Hej
Jeg har lige laest en masse af jeres breve og svar og er meget roert, fordi det vaekker saa meget genklang og legitimerer mange af mine egne foelelser.
Jeg er 31 aar og er vokset op i et dysfunktionelt hjem praeget af bla. min alkoholiske stedfar, og min mors depressioner.
De sidste halvandet aar har jeg kommet i ACA, hvor jeg endelig har fundet genkendelse og langsomt er ved at laere at passe godt paa mig selv og kende mine glemte foelelser. Det er det bedste og aerligste der er sket for mig, og jeg er i skridtvis bedring.
Men nu staar jeg i saadan en svaer situation som jeg ikke finder svar paa indenfor ACA. Enhver kommentar fra et erfarent og sagligt menneske vil vaere en stor hjaelp lige nu, og jeg faar det indtryk af jer.
Flere af mine broedre har det svaert: en er skizofren, en anden hashoman. Det har vaeret saadan laenge. Men nu har jeg opdaget at min lillebror (25 aar) ogsaa er begyndt at tage stoffer (lsd, svampe og blandede kemiske stoffer). Han tager noget hver dag. Og min lillebror har jeg altid taget mig af, han er saa soed og fin, og jeg kan ikke baere det. Jeg har proevet at snakke med ham om det, hvor bekymret jeg er, hvor farligt det kan vaere osv, men han bliver bare irriteret, han er sikker paa det ikke er farligt for ham og at han ikke vil miste kontrollen.
Jeg foeler mig alene med min viden, for min mor kan slet ikke tale med ham og der er ikke andre. Jeg genoplever meget voldsomt afmagtsfoelelserne fra min barndom, og fryser ligesom helt til is igen. Jeg har laert at jeg som voksen skal passe godt paa mig selv og faa hjaelp til mine problemer, men denne situation har lammet mig. Jeg kan ikke baere hvis ogsaa han forsvinder ind i misbrug, han er min naermeste i familen, han er min lille, og mit bloedeste punkt. Hvad kan jeg goere? Hvem skal man spoerge?
Mit hjerte piber, og jeg foeler mig fanget igen af den haabloeshed jeg ellers var begyndt at rykke mig saa fri af. Igen fylder min familie alt i mit system, og jeg har svaert ved at maerke hvad jeg selv er og vil.
Mange hilsner fra en ulykkelig storesoester.
Svar:
Hej storesøster,
Tak din mail.
Du beskriver en meget svær situation som du står i. Din lillebror, som har et helt særligt plads i dit hjerte og som du vil gøre alt for, er begyndt at tage stoffer. Derudover reagerer han ikke, når du påpeger hvilken skade det kan gøre. Dette er særligt pinefuldt for dig – måske af flere grunde:
· Du er særlig knyttet til ham.
· Du har måske inde i dig selv påtaget en særlig forpligtelse for at beskytte din lillebror, som du nu ikke længere kan indfri, da han er voksen og ansvarlig for sit eget liv.
· Når han tager stoffer, så oplever du dig selv som meget mere alene og ensom, for han var den der var tilbage i familien.
· Din afmagt i denne situation minder dig om din afmagt i forhold til andre familieproblemer, såsom din mors depressioner, din stedfars misbrug, dine andre brødres psykisk sygdom og stofafhængighed.
Det er meget forståeligt, at du oplever dig voldsomt afmægtig og oplever at du ”fryser til is”. Det er reelt meget voldsomt hvad du oplever. Du er reelt magtesløs. Det er ekstremt trist at din bror begynder at tage stoffer. Det du beskriver i dit brev er endnu en sorg, endnu et tab, oveni i de mange tab du i forvejen har oplevet. Misbrug og sygdom har allerede taget meget fra dig. Nu tager de tilsyneladende lidt mere – og det opleves ubærligt. Derfor håber jeg, at den is, du nu oplever, på et tidspunkt smelter og bliver til tårer. For det er en stor sorg, at din lillebror begynder at tage stoffer. Der er meget at græde over.
En anden ting, der er tydeligt når jeg læser dit brev, er at der er så mange problemer i familien, som du er vokset op i, at det er svært at hente næring i familien. Nogle gange – kan der være så meget sorg i en familie, at man må holde sig på afstand af den, så man ikke drukner i sorgen. Det er meget svært at bearbejde sorg, hvis man hele tiden står midt i en sørgelig situation. Bearbejdning kræver en vis afstand. Det er derfor særdeles vigtigt, at du ser dig grundigt om uden for familien og prioriterer forbindelser uden for familien. Når du kun kikker ind i familien, så ser fremtiden sort og koldt ud, og du kan ikke mærke dig selv. Lyset og varmen ligger udenfor. Det findes andre steder hvor du kan hente næring, støtte og håb for fremtiden. Det er din ret og pligt over for dig selv at gå efter lyset.
Jeg tror, det vil det være en god idé at holde lidt afstand til familien i en periode, så du kan genfinde dig selv, sørge over den nye situation, finde noget ro, gøre nogle gode ting for dig selv, gerne sammen med andre mennesker udenfor familien. Mange unge fra familier med alkoholproblemer, kan først mærke sig selv, når de har en passende afstand til familien.
Til sidst får jeg lyst til at pointere, at din situation er aldeles urimelig. Du har på ingen måde fortjent at skulle så meget igennem. Husk det.
Mange hilsner fra Thomas, TUBA.