Hej.
Jeg er en pige på 14 år, og har en forælder der har været afhængig af alkohol siden jeg var lille. Min mor(som er alkoholafhænig) prøver ihærdigt på at blive ædru alkoholiker, og prøver på at give mig det bedste hun kan give mig. Hun har ofte været til AA møder, og har taget kurser, men intet har ladet til at virke. Jeg bliver altid frygtelig glad og lettet når hun fortæller mig at hun vil stoppe med at drikke og at det aldrig sker igen, men hun giver mig gang på gang falske forhåbninger, og jeg bliver altid rigtig sur på hende, og fortæller hende at hun skal tage ansvar for hendes familie, eftersom hun er forælderen, og ikke kun kan tænke på sig selv. Jeg fortæller hende derudover hvor forfærdelig en mor hun er, og hvor meget jeg ikke kan udstå hende, derefter undskylder hun altid og bliver ked af det, og det resulterer i at hun drikker endnu mere. Reagerer jeg forkert? Jeg kan bare ikke lade vær med at udtrykke mine følelser overfor hende. Det er skam ikke fordi jeg hader min mor, jeg elsker hende da ubetinget, men når hun gang på gang skuffer mig så man skulle tro det var løgn, ender det ud i at jeg føler mig ubrugelig og uelsket. Hun vil langt hellere alkohollen end sin familie, og det er jeg synes er umenneskeligt og forfærdeligt handlet af hende.
Svar:
Kære du
Nej, du reagerer slet ikke forkert. Jeg synes faktisk du reagerer helt rigtigt og super flot!
Du fortæller at du slet ikke kan lade være med at udtrykke dine følelser overfor din mor. Det skal du heller ikke, det er så godt at du fortæller hende hvordan du har det.
Det er helt okay at du bliver sur på din mor over, at hun ikke tager ansvar for sin familie og det er helt okay at du siger det til hende. Det er også okay at du synes hun handler umenneskeligt og forfærdeligt ved at vælge alkoholen frem for sin familie. Det er mere end okay at du siger det til hende. Selvfølgelig skal du sige fra når du føler dig ubrugelig og uelsket. Det er så flot at du kan det og det skal du endelig blive ved med.
I dit brev skriver du ‘Jeg fortæller hende derudover hvor forfærdelig en mor hun er, og hvor meget jeg ikke kan udstå hende, derefter undskylder hun altid og bliver ked af det, og det resulterer i at hun drikker endnu mere.’ Jeg fornemmer at du er bekymret for, om din mor drikker mere, når du siger fra og fortæller hende, hvordan du har det. Det er muligt at hun drikker mere lige i det øjeblik. Måske fordi hun bliver ked af det. Måske fordi hun føler dårlig samvittighed. Men grundlæggende er det ikke derfor hun drikker, du påpeger blot problemet overfor hende og det er så sejt at du gør det, selvom hun drikker videre. Som du selv er inde på er det alene din mors ansvar at hun drikker. Du har ansvar for dit liv og det ansvar tager du, hver gang du siger fra overfor din mor. Det er virkelig flot at du gør det og jeg synes bestemt du skal fortsætte med det.
Selvom du bliver ved med at sige fra og fortælle din mor hvordan du har det med at hun drikker, så er det ikke sikkert at det ændrer noget. Det er ikke sikkert at din mor holder op med at drikke. Men derfor er det alligvel rigtig vigtigt at du siger fra. Det er vigtigt at du holder fast i hvad du synes er i orden, at blive sur når hun skuffer dig osv. Du reagerer helt rigtigt. Måske er der nogen omkring dig der reagerer på samme måde i forhold til din mors alkoholmisbrug? Jeg synes du skal holde sammen med dem, hvis der er nogen. Det er jer der reagerer rigtigt og fornuftigt – det er din mor der er galt på den.
Til sidst har jeg lyst til lige at fortælle dig lidt mere om TUBA. Jeg ved ikke om du allerede ved det, men i TUBA kan du komme i individuel eller gruppeterapi. Jeg tænker om det måske kunne være noget for dig at mødes og tale med andre unge i en gruppe i TUBA? På den måde vil du kunne dele dine erfaringer med andre unge og I vil kunne støtte hinanden i, at holde fast i jer selv. Det er en mulighed du kan overveje.
Bliv ved med at sige fra overfor din mor og hold fast i dig selv. Det er helt rigtigt det du gør 🙂
Bedste hilsner
Camilla