Kære Brevkasse.
Jeg er en pige på 20, snart 21 år og har en mor som drikker og har gjort det altid i større eller mindre grad, de seneste 3 år, efter mine forældres skilsmisse er det blevet værre. I sidste uge blev jeg pludselig ringet op klokken syv om aftenen, hvor hun var fuld og græd, og sagde at hun havde taget en masse piller, at hun ikke ville leve mere, og at hun elskede mig, og så smed hun ellers bare røret på. Jeg ringede hende desperat op flere gange efter, men fik intet svar. Så fik jeg fat i hendes kæreste lidt efter, han vidste intet, selvom at de var i samme lejlighed på netop det tidspunkt. Jeg sagde til ham, at jeg lige havde fået en opringning fra mor om, at hun havde taget en masse piller og ville begå selvmord. Han gik nærmest helt i panik. Da jeg på det tidspunkt var ude og spise og hun bor i en anden by tæt på, kunne jeg ikke gøre andet end at ringe til hendes kæreste og guide ham igennem det. (I det tidsrum, blev der lagt meget pres på mig og en voksenrolle, og et meget stort ansvar) hvilket var meget hårdt for mig. Men jeg fik ham så guidet igennem det og fik ham til at ringe 112, da vi nåede hjem til der hvor de bor, kørte jeg så med i ambulancen til sygehuset, hvilket skal siges også var en utrolig hård oplevelse. Da vi nåede frem til sygehuset med udrykning og det hele, kom hun ind og blev udpumpet og jeg satte mig ud i venterummet, fordi jeg ikke kunne overkomme at skulle sidde og overvære hende blive udpumpet. Mens ventede jeg så på min kæreste og min mors kæreste, som ville tage bilen til sygehuset, da kun 1 pårørende kunne kører med min mor i ambulancen. Det var en rigtig tragisk og trist oplevelse, og jeg var bange i de timer, men også sur på min mor over at hun havde gjort mig så bange og ødelagt resten af min aften. Vi ventede i 3-4 timer, før vi alle kunne komme ind til hende, og hun så forfærdelig ud, og var stadig halv fuld og virkede egentlig ret ligeglad med det hele lige der. Hun blev så indlagt for et par dage, så vi måtte tage hjem og jeg havde nogle svære dage. Og tænkte meget over, hvad vi dog skulle stille op, for jeg har ikke kræfter til at have en mor som drikker og vil tage livet af sig selv. Det er opslidende, at leve med en mor, der har ondt af sig selv og drikker sig fuld flere gange om ugen. Hun kan ikke selv se hvor slemt det står til, hun ved godt, at hun drikker, men hun beskytter sig selv ved at sige, at hun ikke drikker så meget og at hun ikke er alkoholiker.
Men hun blev udskrevet fra hospitalet i fredags, og har så været hjemme siden, og det er langsomt begyndt at gå i samme retning, som det var inden hun prøvede på selvmordsforsøg. Og det gør mig meget ked af det og frustreret, fordi jeg simpelthen ikke har mere overskud til at leve sådan et liv. Jeg vil bare gerne have at min mor skal være glad og lykkelig og stoppe med at drikke. Samtidig går jeg rundt og frygter, at jeg vil få endnu en opringning fra min mor, når hun er faldet i igen om noget tid, at hun har forsøgt på selvmord igen. Jeg står i en vanskelig situation, hvor min mor ikke rigtig vil hjælpes, fordi hun ikke helt selv mener at problemet er så stort, som det faktisk er. Både for hende og hendes pårørende. Jeg er også den slags person, der har utrolig svært ved at sige de ting jeg føler omkring det til hende, ikke rigtig til andre, men hende. Og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg vil gerne skaffe hende noget hjælp, så hun kan blive frisk igen, stoppe alkoholforbruget, få et nyt liv. Hvad er Jeres umiddelbare bedste råd i kan give mig?
Mvh
N
Svar:
Hej N.
Tak for din mail.
Det er en meget voldsom oplevelse, du lige har haft, og det må have rystet dig meget. Samtidigt med, at du har haft denne voldsomme oplevelse, så står du i en meget belastende situation. Din mor, som har store alkoholproblemer, har ikke lyst til at leve. Hun har prøvet at tage livet af sig selv, og du frygter at hun forøger selvmord igen.
Du vil derfor gerne skaffe din mor noget hjælp. Du kan læse om behandlingsmuligheder i forhold til misbrug på www.hope.dk. Men som du vil opdage, så skal din mor selv ønske at komme i behandling. Du kan ikke tvinge hende i behandling.
Mit råd til dig er at være meget direkte med hende. Fortæl din mor hvad der sker inde i dig, når hun drikker og forsøger selvmord. Fortæl hende hvor trist, vred, udmattet, frustreret du bliver, og hvor meget du gerne vil hjælpe hende, og hvor magtesløs du føler dig. Prøv evt. at skrive et brev til hende. Nogle gange er det lettere for mennesker at tage imod et budskab, når det er skrevet i et brev. Hun kan så læse det flere gange og tænke over det, der står. Hvis du skriver et sådant brev, så er flere ting vigtige. 1) Det er vigtigt, at du ikke forventer at få et svar. Pointen med at skrive brevet er, at det øger dine muligheder for at blive hørt. 2) Det er vigtigt, at din mor får plads til at tænke over dit brev, hvor du ikke er i nærheden (gerne en dag eller to) 3) Du skal ikke forvente, at brevet ændrer noget ud over det, at du har fået lettet dit hjerte, og så har du i hvert fald gjort et forsøg på at gøre noget.
Dette er nok mit bedste råd til dig. Jeg tænker også, at det er vigtigt, at din mors læge er orienteret om din mors selvmordsadfærd. Du kan ikke tvinge din mor til noget, men din mors læge kan dog vælge at forsøge at få din mor tvangsindlagt (på psykiatrisk afdeling), hvis lægen vurderer at din mor er svær deprimeret og til fare for sig selv. Dette sker dog ikke særlig ofte.
Når jeg læser dit brev bliver jeg også bekymret for dig. Som du ved, så er du ikke ansvarlig for din mor liv. Det er hun selv. Et sted kunne man sige, at når din mor vælger ikke at leve mere, så er det hendes valg. Men så simpelt er det selvfølgelig ikke – for hvorfor ringer din mor så til dig, hvis hun ikke vil leve mere? Ved at ringe til dig i netop den situation, hvor hun har taget en overdosis, sætter din mor dig på en hel urimelig prøve. Du kan ikke gøre andet end at sørge for, at der bliver skaffet en ambulance. Men hvad har din mor egentlig gang i i forhold til dig?
Din mor trækker dig ind i et rædselsfuldt spil om hendes liv og død, ved at sætte dig i en akut situation, hvor du kan forhindre hendes død.
Dette er på ingen måde en situation, du ønsker at være med i.
Din mor sætter dig dermed under et voldsomt psykisk pres.
Dette gør hun faktisk døgnet rundt, for du ved ikke hvornår hun ringer næste gang.
Ligesom din mor misbruger alkohol, så misbruger hun faktisk også dig, ved at ringe til dig i en sådan situation.
Din mor tænker alt for lidt på hvad det gør ved dig, at behandle dig sådan.
Det er en fuldkommen urimelig og forkastelig måde at behandle dig på. Hvis din mor virkelig vil tage livet af sig selv, så kan hun på ingen måde tillade sig at blande dig ind i det. Det er meget forståeligt, at du bliver sur på din mor. Jeg bliver også vred på din mor, når jeg læser, hvad hun har udsat dig for.
Et vigtigt spørgsmål er så – hvordan kan du undgå at blive trukket ind i din mors selvmordsforsøg?
Du kan sige fra. Du kan sige, at du ikke ønsker, at hun skal ringe til dig, når hun har forsøgt at tage sit eget liv. Hun kan selv ringe til 112. Hvorfor skal du drages ind i det?
Hvis din mor ikke respekterer, at du siger fra, så kan du tage skrappere midler i brug. Det er vigtigt, at du på sigt ikke skal være døgnvagt for din mor. Det vil slide dig op følelsesmæssigt. Et skrappere middel er f.eks. at du orienterer din mor, at det er for belastende for dig konstant at gå og være bekymret for, at hun ringer og fortæller, at hun har taget en overdosis piller. Du vil derfor i den næste lang stykke tid ikke tage telefonen, når hun ringer, og kun aflytte beskeder fra hende én gang om ugen. Skaf dig så en ny telefon og et nyt telefonnummer, som vennerne kan ringe til dig på, og så beholde dit gamle nummer til din mor. Sluk telefonen og efterlad den i en skuffe derhjemme, og aflyt den én gang om ugen, og brug den når du vil ringe til din mor. På denne måde kan du sørge for, at din kontakt med din mor styres af dine og ikke dine mors behov. Hvis hun virkelig vil tage livet af sig selv, så skal du ikke blandes ind i det.
Når jeg taler om denne slags skrappe midler, så siger nogle til mig – ”Sådan kan jeg da ikke behandle min egen mor?” Men faktum er, at din mor misbruger dig. Det er faktisk din mor der er ekstrem skrap overfor dig. Du kan derfor måske være nødt til at bruge tilsvarende skrappe midler for at beskytte dig.
Så er der nogle der siger: ”Så ligeglad kan jeg ikke være overfor min mor.” Men det er ikke et spørgsmål om at være lige glad. Selv om du elsker din mor helt vildt, så er det vigtigt, at du passer på dig selv. Uanset hvor meget du elsker din mor, så skal hun ikke have lov til at misbruge dig. For det er, hvad hun gør, når hun tager pillerne og så ringer til dig umiddelbart efter.
Den situation, du står i er så tilspidset, at mange unge i tilsvarende situationer oplever, at de på en måde skal vælge deres eget liv eller deres selvmordtruende forældres liv. Det kan være, at du er nødt til at vælge mellem om du skal have dig et godt liv, eller om du skal bruge dit liv på at prøve at redde din mors liv.
Et andet spørgsmål, der melder sig – er ”kan du virkelig forhindre din mor i at tage sit eget liv, hvis hun virkelig vil det?” Svaret her er nej. Hvis din mor virkelig vil tage livet af sig selv, så skal hun nok finde en måde at gøre det på. Du kan ikke vogte over hende døgnet rundt. Der er der intet menneske, der har kræfter til alene.
Det er grundliggende trist, når en forælder, som man holder af, ikke tager vare på sit eget liv. Der er desværre meget lidt, du kan gøre ved det. Kontakt din lokale TUBA-afdeling, hvis du ønsker at møde andre unge i en tilsvarende situation. Pas godt på dig selv.
Jeg håber mit svar hjælper dig lidt videre.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.