Hej Tuba.
Jeg er en ung mand på 21, der har en helt vildt fantastisk kæreste, som jeg elsker over alt på jorden.
Mit “problem” er, at hendes far er alkoholiker. Og det er som sådan ikke et problem i sig selv. Vi har et godt forhold. Han er på antabus og klarer sig godt nok tror jeg. Men han har haft mange op og nedture og det påvirker min kæreste meget. Hun stoler selvfølgelig ikke på ham, og det kan jeg godt forstå..
Hun er meget berørt, og har i lang tid beskyldt sig selv for hans alkoholisme. Jeg har taget lange snakke med hende. Jeg er blevet sur på hende, for at sige sådanne ting. og det er nok forkert en tilgang til tingene, men jeg ved bare ikke altid hvad jeg skal stille op.
Jeg vil vildt gerne have nogle værktøjer så jeg kan hjælpe hende i nogle situationer, og hjælpe mig selv ærlig talt. Vi rammer nemlig nogle gange ind i situationer eller diskussioner, hvor en kommentar fra mig, på en måde, minder hende om hendes far. Og på den måde bliver jeg så gjort til en løgner eller skurk. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det.
Hun hader, når jeg siger undskyld, fordi hun ikke tror på mig. Det bunder i, at hendes far altid sagde undskyld, og drak sig fuld alligevel.
Kan man gøre noget? Kan jeg gøre en forskel i hendes liv? Jeg vil gøre alt for hende, men jeg vil ikke tage imod al slags tæsk og fornærmelser..
🙂 Jeg elsker hende, og vi har det fantastisk! men kan I hjælpe mig lidt på vej..
Svar:
Hej J,
Tak for dit brev. Det er dejligt at læse om hvor glad du er for din kæreste, og om din lyst til at hjælpe hende og dig selv. Når jeg læser det, du skriver, tænker jeg, at du allerede gør mange rigtige gode ting.
Du forstår og accepterer, at din kæreste ikke stoler på sin far.
Når din kæreste hævder, at hun er skyld i sin fars alkoholmisbrug, så pointerer du, at det ikke passer, set med dine øjne. Jeg er enig med dig. Man kan aldrig være skyld i ens forældres alkoholproblemer. Du holder fast i dit synspunkt, selv om det tydeliggør en konflikt imellem jer. Der er ikke noget forkert i, at du bliver sur på din kæreste, når hun giver sig selv skylden for sin fars alkoholproblemer. Det er et tegn på din kærlighed til hende. Konflikten kræver dog samtidigt, at du er med på, at din kæreste ikke er enig med dig. I kærlighed bør der være plads til uenighed. Det er vigtigt, at ingen af jer prøver at tvinge jeres synspunkter hen over hovedet på hinanden. Det er helt almindeligt, at unge fra familier med alkoholproblemer tror, at de er skyld i deres forældres problemer. Troen på, at ens forældres alkoholproblemer er ens egen skyld er en central del af, hvordan man har klaret en yderst belastende opvækst. Det er ikke noget, du kan lave om på. Du kan sandsynligvis ikke overbevise din kæreste om dit syn. Men du kan være én af en lang række mennesker, der ikke mener, at hun er skyld i sin fars alkoholproblemer. Og på den måde, bidrager du på sigt til, at din kæreste på et tidspunkt selv oplever og erfarer, at hun ikke er ansvarlig for sin fars alkoholproblemer. Det er vigtigt, at du ikke gør det til dit mål at din kæreste skal have samme syn som dig. Skab hellere plads til at I kan være uenige om dette. Hvis du presser din kæreste for meget med dit syn, så risikerer du, at hun låser sig endnu mere fast til sit syn.
Du nævner en anden slags situationer, hvor kommentarer fra dig, minder din kæreste om sin fars dårlige sider. Den slags situationer kan være svære at håndtere. Det lyder til, at I er i stand til at tale sammen om, at din kæreste fra tid til anden bliver mindet om sin far, og at hun derfor i visse situationer ikke får øje på dig. Du bliver til en ”skurk”. Det er en positiv ting, at I kan tale sammen om at dette sker. Men jeg kunne forestille mig, at I først taler på denne måde, når din kæreste er holdt op med at se dig som en skurk, efter I har fået lidt afstand til hinanden efter, at I har fået lidt luft. Det du kan gøre i sådanne situationer er at sige højt, at du oplever, at din kæreste har mistet blikket for dig, og at du ikke synes det, hun siger, er spor rimeligt, og at du ikke genkender det billede af dig, som hun lægger for dagen. Men lad være med at bruge for mange kræfter på at diskutere med hinanden, når du oplever dette. Det er bedre, at I holder lidt afstand til hinanden ind til din kæreste har fået taget skurkebrillerne af, så hun igen kan få øje på dig. Altså – tag jer en time-out.
Så nævner du, at din kæreste hader, når du siger undskyld. Jeg bliver nysgerrig på hvad det er ved det, at du siger undskyld, der minder hende om sin far. Er det mon selve ordet ”undskyld”, noget andet, eller hele situationen? Jeg er også nysgerrig på hvad din kæreste i stedet kunne tænke sig, at du skulle sige eller gøre, når du har gjort noget overfor hende, som du fortryder. Hvad gør hun mon selv, når hun har gjort noget over for en anden, som hun fortryder? Ingen er jo perfekt, så alle gør noget, de fortryder fra tid til anden. Hvis det er selve ordet ”undskyld” hun ikke kan holde ud, så kunne I aftale, at erstatte ordet undskyld med et andet ord, som I havde aftalt. Hvis I gerne ville tilføje til humor til en ellers svær situation, så kunne I vælge at erstatte ordet ”undskyld” med ordet ”bullshit” eller ”lort”. Jeg forslår ordene ”bullshit” eller ”lort”, fordi det måske rammer hvad din kæreste hører, når du eller en anden kommer med en undskyldning. Måske vil et humoristisk ordvalg gøre, at hun får mere øje på dig og ser, at det ikke er hendes far, der taler til hende. Men I kan selv bare aftale det ord, som I gerne vil bruge, hvis det er ordet, der er problemet. Uanset hvad, så er det vigtigt, at I sammen finder en måde at håndtere situationer, hvor I har gjort noget overfor hinanden, som I fortryder. Det bliver I nødt til at tale sammen om.
Generelt set, når ens kæreste kommer fra en familie med alkoholproblemer, så bør man være sig selv og være ærlig. Når man kommer fra en familie med alkoholproblemer kan det være meget stort at opleve et menneske, der opfører sig sådan. Det er sandsynligvis nyt for din kæreste, lidt skræmmende, og noget hun skal vende sig til, men også noget hun rigtig godt kan lide. Unge fra familier med alkoholproblemer har oftest brug for plads til at fordøje og vænne sig til denne ny måde at have tætte forhold på. Giv hende tid og plads.
Jeg håber mit svar hjælper dig og jer lidt videre.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.