Min mor tager kræfterne fra mig med hendes drikkeri. Hendes problemer og evige slåskampe med hendes fyr.. Hun flytter fra sted til sted fordi pengene bliver brugt på øl – så huslejen kan vente.. Det er MIG hun ringer og græder til hver gang.. Jeg er meget nervøs og bange.. Hun gør så jeg ikke har overskud til andet end bare at ligge på sofaen og vente på hun ringer med endnu et problem..
Har ikke engang overskud til at skrive mere her – for nu er hun i røret igen.. Det er svært at ignorere hende .. Men jeg tager altid røret for tænk nu hvis der virkeli var sket noget .. Jeg er 23 år og burde ha det godt… Men har det så træls pga. der ingen ro er i min familie..
Svar:
Hej
Tak for dit brev. Du beskriver desværre et typisk dilemma for voksne børn af alkoholikere. Ofte bliver logikken sådan her: “Min mor drikker. Det tager al min energi at løse hendes problemer. Hendes ve og vel afhænger af mig. Den eneste måde mit liv kan blive bedre på, er at min mor holder op med at drikke. Så kan jeg begynde at få mere overskud til mig selv”.
Og så kan du ellers vente på, at hun holder op med at drikke og begynder at løse sine problemer selv. Inderst inde ved du sikkert, at chancen for at det sker, er meget lille. Det er en meget smertefuld situation at være i. Du beskriver, at du er bange og nervøs – det er der ikke noget at sige til, for du har fået/taget ansvaret for et andet menneskes liv og det er vel at mærke et liv, der er meget risikofyldt. Din situation er særligt belastende, fordi den opleves fastlåst og magteløs.
Du spørger meget direkte, hvad du skal gøre. Mit råd til dig er at du skal begynde at overveje, hvordan du vil bruge dine ressourcer. Måske kan du meget konkret sætte dig med et stykke papir og besvare følgende spørgsmål: Hvor længe vil jeg blive ved med at stå til rådighed for min mor? Hvilke erfaringer har jeg med at hjælpe min mor – bliver problemerne bedre eller værre? Hvis ansvar er det, at min mor har den livsstil, hun har? Hvad er det værste der kan ske? Er det i virkeligheden allerede sket? Er det i orden, at min mor bruger mig, som hun gør? Hvis en god veninde var i samme situation, hvad ville jeg så råde hende til? Hvis jeg skal begynde at gøre noget anderledes, hvor kunne jeg så starte med at tage fat?
For mig at se er der et helt overordnet spørgsmål, du skal til at forholde dig til, nemlig: Hvem skal definere din tilværelse? Hvem bestemmer, hvordan dit liv skal være?
Mange, som er vokset op med alkohol, oplever, at problemerne altid har sat dagsordenen. Man har som barn været nødt til at være “lynafleder” for alt det kaos, der følger i kølvandet på et misbrug. Som voksen står du overfor en ny stor udfordring, for den måde, du har overlevet på som barn, kan blive en trussel for dit liv som voksen. Jeg tror din træthed ved at være “hotline” for din mor er et godt sundhedstegn: Det er tid til at komme videre.
Du skriver at du er 23 år og burde have det godt. Det ønske kan jeg kun støtte dig i! I TUBA ser vi mange unge i samme situation som dig erobre magten over tilværelsen tilbage og begynde at forme den efter egne ønsker og drømme. Det tror jeg også kan ske for dig. Det tager tid – og det kan gøre ondt. Men det kan lykkes.
Måske har du brug for at følges med nogen om det – at hente støtte eller hjælp. Her i TUBA kan du få gratis rådgivning/terapi. Du kan også henvende dig til egen læge/socialforvaltning eller lignende, så du ikke bliver for alene i kampen. Hvis du klikker på “se arkiv” under TUBAs brevkasse tror jeg iøvrigt der er andre brevkasse-svar, du vil kunne finde inspiration i.
Jeg håber du får skaffet dig det, du har brug for, for at få overskuddet tilbage.
Med venlig hilsen
Christina, TUBA