Begge mine forældre er alkoholikere.
Min mor har været det lige så længe jeg kan huske ( hjemme hos os hedder en øl – en vand) Min far derimod, har altid været der for mig men drikker ca 6 øl og 1½ flaske rødvin om dagen….
Mine forældres øonomi har altid været helt i top da min far rent faktisk havde en MEGET høj stilling samtidig med sit alkohol problem… – Jeg har ekstremt meget respekt for min far da han altid har været der, har ordnet alt osv! Jeg har tilgængæld ingen respekt for min mor, som jeg altid har tøret op efter, løftet i seng, hentet hjem osv…
efter min studenter eksamen blev jeg rejseleder… men mens jeg var væk begyndte min far at blive deprimeret og drak mere…. han blev fyret og holdt op med at spise – hele min familie besøgte mig på mit rejsemål – og jeg kunne fornemme mine forældre var helt nede, de kunne INTET selv. Kort efter sagde jeg mit job op og rejste hjem til dk for at bo hos mine forældre. Da jeg kom hjem havde min mor pakket mit værelse ned og lejet det ud.. hun ville ikke have mig boende hjemme og min far forærede mig et højskole ophold ( som et plaster på såret – de har tit købt sig til min tilgivelse).
Jeg tiggede min far om at gå i behandling og det lykkedes – han startede på Tjele. jeg besøgte ham hver weekend mens jeg gik på højskole. Det var super skønt at se min far se ren og pæn ud igen i den sædvanlige nystrøgne skjorte!!!! vi deltog i alle mulige møder osv. Da min far kom hjem var min mor desvære fuld… dagen lang.
I julen rejse vi til caribean.. og da min far desvære mener han er herre over alt mente han også, han nu var stærk nok til at styre drikkeriet ( efter 4 mdr som tørlagt ). Ud af alle de mange ferier vi har haft var denne den absolut værste!! 14 dage i caribean lyder fantastisk – men var et mareridt! Mine forædre skifteds til at være berusede og pinlige og jeg tilbragte det meste af de 14 dage på værelset. da vi kom hjem TVANG jeg dem begge i behandling – de græd da jeg skubbede dem ud i bilen og smed dem af på hvert dages behandlingssted.. jeg skilte dem ad…!
de hadede mig begge to og ingen af dem mente de havde et problem…
nu fik vi tilgængæld økonoiske problemer 200 tusind for behandling, 60.00 (forbrug) på ferien , mit højskole ophold ogg mine forældre byggede om samtidig… da de kom ædru hjem skulle de nu kæmpe med gigantiske økonomiske problemer… og det var mig der havde skabt 2 af udgifterne…
der er nu gået en måned – og de er faldet i igen… jeg er flyttet hjemme fra og har brudt kontakten med dem. men jeg er så ulykkelig og bange for at de skal gå hen og dø fra mig. Hvad skal jeg dog gøre for at få dem til at stoppe!!!!!?? Jeg kan ikke længere overskue mulighederne.
Svar:
Kære du
Hvor har du kæmpet meget og gjort en stor indsats for, at hjælpe dine forældre til, at holde op med at drikke. Desværre ser det ud til, at du kæmper forgæves. Du har tigget dem og tvunget dem i behandling, men gang på gang er de faldet i igen. Jeg synes ikke du skal gøre mere og det synes jeg ikke, fordi vores erfaring her i TUBA er, at det er umuligt at hjælpe drikkende forældre til at stoppe, hvis de ikke selv ønsker det. Drikkende forældre skal selv påtage sig ansvaret og tage vare på deres eget liv, hvis det skal lykkes dem at stoppe med at drikke.
Jeg kan mærke i dit brev at du holder af dine forældre og at du vil gøre rigtig meget for dem. Jeg er sikker på, at du ville gøre hvad som helst, hvis bare det ville få dine forældre til, at stoppe med at drikke. Når jeg siger til dig, at jeg ikke synes du skal gøre mere, er det ikke fordi, at jeg tvivler på dine evner eller din kærlighed til dine forældre. Det er fordi jeg tror, at det desværre ikke er det, det kommer an på. Jeg tænker at alle dine kampe og al din kærlighed, formentlig ikke kommer til at gøre nogen forskel, så længe dine forældre ikke er i stand til, at tage imod din hjælp, og det lyder det ikke til, at de er. Det er ikke fordi, at du ikke gør nok, det ikke lykkes dem at stoppe med at drikke, det er fordi de ikke selv vil.
Du fortæller at du er flyttet hjemmefra, at du har brudt kontakten med dine forældre og at du ikke længere kan overskue mulighederne. Jeg kan godt forstå du ikke kan overskue mulighederne, måske er der ganske enkelt ikke flere? Jeg kan også godt forstå, hvis du har brug for at komme væk fra dine forældre, det må være ufatteligt trist at se på, at de ikke vil tage imod den hjælp, du prøver at give dem. Jeg synes det er rigtig godt at du har brudt kontakten. For mig at se viser det, at du har fået nok og at du sender et signal til dine forældre om, at de selv må melde sig ind i kampen. Det synes jeg er helt rigtigt gjort, for jeg tror du er nød til at lade dine forældre selv tage ansvar for deres liv.
Jeg ved godt, at jeg ikke har givet dig svar på det du ønsker at vide, nemlig hvad du skal gøre for, at få dine forældre til at stoppe med at drikke. Jeg tror desværre ikke der er mere du kan gøre for dem lige nu. Dine forældre er ikke klar til at tage imod din eller nogen andres hjælp. Derfor synes jeg det er okay at du indstiller kampen, du kan altid prøve igen, hvis dine forældre en dag har lyst til at stoppe med at drikke.
Jeg tænker at du står i et vanskeligt dilemma lige nu, hvor du ikke kan se mulighederne for, hvordan du kan hjælpe dine forældre. Jeg har skrevet nogle spørgsmål til dig, som du kan bruge til at overveje hvad du kan og skal gøre for dine forældre.
For det første; har du spurgt dine forældre, om de har lyst til at holde op med at drikke?
Kan du gøre noget, hvis dine forældre ikke selv ønsker at stoppe?
Med den erfaring du har med, at prøve at hjælpe dine forældre til at stoppe med at drikke, er der så noget du kan gøre, som du ikke allerede har forsøgt?
Hvis du vælger at fortsætte med at kæmpe:
Hvor meget må det koste dig?
Hvor mange af dine egne behov, ønsker og drømme vil du udsætte for deres skyld?
Hvor lang tid vil du bruge på det? 2 år fra nu? 3 år, 4 år?
Hvis der ikke er noget der er ændret om 5 år, hvad så?
Hvad med dit liv?
Hvordan skal dit liv være?
Kan du udleve dine drømme?
Jeg håber du kan bruge spørgsmålene til, at tænke situationen igennem og overveje, hvad du har lyst til at gøre fremadrettet.
Du er altid velkommen til at skrive herind igen, du kan også prøve at logget på chatten, hvor du kan tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA