Hej TUBA.
Jeg skriver til jer, da en bekendt fortalte om jer, og om hvordan hun har det og har oplevet den hjælp hun har fået igennem jer.
Jeg kan genkende mange af de “leveregler” hun fortæller hun har og ville virkelig sætte pris på, at nogen sammen med mig kunne hjælpe mig videre.
Jeg ved ikke om jeg passer ind i jeres kategori af børn af alkoholiserede forældre, og vil derfor kort fortælle om mit liv. Er vokset op i en familie hvor alle på min mors side var/er Jehovas vidner og alle på min fars side ikke var Jehovas vidner, bortset fra min far. Min mor fortæller nu, at min far altid har haft et problem med alkohol, men jeg kan først huske at jeg lagde mærke til det, da mine forældre blev skilt da jeg var 9 år og min far blev udstødt af Jehovas vidner.
Efterfølgende var der en kamp imellem mine forældre om os børn, da min far ville hjælpe os ud af religionen og min mor ville sørge for at vi blev. Jeg husker at være ulykkelig hver gang jeg havde været hos den ene eller anden, fordi jeg altid fik dårlig samvittighed over de ting jeg havde været med til hos den anden part. Og jeg havde ofte dårlig samvittighed fordi mor græd når jeg skulle over til far og når jeg tog hjem til mor igen var jeg bekymret for far. Han havde ondt i ryggen, og det var ikke altid vi så ham ret meget, når vi var der i weekenderne. Jeg fornemmede, at der var noget galt, når han sov til lang op ad formiddagen, og enkelte gange har jeg fundet min far meget fuld og jeg måtte støtte ham så han kom i seng. Jeg var rigtig bange og troede han ville dø. I min opvækst igennem Jehovas Vidner var det at drikke alkohol ikke velset og jeg kæmpede ofte med, at jeg heller ikke kunne tale med nogen om det, for man måtte jo slet ikke drikke var “reglen” inde i mit hoved. Og denne regel følger mig stadig i større eller mindre grad. Og derfor anede jeg ikke at man kunne drikke uden at dø af det eller hvad der i det hele taget skete med ham, når han drak.
Jeg flyttede over til min far da jeg blev 12 år. Hvorfor jeg valgte sådan, kan jeg ikke forklare den dag i dag. Men jeg kom bare endnu tættere på den hverdag, hvor jeg ikke kan huske at min far var ret meget tilstede, hvem der egentlig handlede ind og de skænderier min storesøster og jeg havde, fordi hun troede hun skulle være min forælder. Min far levede kun til jeg blev 14 år, hvor han tog sit eget liv. Jeg endte i familiepleje, da jeg ikke ville tilbage til min mor og dermed Jehovas Vidner.
Idag sidder jeg med fornemmelsen af at jeg som barn tog nogle beslutninger som jeg idag overhovedet ikke kan huske begrundelserne for, og sidder med fornemmelsen af, at hverken min far eller mor var betroede voksne. Måske er det det jeg bøvler med nu, hvor jeg ofte føler mig forkert i sociale sammenhænge – at jeg siger eller gør noget som lyder dumt eller ikke passer ind. At jeg har så svært ved at fortælle hvordan jeg har det og tage imod den hjælp der kommer den anden vej. Og er det virkelig bare nogen der vil hjælpe uden man skal betale tilbage eller frygte at de forsvinder på et tidspunkt? Det er så svært at være i tætte relationer og rigtig svært når nogen forvinder ud af mit liv.
Vil du / I sige at jeg kan gå ind under jeres kategori?
Synes ikke de utallige psykologsamtaler og en del år med forskellige antidepressive medikamenter har hjulpet mig ret meget.
Svar:
Tak for dit brev.
Dit liv har tydeligvis ikke været nemt.
Grundfølelsen jeg får, når jeg læser dit brev er følelsen af ikke, at høre til nogen steder. Du skriver om tre ting der kan medvirke til denne følelse.
1. Din opvækst med en far der drikker. Mange unge fra familier med alkoholproblemer har den slags følelse.
2. Din opvækst i Jehova’s Vidner. Man kan godt have den slags følelse, hvis man er vokset op i en sekt, men ikke længere lever i den, (også hvis der ikke har været alkoholproblemer i familien).
3. Din oplevelse af en svær skilsmisse, hvor dine forældre kæmpede om hvor du skulle høre til. Dette kan også medvirke til at du ikke føler, at du hører hjemme nogen steder.
Derudover – kan det sikkert være svært for dig at føle, at du hører til fordi en del mennesker vil have svært ved at forstå hvad du har været igennem. Det kan være svært for folk generelt, at forstå hvad det vil sige at være vokset op i en familie med alkoholproblemer, hvis de ikke selv har prøvet det. Ligesom det kan være svært at forstå hvad det vil sige at være vokset op i Jehova’s Vidner, hvis man ikke selv har prøvet det.
En familie med alkoholproblemer og en sekt som Jehova’s Vidner har faktisk noget tilfælles. Familier med alkoholproblemer lukker sig ofte af fra omgivelsen, så ingen opdager, hvad der sker i familien. Sekter holder sig også i en vis grad udenfor det, der foregår i omgivelserne for at opretholde troen. Begge erfaringer kan således give en oplevelse af at være udenfor og en følelse af at du ikke hører til i det bredere samfund. Det er derfor ikke mærkeligt, at du stadig i dag kan komme til at føle dig udenfor.
Jeg har gennem tiden mødt flere mennesker med en opvækst med drikkende forældre, der også var Jehova’s vidner. Så jeg kan forsikre dig, at du ikke er den eneste i den situation.
Du er velkommen i TUBA. TUBA er en rådgivning til alle unge fra familier med alkoholproblemer. Her hører du også til.
Du er optaget, af hvilken kategori, du hører ind under. For mig hører du under kategorien ”mennesker”. Du er et menneske af kød og blød, ligesom alle også andre. Alle mennesker har
behov – ting de har brug for, for at have det godt.
interesser – ting der særligt fanger deres opmærksomhed og giver dem en oplevelse af glæde og lyst.
meninger – holdninger til alt muligt her i verden.
værdier – ting de anser, for at være særlig vigtigt her i livet.
grænser – ting de synes er for meget, og som de ikke vil være med til.
Mennesker er meget forskellige. Og du er en af slagsen. Som mennesker hører du med til menneskefællesskabet. Nogle mennesker er ikke særlig åbne overfor hvor forskellige mennesker kan være, og vil gerne lukke nogen mennesker udenfor deres fællesskaber. Men andre mennesker sætter stor pris på, at vi som mennesker er forskellige, og synes det er berigende at møde mennesker med alle mulige baggrund og erfaringer. Det er vigtigt, at du finder fællesskaber med mennesker, der sætter pris på menneskers forskellighed.
Jeg håber mit svar hjælper
Hilsen fra Thomas, TUBA.