Min mor og far gik fra hinanden i marts sidste år, da det kom frem at min far skjult havde drukket i perioder over cirka 10 år, og nu havde svært ved at styre det. Min mor forsøgte at hjælpe ham i behandling, men det endte med far smed hende ud.
Gennem hele mit liv har jeg været udpræget ”tryghedsnarkoman”, men jeg mener selv det har taget lidt overhånd efter mine forældre er gået fra hinanden.
Jeg knytter mig altid til en/få personer, altid fyre, som så pludselig betyder alt for mig. Hele tiden søger jeg bekræftelse, ved at gøre alt muligt godt for dem og hvis de bare siger et lille ord ”forkert” kan jeg blive utrolig ked af det.
Mit problem er faktisk at jeg søger tryghed hos folk, så de bliver helt kvalt.
Af flere omgang de sidste halvandet år, har jeg knyttet mig meget til et par kammerater, hvor jeg så blev utrolig ked af det da de enten flyttede fra området eller kontakten blev mindre af anden vis.
I øjeblikket har jeg noget med en fyr, som jeg er rigtig glad for. Det gør det også bare rigtig svært for mig, for jeg er sammen med ham næsten 24 timer i døgnet, og har rigtig svært ved at give ham luft. Det giver selvfølgelig nogle konflikter, da han nogle gange får nok af min opførsel.
Jeg tror jeg opfører mig sådan af frygt for at miste.
Jeg håber du har nogle gode råd til mig, for det er noget der hele tiden går mig på, da jeg ved jeg ødelægger mere for mig selv end jeg selv ønsker.
Svar:
Hej ‘tryghedsnarkoman’.
Tak, fordi du skriver til os. Det besvær, du beskriver, er der mange i TUBA, der kan genkende sig selv i. Så jeg tror, du gør nogle af dem, der læser med, en tjeneste.
Jeg synes, du beskriver meget fint, hvordan det kan hænge sammen for dig. At fordi du har oplevet noget utrygt, er du blevet meget bange for at miste. Det er en underfundig ting hos os mennesker, at selvom vi har grebet noget med vores forstand, er det ikke sikkert, det sådan lige er til at ændre, når vi står i situationerne, så der er ingen grund til at bebrejde dig selv, at du ikke kan lade være med at søge tryghed med det samme.
Jeg vil gerne prøve at give dig nogle råd – men jeg har også lyst til at sige at det, du beskriver, vil være helt relevant at gå i terapi med. Det handler om selve måden, du relaterer til andre mennesker på. Og den måde betyder uendeligt meget for hele vores livskvalitet og det besvær, vi får med livet iøvrigt.
Du har godt fat i det allerførste og nok vigtigste skridt, nemlig at erkende det og se det i øjnene. Få øje på et mønster.
Det næste skridt kunne være at forstå lidt mere af, hvad der helt nøjagtigt er på færde for dig. Du ved formentlig godt med dit ‘hoved’, at din kæreste eller dine venner ikke forsvinder, hvis du ikke klamrer dig til ham/dem. Men en gammel angst siger noget andet. Der må være nogle meget ubehagelige følelser, du undgår, ved at holde dig helt tæt på.
Hvad gør man så? Som sagt kan man gå i terapi og have en refleksionspartner til at finde ud af, hvad der er på færde lige for dig – om der er nogle konkrete oplevelser eller måder, du har fået omsorg på i din opvækst, der kan forklare dit besvær. Om du mere konkret kan blive klog på, hvor angsten kommer fra. Du kan overveje at kontakte din nærmeste TUBA-afdeling, som du finder ved at klikke HER.
Du kan også begynde at eksperimentere lidt. Min bedste idé vil være, at du prøver at lave meget små skridt med at udholde at have afstand til din kæreste. Faktisk at bevæge dig lidt væk fra ham og lade ham være i fred. Bare 10 minutter. Gå en tur, gå i et andet rum. Se, hvad der sker med dig. Du kan måske aftale det med din kæreste. Måske han kan love dig, at han ikke forsvinder – men prøv at bære angsten. Find ud af, hvordan du kan berolige dig selv. Det er din egen angst, din kæreste eller dine venner skal eller kan ikke bære den. Ved at eksperimentere med afstand kan du blive lidt bedre venner med angsten og øve dig i at berolige dig selv. Det er hårdt arbejde. Men jo mere du lærer disse følelser at kende og kan tale til dig selv om, at det bare er følelser, at det er ok, jo mere rolig kan du blive.
Mit råd vil være at du går i terapi med det, jeg synes du har fortjent at få det bedre med det. Jeg håber du kan bruge mine ideer her.
Alt det bedste
Christina, TUBA