Min far har altid drukket, lige så længe som jeg kan huske tilbage. Jeg har mange minder fra fester hvor jeg lå på sofaen i stuen, hvor han og hans venner hørte højt musik og opførte sig grimt. Jeg var altid bange fordi jeg ikke ville have at der skulle ske ham noget, og sjovt nok var jeg ligeglad med mig selv og mine følselser, dem skulle jeg nok selv holde på, men jeg var bange for at han ville komme til skade.
Jeg kan huske at jeg vågnede op bag i en bil der kørte mig høj fart, og jeg sætter mig hurtigt op og finder min far bag rattet. Han er åbenbart blevet sur på min mor, som altid, og valgt at tage mig og min bror og kører. Jeg lærte i en ung alder at behandle min far som et lille barn, selv om det var jo engentlig min rolle. Jeg fik ham beroliget og fik ham endelig til at stoppe bilen.
Jeg tror mit problem er at jeg altid har været den der har taget mig af min far. Jeg har altid stået imod ham og diskuteret med ham, hvor min bror og min mor har valgt at “ignorere” hans problem og aldrig gå ham imod. Jeg syntes det er enormt svært at beskytte min mor og bror overfor min far og jeg kan mærke at jeg bruger enormt meget energi på det. Jeg føler bare at jeg skal passe på min mor, så at min far ikke gør hende til skade. Det er måske også derfor at jeg som en 20 årig universitets studerende stadig bor hjemme, fordi jeg er bange for at lade min mor være alene med ham, hvilket lyder absurd da hun jo også er en voksen. Jeg føler bare at min mor er meget konfliktsky og at hun finder sig i meget.
Jeg tror at jeg har brug for hjælp til at finde ud af hvordan jeg skal tackle min far og hjælpe min mor på den samme tid. Min storebror er flyttet hjemmefra for nogen år siden og han virker ikke som om at han “ser” min fars problem med alkohol, hvilket også gør at jeg føler at jeg er alene med en alt for stor last.
Jeg håber at det hele giver mening, og jeg ved ikke om der er nogen der kan give mig det rigtige svar, da jeg ikke ved om der er et. Jeg er bare glad for at have fundet en side der hjælper unge der er i det her problem, da jeg altid har følt mig meget alene.
Tak på forhånd.
Svar:
Kære du
Mit indtryk, når jeg læser dit brev, er, at du en ung pige, som er blevet voksen i en tidlig alder; “Jeg lærte i en ung alder at behandle min far som et lille barn” skriver du. Jeg tænker at du samtidig lærte at påtage dig voksenrollen, for det gjorde din far ikke og det lyder heller ikke til, at din mor gjorde det. Du skriver at du i din familie er den, der har taget dig af din far og også diskuteret med ham og måske ‘konfronteret’ ham med hans alkoholmisbrug? Du føler at du skal passe på din mor og beskytte hende. Du bor stadig hjemme for at sørge for, at du kan beskytte din mor. Din mor er konfliktsky og finder sig i meget skirver du og din bror er flyttet hjemmefra og ‘ser’ ikke problemet. Du føler du står alene med en alt for stor last og du fortæller at du bruger enormt meget energi på at beskytte din mor og bror mod din far. Nu skriver du herind med ordene: “Jeg tror at jeg har brug for hjælp til at finde ud af hvordan jeg skal tackle min far og hjælpe min mor på den samme tid.” Jeg vil svare dig så godt jeg kan.
At tackle din far
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mon mener med at tackle din far? For mig lyder det til, at det du hidtil har gjort dels er at tage dig af ham og passe på ham og dels at stå imod ham og diskutere med ham. Måske vil du nu gerne tackle ham på en anden måde? Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af, om der er en retning du gerne vil i? Om du f.ek.s gerne vil tackle din far på en måde, så han stopper med at drikke eller om du gerne vil tackle ham på en måde, så du bliver mere fri og bruger mindre energi på ham? Da jeg ikke er helt med på, hvad du mener og ikke kan fornemme, om der er en vej du gerne vil, vil jeg fortælle dig, hvad jeg ved om, hvordan andre unge tackler det at have en drikkende forælder. Måske kan du finde inspiration i andres måder at agere på.
Jeg ved at der er mange der som du, tager et stort ansvar i familien og prøver at få det hele til at hænge sammen så alle har det nogenlunde godt. Jeg ved også, at der er rigtig mange, der bruger meget energi på det. Nogle oplever at de har svært ved helt at leve deres eget liv, fordi de føler sig forpligtet til at passe på familien og dens medlemmer. Nogle bruger hele deres liv på det, eller indtil den drikkende dør. Nogle har det godt med det, andre har det ikke så godt med det. Mange gør på et tidspunkt op med sig selv, hvor meget tid og energi de vil bruge på den drikkende. De spørger sig selv, hvad det må koste dem. Må det koste dem deres sociale liv på uddannelsen? Må det måske koste en uddannese, fordi de ikke kan samle deres koncentration om at gennemføre osv. Nogle når på et tidspunkt i deres liv til en beslutning om, at NU må det ikke koste mere. De begynder at lægge ansvaret fra sig og tilbage på den drikkende og forældrene i familien (og det er svært!). I stedet for at tage ansvar for den drikkende og for familien begynder de at mærke efter, hvad de selv har lyst til, hvad de gerne selv vil og begynder at tage ansvar for, at opnå det. De begynder at tage ansvar for deres eget liv i højere grad end for andres. I TUBA tænker vi, at det er netop dét man kan gøre. Tage ansvar for sit eget liv. Det gælder også den drikkende, og de andre medlemmer i familien. Vi kan hver især kun tage ansvar for vores eget liv. Din far alene kan tage ansvar for sit. Jeg ved ikke af, at der er noget du kan gøre, som kan få indflydelse i hans liv. Der er ikke bestemte måder at tackle ham på, som gør en forskel for hans alkoholmisbrug. Det vigtige er, at du tackler ham på en måde som føles god og rigtig for dig. Du skriver på et tidspunkt “…mit problem er at jeg altid har været den der har taget mig af min far”, hvis det er et problem, skal du måske overveje at begynde at gøre noget andet? Måske tage dig mindre af ham og mere af dig selv? Det har du lov til. Jeg vil gætte på, at det langt fra er nemt, som du skriver har du, fra du har været helt lille, været bekymret for din far, men været lige glad med dig selv. Det tager tid og øvelse at få vendt det perspektiv.
At hjælpe din mor
Du skriver at det lyder absurd at du skal ‘passe på’ hende, for hun er jo voksen. Men hun er konfliktsky og finder sig i meget synes du. Det kan være svært at stille noget op med, hvordan andre mennesker behandler sig selv. Jeg tror på at din mor er konfliktsky og finder sig i meget. Men sådan skal hun måske have lov til at være? Det er hendes valg. Jeg kan god forstå dit ønske om at hjælpe hende og måske bunder det i et ønske om, at hun ville passe bedre på sig selv? Men det gør hun ikke. Igen tænker jeg, at du må gøre op med dig selv, hvor meget tid og energi du vil bruge på at passe på hende. Du bruger ‘enormt meget energi’ på det skriver du. Måske ville din far drikke mere og være voldsommere, hvis du ikke var der. Måske ville han gøre skade på din mor og måske ville hun finde sig i det. Det er rigtig ubehageligt at tænke på. Men det er ikke dit ansvar. Og det er ikke din skyld, hvis det er sådan det kommer til at gå. Dine forældre vælger selv deres liv. Det lyder til at de lever på en helt anden måde, end du ønsker at leve på. Det forstår jeg godt. Jeg synes du har lov til, at vælge et andet liv for dig selv.
Jeg kan forestille mig, at det måske er lidt nedtrykkende at læse mit svar. Jeg har ikke givet dig anvisninger til, hvordan du kan tackle din far og samtidig hjælpe din mor. Jeg har ikke et godt og enkelt svar på det. Der er desværre ingen sikre metoder hvorpå man kan passe på og hjælper andre, som i den grad ikke passer på sig selv. Det kan lyde som om, at jeg siger til dig, at du ‘bare’, skal lade dine forældre sejle deres egen sø og i stedet passe på dig selv. Jeg mener ikke det er noget man ‘bare’ gør. Det er en lang og svær proces. Men lige nu tror jeg du kæmper en kamp som du umuligt kan vinde. Du kæmper for dine forældre mens de selv lader stå til. Du har lov til i stedet at kæmpe for dig selv. Forfølge dine drømme og mål. Bruge dit liv, til det du har lyst til.
Selvom jeg ikke kan give dig et helt klart svar og formentlig har givet dig endnu flere spørgsmål at overveje, så kan jeg sagtens kende dit dilemma fra andre unge. Jeg ved, at du ikke er den eneste, der går med de overvejelser du har om, at tackle din far og hjælpe din mor. Måske kan du finde mere inspiration ved at læse nogle indlæg fra andre unge her på siden. Du er også meget velkommen på chatten eller til at kontakte en TUBA afdeling i nærheden af, hvor du bor.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Camilla, TUBA