Kære Camilla!
Jeg tror du har helt ret i, at jeg prøver at passe på mig selv. Det ligger naturligt til mig at være forsigtig og afvisende overfor folk, hvilket også er en ting jeg tit får af vide. Jeg arbejder jo meget på at være åben og imødekommende, men det ikke altid lige nemt. Det er de færreste jeg lukker ind, lige netop fordi jeg ikke ved om jeg kan regne med dem.
Tusinde tusinde tak! Jeg bliver så glad når du skriver disse ting, det betyder så meget! At få af vide man har rykket sig, er så skønt. Det viser bare endnu engang at det er det hele værd at kæmpe. Du er en stor del af, at jeg har rykket mig. Jeg ville aldrig have kommet så langt med det her uden din hjælp, så tusinde tak!
Ja, det er bestemt en mulighed. Jeg tror det er noget jeg skal tænke over. Men jeg tror det ville gøre det hele en del lettere for mig, hvis hun vidste hvad der foregik inde i mine tanker, og hvorfor jeg måske ikke altid er så meget med.
Præcis.. Jeg har bare ikke lyst til at savne ham.. Det gør ondt og det er svært ja. Det er rigtig øv, desværre.. Hvorfor jeg savner ham ved jeg ikke.. Det er så mærkeligt, for han er jo ikke en god far.
Hmm. Ja, vel også nogle træk i hans væremåde. Jeg ved ikke om jeg kan regne med ham. Jeg ved ikke om han er typen der holder sig til en pige. Specielt fordi vores “forhold” indtil nu har været hemmeligt, da han få dage inden havde sluttet det med en anden pige, og nu ikke vil ses som player. Det kører konstant i mit hoved om han er til at stole på, og om han kun er interesseret i mig og ikke andre. Min far var og er stadig utilregnelig. Den eneste mand jeg i realiteten burde kunne regne med, kan jeg ikke.
Jeg fortalte ham lidt omkring at min far altid stod og drak ude i skuret. Der var han meget sådan, “Ejj” og krammede mig. Jeg tror han er meget omsorgsfuld når det gælder disse ting. Generalt har han en super god indflydese på mig, da han altid siger til mig jeg skal blive til mine timer i stedet for at pjække, fortæller mig jeg ikke skal være ked af det osv. Han vil mig det bedste tror jeg.
Hvordan jeg gjorde det sidst? Hmm.. Ham jeg så sidst, som egentlig er min eks nu (Et forhold på et par uger kun) har selv en far der var misbruger engang, og en mor der er død af det. Derfor kom det en smule naturligt for mig at sige, det samme med ham vennen. Hans far drikker jo selv, og derfor føler jeg det er så nemt for mig. De kan realatere til hvad jeg fortæller, og måske endda føle det samme. Det gør det hele så meget nemmere… Det kan ham her jo ikke, og det er helt okay. Jeg ved bare ikke hvor meget jeg kan få mig selv til at fortælle endnu.
Det er en slags “helligdag”/Dagen efter Ramadan for tyrkere i dag. Bajram kaldte min far det altid. Bosniere fejre det også. En dag som denne bringer en masse tanker frem. Det første år efter mine forældres skilsmisse fik jeg en besked fra min far på denne dag. “Bajram Serif Mubarek Olsun” ville der stå. I år fik jeg ingen. Heller ikke sidste år. Jeg mangler den lidt. Det en stor dag jo. Da min far boede hjemme fik vi ofte gaver på den dag. Det stoppede i mine ældre år, jeg ved ikke hvorfor. En dag som i dag kan godt være lidt øv. Ude på tiende klasse er der rigtig mange udlændinge der fejre det. Det undre mig hvorfor min far ikke har skrevet noget. Han føler vel ikke det er nødvendigt længere..
Kram modtaget, og et sendt retur med det samme (!!)
Kærlig hilsen Maja
Svar:
Kære Maja – din seje fighter!
Hvor er det dejligt at du føler det er kampen værd. Det er en stor glæde at skrive med dig og velbekomme. Jeg deler det med dig jeg ved og kommer med ideer hist og her, det er dig der fører det hele ud i virkeligheden og gør det hårde arbejde! Det er en fornøjelse af være vidne til dit liv og det glæder mig at vores teamwork er brugbart for dig 🙂
Har du mon talt med din kontaktlærer? Jeg synes det giver rigtig god mening det du skriver om, at det måske ville være lettere, hvis hun ved hvad der foregår inde i dig og samtidig forstår jeg godt at du helst ikke vil have at hun taler med din mor…. tør du mon tage chancen?
Nu når jeg læser det med din far, kommer jeg til at tænke på noget. Hvad mon der sker, hvis du giver dig lov til at savne ham? Hvad hvis man godt kan savne en far, selvom han ikke er en god far? Måske du bare i det hele taget savner at have en far? Måske du svaner at have den kærlige far, din far kunne have været, men som han ikke er? Jeg ved ikke om det giver mening for dig, at prøve at give dig lov til at savne ham? Prøver at mærke hvor stort savnet er inde i dig? Hvis det giver mening og hvis du har lyst til og mod på at prøve det, så må du endelig prøve at beskrive det for mig, hvis du kan.
Det giver så god mening at det er nemmere for dig at åbne op overfor nogen som kan relatere til din historie, sådan tror jeg det er for de fleste. Det er godt at høre, at din kæreste viser dig omsorg. Jeg tænker du gør det helt rigtige ved at lade tiden arbejde for jer og vise hvor stærk tilliden kan blive mellem jer. Jeg tænker det med tillid er noget vi skabaer til og med hinanden. Jeg tænker du skal fortælle de ting du kan mærke at du føler dig tryg ved at fortælle. Hvis du føler dig utryg, så vent lidt med at fortælle det og se om du kan blive tryg.
Det er ikke til at vide om han er til at stole på, det kan kun tiden vise. Når nu din far var utilregnelig, så kan det betyde, at det kan tage dig lidt længere tid at stole på din kæreste, måske – det er ikke sikkert at det er sådan. Det du kan gøre er, at være opmærksom på om du vurderer din kæreste udfra det han reelt gør, eller om du hovedsageligt bekymrer dig om, om han kommer til at såre dig, på samme måde som din far har gjort – uden at han reelt set sårer dig. Det er lidt kompliceret, giver det mon mening?
Glædelig Bajram i fredags! Jeg kan godt forstå at du manglede den hilsen fra din far. Jeg kommer til at tænke på, og måske har jeg skrevet det før, at du på en måde har mistet din far, selvom han ikke er død. Han er der ikke for dig på sådan en dag, som han engang var og det bringer naturligvis minder frem, som får dig til at mærke at han ikke længere er der. Det er svært at gætte på, hvorfor han ikke skrev til dig, ligsom det er svært at vide, hvordan det kan være han ikke vil have kontakt med dig og være far for dig. Måske finder vi aldrig rigtig ud af det. Måske findes der ikke en reel grund. Måske er grunden at alkoholmisbruget er blevet omdrejningspunkt i hans liv, når det bliver det, er der ikke rigtig plads til andet. Når jeg tænker på de breve du har skrevet herind, tænker jeg at der er meget i forhold til din far, som du må leve uden forklaring på. Er det mon muligt tænker du? Du vil formentlig altid have de spørgsmål indeni, men hvordan mon du kan leve et godt liv, selv hvis du ikke skulle få svar? Er det muligt? Hvad tænker du?
Tak for dit kram – det kan mærkes 🙂
Kærlig hilsen
Camilla