Kære TUBA
Jeg er en ung pige på 23, som bor sammen med min kæreste gennem snart 2 år. Vi har det godt sammen, men hans temperament skræmmer mig. Jeg ved, at han er vokset op med alkoholiserede forældre, og at hans far har været voldelig (han har stadig brændmærker fra cigaretter). Jeg har forsøgt at få ham i tale og om han ønsker at tale med en psykolog om det, men han bliver vred. Han har stor social forbi, han får tårer i øjnene hvis der er flere mennesker samlet. Desuden har han stor brug for at ting bliver planlagt for ham. Han kan blive meget vred hvis jeg “bryder reglerne”. Dette viste sig bl.a da han for nylig blev så vred at han slog op med mig fordi jeg overhalede en bil indenfor. Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig ( eller ham) Hvad kan jeg som kæreste gøre? Jeg har altid været viljestærk og temperamentsfuld, men jeg tør ikke sige ham imod i frygt for han går igen. Jeg ved han aldrig kunne finde på fysisk at skade mig. Er det her udelukkende ar fra hans barndom eller kan der være tegn på eksempelvis Aspergers syndrom? Jeg ønsker ikke at få svaret om jeg burde forlade ham, det er ikke en mulighed i min optik. Jeg håber du vil hjælpe mig.
Mange håbefulde hilsner K.
Svar:
Kære K,
Tak for din mail.
Når man vokser op i et meget kaotisk hjem, så er det ganske almindeligt, at man stiller regler op for sig selv for, hvordan man skal opføre sig, så man har noget at rette sig efter. Reglerne er nok det din kæreste har haft at holde sig til den meget omtumlede verden, han er opvokset i. Uden reglerne havde den kaotiske verden måske været overskuelig for ham, da han var lille. Når reglerne ikke overholdes, bliver din kæreste bange/angst og vred på sig selv og andre. Der var tydeligvis meget at frygte i din kærestes barndomshjem. Mange, der er opvokset i meget kaotiske hjem holder fast i regler, som de selv har bygget op, selv om reglerne mister deres relevans efter, man er flyttet hjemmefra. Mange bliver bange/angste og dermed også vrede, når reglerne ikke overholdes.
Det er ikke nemt at give slip på regler, man har bygget op i en tidlig alder for at gøre ens liv tåleligt. Disse regler har sådan set været ens redning. Mange slipper gradvist disse regler i perioden efter, at de er flyttet hjemmefra (ofte flere år efter), når det bliver tydeligt, at reglerne nu mere er en hindring end en hjælp til at få sig et godt liv. Når man slipper sådanne faste regler kan man blive meget bange/angst i en periode, blandt andet fordi man nu skal finde en ny måde at håndtere livet på. Mange bliver også meget vrede og kede af det, for når man slipper reglerne indebærer det ofte at man erkender, hvad man har været igennem under ens opvækst, og dette er ofte forbundet med smerte og sorg.
Du spørger om din kæreste lider af Asperger’s syndrom. Det er sandsynligvis af overstående grunde, at din kæreste holder meget fast i regler, og derfor er det nok ikke tegn på Asperger’s syndrom.
På et tidspunkt så skal din kæreste nok igennem en omstillingsproces. Men det er ikke sikkert, at han er klar til den proces endnu, selv om det nok er det, du kunne tænke dig. At erkende med følelserne hvad der er for en opvækst, man har haft, er en stor proces, som ikke bør forceres. Ligeledes er det en stor proces at holde op med at styre ens liv efter regler, men i stedet at lade lyst spille en større rolle i, hvordan man styrer ens liv. Som kæreste er der ikke meget du kan gøre i denne proces udover at passe på dig selv. Du kan være opmærksom på hvad der sker med din kæreste, og være opmærksom på, at det ikke handler om dig. Du kan ikke tvinge din kæreste ind i sådan proces, og hvis du prøver, vil det nok ikke være heldigt for jeres forhold. Men du kan pege din kæreste i den rigtige retning f.eks. ved at holde fast i, at du synes, han skal overveje at få noget hjælp uden at presse ham.
Din kæreste er endnu ikke klar til at give slip på sine regler. Det at man ikke skal overhale inderst på vejbanen, er i øvrigt en udmærket regel at holde fast i J. Når du kan finde på det, så bliver din kæreste sikkert meget uroligt for, hvad du ellers kan finde på af farlige ting. Uberegnelige mennesker har din kæreste oplevet nok af. Det vigtigste du kan gøre i forhold til din kæreste er at blive ved med at behandle ham på en sød og kærlig måde. Det er sikkert en stor oplevelse for ham at blive behandlet ordentligt. Det er ikke det, han er vant til hjemmefra.
Jeg håber mit svar hjælper.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.