han finder ud af, at du har talt med nogen, eller hvis kommunen skulle blive involveret. Her i Danmark er det sådan, at kommunen skal gribe ind, hvis der er noget alvorligt galt i en familie, de er der naturligvis for at hjælpe og bliver kun involveret, hvis nogle voksne vurderer, at det er den bedste løsning for dig, men der findes også andre måder at hjælpe dig på.
Jeg kan rigtig godt forstå du gerne vil have din far til at stoppe med at drikke, det er rigtig ubehageligt det der sker. For at din far skal stoppe, er han dog nødt til at indse, at han har et problem, og derefter er der nogle andre der skal hjælpe ham med det, det er ikke et ansvar du kan tage på dig.
Det er bare vigtigt at du forstår, at når han taler ned til dig, som om du ikke kan finde ud af noget, er det fordi han selv har det svært, det er ikke fordi der er noget galt med dig. Det er ikke et godt miljø din far skaber for dig, og det påvirker dig negativt, så du bliver mere og mere sky og indelukket, det er din far der skaber problemet ikke dig.
Du har allerede taget det første skridt til, at din far ikke skal ødelægge dit liv, ved at skrive ind til os, og jeg tror på, at du kan finde styrken til, at få hjælp til lektierne, og finde en voksen, du kan snakke med, så du ikke ender med, at lukke dig helt ind i dig selv. Du er selvfølgelig meget velkommen til, at skrive herind igen, og fortælle hvordan det går.
De bedste hilsner
TUBA