Hej.
Jeg er en pige på 16 år med to storesøskende, en bror på 18 og en søster på 20. Mine forældre er ikke skilt. Min mor er meget syg samtidig med at hun drikker. Det har stået på i flere år og vi har været igennem en masse. Jeg er ved at “vænne” mig til at min mor drikker og altså er alkoholiker, men accepterer det, kan jeg ikke. Min mor blive ofte indlagt og vi er derfor tit alene med min far. Han kæmper hårdt og prøver at gøre det som er bedst for os alle sammem, han bærer på meget og efter så mange år, er han ved at knække sammen, han har brug for en pause. Det kan jeg mærke på ham. I dag var jeg ude og besøge min mor på hospitalet sammmen med min far. Jeg bryder mig ikke om at være derude. Jeg bliver ked af det og får en hovedpine der slet ikke er til at holde ud. Jeg kan ikke lide at se på min mor ligge der og være så svag. Hun ser så håbløs ud, som om hun intet har tilbage og intet føler. Hun ligger bare der og stirre ud i den blå luft uden at sige et eneste ord. Imens vi var ude på hospitalet snakkede jeg med min far og han fortalte mig at hvis ikke min mor stoppede med at drikke nu, ville hun dø og at vi var nået dertil hvor vi bliver nødt til at be hende om at vælge – enten er det os, eller så er det flasken. Jeg ved ikke hvad min mor vælger, men jeg er så bange for at det ikke bliver os. Hun virker så ligeglad og afvisende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min mor er min bedsteven, min helt! Jeg kan da ikke bare lade hende sejle i hendes egen sø… Jeg er helt på bar bund angående hvad jeg skal gøre… Hvis du har nogle gode råd, så kom med dem…
Svar:
Kære du
Hvor er det bare hårdt, at du og din familie må stå og se til, mens din mor drikker så meget, at hun har fået at vide, at hun kommer til at dø af det.
Det er en meget barsk situation at stå i, og jeg kan godt forstå, at du har svært ved at acceptere det. Jeg kan også godt forstå, at du er bange for, at din mor vælger flasken frem for dig og resten af familien. Det er forfærdeligt trist, hvis hun gør det.
Som du selv er inde på, er der en risiko for, at hun vælger flasken. Hun virker ligeglad og afvisende, skriver du. Selvom det er ufatteligt svært tænker jeg, om det kan være en ide for dig, din far og dine søskende at tale om, hvad der sker hvis din mor vælger flasken. Jeg tænker, om I skal prøve at forberede jer på det, hvis det nu er, hun vælger flasken. Jeg gætter på, at I alle sidder med den samme frygt. Den er desværre meget realistisk.
Du skriver, at du ikke kan lade din mor sejle sin egen sø, og at du er på bar bund angående hvad du skal gøre. Du beder om nogle gode råd. Jeg forstår det, du skriver, sådan, at du beder om nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe din mor med at vælge jer og ikke flasken. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe din mor. Desværre er jeg i tvivl om, om der er noget du reelt kan gøre. Min erfaring siger mig, at der ikke findes konkrete, enkle eller skudsikre ting, man kan gøre for, at hjælpe et andet menneske med at stoppe med at drikke. Det siger jeg ikke for at tage modet og håbet fra dig, men fordi jeg har lyst til, at du skal vide, at hvis hun vælger flasken er det ikke, fordi der er noget, du ikke har gjort, eller fordi du ikke har gjort nok. Det er alene din mors valg.
Der er nogle ting, jeg tænker måske kan være gode at gøre. Ikke fordi jeg ved, at de vil få din mor til at vælge jer frem for flasken. Det ved jeg desværre, at sandsynligheden er meget lille for. Men fordi jeg tænker, at det måske kan give dig noget.
I er i familien nået dertil, at I må bede jeres mor om at vælge. Når I gør det, tænker jeg, at det kan være en god ide at få fortalt hende præcis, hvordan I har det. Måske du kan fortælle hende nogle af de ting, du har fortalt her? At hun er din bedste ven og helt, og at du er bange for at hun vælger flasken. Fortælle hende, hvordan du har det, når du ser hende ligge på hospitalet, og hvad det gør ved dig, på samme måde som du har beskrevet det her? Når jeg gerne vil have dig til at fortælle hende det, er det, fordi jeg ved, det betyder noget for mange unge, at de har fået fortalt deres drikkende forældre, hvordan de har det, også selv om forælderen bliver ved med at drikke.
Det, du kan gøre, er med andre ord at sige højt og blive ved med at sige, hvad det gør ved dig. At det ikke er i orden. At du ikke ønsker at miste hende. At det gør dig ked af det. Du har lov at have det lige nøjagtig, som du har det. Sådan som du har det, har de unge vi møder i TUBA i samme situation det også.
Jeg synes, du skal søge al den støtte du kan få hos andre. Andre voksne, måske opsøge professionel hjælp. Det er ikke meningen man skal kunne klare sådan en situation her alene. Du er velkommen til at henvende dig i TUBA.
Jeg vil også gerne opmuntre dig lidt. Det, I går igennem, er umanerligt barsk. Men der kommer en anden tid. Du kan få det godt, uanset hvad din mor vælger. Du er med i en flok af mange andre unge, der har kæmpet samme kamp. Mange af dem har gode liv idag. Men processen med at være i chok og forfærdelse og afmagt er en del af det.
Det, du kan gøre, er altså at sige, hvad det gør ved dig – og passe rigtig godt på dig selv ved at søge hjælp og støtte alle de steder, du overhovedet kan få den. Så jeg er glad for du skrev ind her. Du må sådan trænge til at sørge og få luft for alt det, du går med!
Måske det kan hjælpe dig at skrive dit spørgsmål her i TUBAs ung-til-ung-forum også. Måske du får nogle svar fra unge, der har været igennem det samme som dig.
Uanset hvad din mor vælger, så ønsker jeg dig det allerbedste. Jeg synes, du er meget sej.
Varme tanker og hilsner
Camilla, TUBA