Kære rådgiver
Min rejse her i livet har været ret barsk, hvilket jeg ikke kan gøre for, jeg er kommed det det sted i mit liv at jeg ikke ved hvilken vej jeg skal gå.
Kort fortalt om hvilket barskhed der har budt mig på min rejse her i livet:
Min far døde af druk i 92, fandt ham død efter han havde drukket ret tæt i ngle dage,så han fik ro og det gjorde jeg også.
Min mor var psykisk syg og nåede at være indlagt på psykiatrisk afd 40 gange i hendes 62 årige liv,hun døde her for 6 år siden.
Har været anbragt i 2 forskellige pjejefarmilier.
Efter min mors død fik jeg det meget dårlig og det var som om min rygsæk gik i stykker og det hele bare vælted ud.
For 1,5 år siden kom det frem i tarapien at jeg har været seksuelt misbrugt som barn af min far,det var meget voldsomt at komme til den erkendelse og samtidig var det som om det var en meget stor forløsning,som om det var nøglen til et nyt kapitel i mit liv.Kunne godt forstå at jeg har haft det så dårlig som jeg har.
Dette var meget meget kort fortalt om mit 33 årige liv.
Dagen idag:
Har det faktisk okey,stopped i terapien for 1 år siden,fordi min psykolog stopped. det har været super godt med en rerapi pause,men syntes at jeg igen har behov for terapi, er kommed i kontakt med mit ave selvværd og er nærmest “syg” da jeg tror at folk ikke vil mmig(kæreste kollegaer venner) tror at de vil af med mig ikke gider mig,har de mærkligste fantasier om at de vil gøre alt for at komme af med mig og er kommed i kantakt med de følelser der følger med de tanker om mit selvværd,hvor jeg græder og kan ikke forstå at jeg har sådanne tanker om mit eget værd. Tænk at jeg har sådanne tanker som at alle ikke vil mig og bare vil mobbe mig,irretere mig,laver planer og aftaler uden om mig fordi de ikke gider være sammen med mig,at jeg er en belastning for dem,føler mig intet værd og rent tanke mæssigt kan jeg side at selvføgelig er jeg det,men følelsesmæssigt,er jeg næsten invalideret og det gør mig meget handicappet i min hverdag og kan ikke ud af de følelser og skille dem ad,for tror at det er “gamle følelser der melder sig.
Syntes i at jeg skal have hjælp ved en terapeut eller r skal jeg selv prøve på at komme videre.?
Er det senfølger af seksuelt misbrug ang selvværd?
Har også seksuelle problemer den dag i dag,føler at min dejlige kæreste udnytter mig seksuelt og at det kun er derfor at han er sammen med mig?
Syntes at jeg er mega fed,hvilket slet ikke passer? hvorfor det?
Det var nogle spørgsmål jeg gerne vil have hjælp til….. så jeg kan arbejde videre i min enorme store personlig udvikling.
Jeg er en fighter, har en jernvilje, og psykologen kunne ikke forstå hvordan jeg kunne være så hel og ikke være syg af det………… jeg er jo bare et ganske almindelig menneske med følelser og ikke syg
Håber i kan hjælpe mig på vej… hilsen fra ham med Jernviljen
Svar:
Hej til dig med jernviljen
Dit brev er imponerende. Du har været meget igennem. Du er meget klar over, alt hvad der sker med dig lige nu. Du ved, at følelsen af at være uden værdi ikke passer med virkeligheden, som er, at du har værdi. Du har tilsyneladende haft en periode efter terapien, hvor dit selvværd var godt, men det er det ikke for tiden. Du er faldet ned i en slags følelsesmæssigt mørkt hul, hvor du har mistet dit selvværd.
Umiddelbart tænker jeg, at en dosis terapi mere vil være godt. Det kan være, at du ret hurtigt kan komme på rette spor igen med den rette terapeut/psykolog. Når man har været alt det igennem, som du har været igennem, så er der intet mærkeligt i, at du falder ned i nogle følelsesmæssige mørke huller en gang imellem, som du umiddelbart har svært ved at komme op ad igen på egen hånd. Det er ærgerligt, at din tidligere psykolog er stoppede, for I havde tydeligvis et godt samarbejde, og vedkommende kunne sikkert har hjulpet dig.
Det er vigtigt, at du tænker over hvad formålet med et nyt forløb er. Du skal jo ikke starte forfra i terapi. Du skal bygge videre på det, du har lært og været igennem i terapien. Et formål kunne f. eks. være at lære at komme op af følelsesmæssige huller. Livet er svært for alle mennesker fra tid til anden. Så det er vigtigt, at du lærer hvordan du komme videre, når dit liv bliver svært. Frem for at dømme dig selv, når livet bliver svært, så skal du lære at være omsorgsfuld, støttende og kærlig overfor dig selv, når livet er svært. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du allerede er rigtig godt på vej med dette. Men i nogle bestemte situationer, har du svært ved det. Dette er svært at lære i ét langt terapeutisk forløb. Man lærer det egentlig bedst ved at øve sig sammen med en terapeut/psykolog hver gang, man lander i et nyt hul i ens liv, hvor man har mistet selvværdet og igen er begyndt, at være selvfordømmende. Man aftaler så kun tider i disse perioder, hvor man sammen med psykologen/terapeuten lærer og øver sig i at komme ud af hullet. Så stopper man ind til næste gang man har brug for hjælp. Og når man har gjort dette nogle gange, så kan mange selv finde vejen ud af hullerne. Dette er en anden måde at gå i terapi på.
Så stiller du nogle andre spørgsmål.
Syntes I at jeg skal have hjælp ved en terapeut eller skal jeg selv prøve på at komme videre?
Jeg synes du skal søge hjælp. Find en god psykolog/terapeut, som kan samarbejde med dig på dine præmisser. Du er tydeligvis god til at bruge terapi. Det er det ikke alle der er.
Er det senfølger af seksuelt misbrug ang selvværd?
Du har levet under mange baske vilkår i mange år. Jeg kan ikke sige, at det du oplever, er særlig knyttet til det seksuelle misbrug. Det er en almindelig selvbeskyttelse, af man dømmer sig selv, når man lever under den slags vilkår, som du er vokset op med. Men dømmer sig selv, fordi det er mere tåleligt end at se realiteterne i øjnene. Det er også almindeligt, at man bliver ved med at dømme sig selv som voksen, når livet er svært. For det er det man altid har gjort. Men man kan godt lære noget andet.
Har også seksuelle problemer den dag i dag, føler at min dejlige kæreste udnytter mig seksuelt og at det kun er derfor at han er sammen med mig?
Jeg kan ikke vurdere om det du føler er rigtig, og du bliver udnyttet, eller om det bare er en oplevelse. Dette er et tema, der vil være godt at tage op i et nyt forløb. Hvis det kun er en oplevelse, så kan det være, at det ændrer sig, når dit selvværd igen er på plads, og du er kommet op ad det følelsesmæssige hul. Måske holder du så mere på dine grænser og stiller flere egne krav til kæresten om hvad du kunne tænke dig; og måske fokuserer du mere på hvorfor du har lyst til at være sammen med ham, frem for at fokusere så meget på hvorfor han skulle have lyst til at være sammen med dig.
Syntes at jeg er mega fed, hvilket slet ikke passer? hvorfor det?
Hvis du kun føler, at du er fed, når du mister dit selvværd, så går følelsen nok over, når du er kommet op af det mørke hul og har fundet selvværdet tilbage igen. Så det er det, du skal fokusere på. Selvfordømmelse kan tage mange former. At synes man er fed, er bare en af de mange mulige. Det er ikke ualmindeligt, at selvfordømmelser ændrer form over tid.
Jeg håber mit svar hjælper dig lidt videre på din vej.
Mange hilsner
Thomas, TUBA