Hej..
Jeg er en pige på 18 år som har levet med alkohol hele livet, jeg har ikke snakket med min mor i et stykke tid, fordi jeg opdagede hende i at drikke, det endte op i et kæmpe skænderi og siden har vi ikke snakket samme. Jeg har gjort op med mig selv jeg ikke ønsker, hun skal volde mig mere smerte i mit liv, da jeg er så tæt på at knække over. hun har kigget mig i øjnene og sagt jeg er uduelig, ikke er noget værd og jeg står i vejen for hendes liv, og det er gjorde mest ondt, var at hun var ædru da hun sagde det. Jeg har som mindre årige taget rollen som voksen derhjemme, for min mor og papfar var der aldrig, da de var på den lokale bodega og kom altid fulde hjem, jeg skulle passe mine mindre søskende og har skiftet mere ble på min søster end mine forældre nogensinde har gjort. Jeg skulle altid sørge for der var så pænt og ordentlig ud, så hvis dem fra kommunen kunne se vi havde det godt, men alt var et stort “kaos” bag facaden. .
Hver eneste dag tænker jeg på, at ringe til min mor og sige undskyld fordi jeg blev så vred på hende da jeg opdagede hende i at drikke (hvilket hun blev rigtig sur og skældte mig ud)! Jeg ved ikke om jeg skal gøre det eller ej? for det er jo min mor, men jeg ved bare jeg ikke kan holde til flere skuffelser og mere drikkeri i mit liv hvis jeg “tilgiver” hende? Jeg har også mødt en fyr, som jeg er rigtig glad for, og han er kommet ind i mit liv på et rigtig træls tidspunkt, så jeg ved ikke om jeg skal fortælle ham om hele min fortid og hvor dårligt jeg har det med mig selv, så han ved hvad han går indtil? eller om jeg bare skal bygge en “facade” op for ham, hvilket jeg er så vant til? .
– håber i kan hjælpe mig?
Svar:
Hej igen,
Tak for din mail. Du har været meget igennem. Du spørger til noget med tilgivelse og noget med facader. Tilgivelse er kompliceret. Lad mig os starte med at se lidt på det.
1) Hvis der er en, der træder mig på tæerne, og så siger undskyld og derved indrømmer at de har gjort mig fortræd, så tilgiver jeg dem, for jeg forventer ikke, at de gør det igen.
2) Hvis der er en der bliver ved med at træde mig på tæerne, men indrømmer ikke, at de gør mig fortræd, eller måske synes de lige frem, at det er i orden at træde mig på tæerne, så er sagen anderledes. I situationer hvor en anden bliver ved med at gøre mig fortræd selv efter jeg har sagt fra, så er det vigtigt at beskytte mig selv ved at lægge en passende afstand. Hvis jeg bliver ved med at lade andre træde på mig, når der er mulighed for at flytte mig, så skal jeg ikke fokusere på at tilgive den anden, så må jeg i stedet tilgive mig selv, fordi jeg har ladt mig træde på.
3) Ofte i familier med alkoholproblemer skifter misbrugeren mellem at indrømme, at de gør andre fortræd, og benægte eller negligere at de gør andre fortræd. Det gør det hele meget forvirrende. Her er det vigtigt at huske, at det væsentligste er ikke om din mor indrømmer at hun har gjort dig fortræd. Det væsentligste er at hun holder op med at gøre dig fortræd. Det gør ondt at blive trådt på, og hvis det fortsætter, kan undskyldninger ikke bruges til noget. Vedkommende skal bare holde op!
Mit første råd er derfor at du beskytter dig selv, ved at holde en passende afstand til din mor. En passende afstand er en afstand hvor du oplever at det er dig, der styrer og sætter dagsorden for dit liv (i stedet for at det er din mors problemer, der styrer dit liv). En passende afstand er ikke noget fast. Det kan ændre sig over tid. Det giver ingen mening at tilgive din mor, når hun tilsyneladende bliver ved med at træde på dig. Det er faktisk hende der skylder dig en undskyldning. Besøg hende, hvis du har lyst, men lad være med at prøve at tilgive hende. Måske har du dog stadig brug for at ”holde pause” fra at se din mor? Måske er det den passende afstand for dig lige nu? Det er så ok.
Tilgivelse er ikke noget du kan gør men din vilje. Det er noget du gør med dit hjerte. Vejen til på et tidspunkt måske at tilgive din mor, starter med at du beskytter dig selv.
Mit andet råd er, at du flytter fokus fra din mor over på dit eget liv. Din mors liv har været som den er i årevis. Du kan ikke ændre det. Hendes liv vil sandsynligvis blive ved med at svinge op og ned uanset om du er med i hendes liv eller ej. Din opgave er nu at få dig et godt liv. Det indebærer at du holder et passende afstand til din mor, og giver dig selv lov til at få dig et godt liv.
Mit tredje råd handler om dit forhold til din kæreste. Kort sagt tænker jeg, hvis han er en kæreste, du gerne vil beholde i lang tid, så duer det ikke med for meget facade. Hvis du opretholder for meget facade, vil du sandsynligvis komme til at føle dig ensom, fordi du ikke viser dig. Du vil sandsynligvis også tvivle på hans kærlighed, for hvordan kan du vide at han elsker dig, som den du er, når du ikke viser dig, som du er? Med en facade snyder du såvel dig som ham for intimitet, og derved dør forholdet langsomt. På den anden side, hvis det er en kæreste du kun har tænkt dig at have i kort tid, så er det måske godt med meget facade. Måske har du bare brug for at have det rart i en periode, uden at din mor skal blandes ind i forholdet. Det er også ok.
Når dette er sagt, så tænker jeg, at hvis du vælger at slippe facaden, så gør det gradvis. Fortæl ham en smule og se hvordan han reagerer, og så vælg om du vil fortæl mere. Det er ikke et spørgsmål om at have facade eller ikke at have facade. Lidt facade må du også gerne beholde, hvis du har lyst til det. Hvis du begynder at slippe facaden, husk at beskytte forholdet ved ikke at gøre din kæreste til en erstatningsforælder. Gør kæreste ting sammen.
Mit sidste råd til dig er følgende. Undersøg hvem har du i dit netværk, som du kan tale med og få støtte fra. Henvend dig til dem. Vælg nogen, som du er tryg ved. Du er selvfølgelig også velkommen til at henvende dig til TUBA.
Jeg ønsker dig alt godt på din videre vej.
Mange hilsner fra
Thomas, TUBA