Jeg er hele mit liv vokset op med “dagligdags drikker” som forældre. Da mine forældre blev skilt, gik det op for min bror og jeg at det var et seriøst problem – og især i forhold til min mor, som vi boede ved. Vi har i de sidste fem år kæmpet med at få min mor ædru og bevare det sådan. Hun tager sig en tur engang ca. hver halve år på alt fra en uge til en månede, hvor hun derefter søger hjælp og kommer på afvænning. Dette har gjort min bror rigtigt syg, da vi har lidt under store svigt fra børnefamilie centret, alkoholbehandling mm. Derudover har han påtaget sig rollen som min “beskytter”, da jeg er lillesøster. Han har nu boet i kontankt familie i to/tre år.
Min mor lider derud over også er depression og angst men det sidste halve år, har hun haft det rigtigt godt, vi er flyttet i ny lejlighed, hvilket giver hende stort overskud. Min far, som lider af det sammen men som vi ikke har haft så meget kontakt til, da han har boet langt væk og pga. Hans massive alkohol forbrug er nu også komme på afvænning og lyder til, for første gang i rigtigt mange år, at have det godt. Min bror er ude og rejse hans drømmerejse. Han har haft rigtigt svært ved at tage af sted, i tilfælde af at min mor skulle falde i, og jeg skulle få brug for ham. Men i og med at det ikke er sket – er han rigtigt glad og virker som om han har givet slip på noget af sin “angst” for mig.
Så alt i alt, har alle omkring mig det godt – så det burde jeg også. Men jeg er træt og har intet overskud. Jeg har aldrig lidt seriøst under alle de her ting og jeg frygter lidt, at det er det der kommer nu – i og med, at alle har det godt. Jeg er netop skiftet fra en hel HF til enkeltfag og jeg synes denne overgang er spændende men også svær. Jeg har generelt rigtigt svært ved at takle alt det her med at blive voksen. Har du nogen råd, så jeg måske kan arbejde lidt med mig selv og forhåbenlig komme overnpå igen?
Svar:
Kære du
Jeg er glad for, at du skriver herind, når du kan mærke, at du ikke har det helt godt. Du er træt og har intet overskud, fortæller du, og det undrer dig, fordi alle omkring dig har det godt.
Der er rigtig mange unge i TUBA, der oplever det samme som dig, at de får det lidt værre, når problemerne med alkohol bliver mindre. Det virker måske lidt mærkeligt, men det er ikke ualmindeligt. Du fortæller, at du og din bror i de sidste fem år har kæmpet for jeres mor. Du fortæller også, at det har gjort din bror rigtig syg. Det får mig til at tænke på, om du mon har haft overskud til at tænke på og tage dig af dig selv de sidste par år? Mit gæt er, at du har haft meget andet at se til, og at du måske slet ikke har tænkt på, hvordan du selv har det – kan du genkende det?
Når jeg gætter på det, er det, fordi jeg ved at mange andre unge, der vokser op med drikkende forældre, oplever, at der ikke altid har været plads til, at de kunne tænke på sig selv. Når der bliver plads, oplever mange til gengæld at følelserne kommer væltende …
Måske mærker du, hvordan du har det nu, hvor der er plads til at du kan mærke det, fordi folk omkring dig har det godt og du ikke skal tænke så meget på dem mere? Måske er det også det, du tænker når du skriver: “Jeg har aldrig lidt seriøst under alle de her ting og jeg frygter lidt, at det er det, der kommer nu – i og med, at alle har det godt”. Det tænker jeg giver god mening.
Du spørger, om jeg har et råd til, hvordan du kan arbejde lidt med dig selv og forhåbentligt komme lidt ovenpå igen. Jeg tænker flere ting, du kan prøve, alt efter hvad du har lyst til.
Noget du kan gøre alene er, at læse lidt om det, du oplever. Der findes flere bøger om det at vokse op i familier med alkoholmisbrug og de konsekvenser, det kan have på længere sigt.
Noget andet, jeg tænker, du kan gøre, er at begynde at fortælle din historie. Du kan fortælle den for dig selv, feks ved at skrive dagbog om, hvordan de seneste år har været. På den måde kan du arbejde lidt med de ting du har været igennem og hvordan du forholder dig til dem. Du kan også dele din historie med andre. Hvis du bor i nærheden af en TUBA-afdeling kan du måske dele din historie med andre unge i en gruppe. Det er også en måde at forholde dig til dig selv på. Kunne du have lyst til det?
Hvis du ikke har lyst til at mødes med andre unge, men har lyst til at dele lidt med andre unge og høre deres erfaringer kan du skrive i debatforummet her på tuba.dk. At dele noget med andre kan give god mulighed for, at vi forholder os til os selv, bliver klogere på os selv og arbejder med os selv. Du kan kigge i forummet her og se om det er noget for dig.
En anden mulighed igen er kunne være at tale med en terapeut eller psykolog om, hvordan du har det. Det har du også mulighed for gennem TUBA. Det er helt gratis.
Det er de råd, der falder mig ind, når du spørger. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis det ikke lige er noget, du kan bruge. Du er også velkommen til at logge på chatten, her kan du både spørge om flere råd eller dele lidt af din historie, hvis du har lyst.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA