Hej Camilla.
Hold da op, lang tid siden du svarede på det sidste indlæg. Tingene har ikke gået så godt for mig på det seneste, og jeg har super dårlig periode. Ham drengen jeg så sluttede det pludselig mellem os. Jeg gjorde alt for den dreng, og så gik det hele bare galt. Jeg er stadig meget ked af det. Det sluttede helt i søndags, og dagen efter havde han allerede kysset en ny. Jeg lukkede mig op for ham. Fortalte ham om mine nætter hvor jeg græd mig i søvn, og om hvor dårlig en far jeg har. Alt dette gjorde jeg uden grund, for nu står jeg tilbage uden drengen. Gud hvor gør ondt at åbne sig sådan, og så en-to uger senere slutter han det. Derfor er det så svært for mig at åbne op. Jeg troede lige jeg havde fundet en jeg havde en fremtid med på længere sigt. Jeg tror sagtens jeg kan mærke forskellen. Jeg har det meget blandet for tiden. Så har jeg et øjeblik hvor jeg er ovenud lykkelig og smiler, og et øjeblik hvor jeg sidder med tårer i øjnene og ikke længere ved hvad jeg er værd. Det ikke sjovt at leve sådan. For jeg følte mig i hvertfald ikke noget værd når han dropper mig, og kysser med en dagen efter. Han forlod mig præcis som min far. Jeg har det tit med ikke at føle mig noget værd. En rigtig træls følelse. Jeg modtog en mail fra Jeppe dagen efter. Jeg har ikke fået svaret endnu, mit overskud skal lige være der før jeg kan komme med et ordenligt svar, hehe. Jeg blev glad af at læse mailen, og jeg synes det hele lyder meget tiltalende. En anden ting.. Noget tid efter jeg sendte mit sidste indlæg snakkede min mor og jeg sammen. Omkring tiden hvor min far boede her. Hun fortalte nogle rigtig grimme ting om ham.. Som at han altid havde sagt fra da min bror og jeg var små, at det var mine mors børn – han ville egentlig ikke have noget med os at gøre. Hvad er det for en holdning? En anden forfærdelig ting hun fortalte var.. At lige efter han flyttede, så kom han og hentede et par ting. Han spurgte min mor hvem det var der havde bedt hende smide ham ud, om det var min mormor – hun brød sig ikke om ham – men det var ikke hende. Min mor havde længe gået og været bange for ham. Faktisk altid tror jeg. Men denne gang turde hun svare ham hårdt, hun fortalte ham at det var hende selv, fordi hun tit havde lyst til at brække sig når hun så på ham, og at hun ikke længere kunne holde ham ud. Min far blev rigtig sur. Hans svar lød sådan her: “Så vil du ikke vide hvor tæt jeg har været på at sætte ild til huset mens du var derinde”.. Altså… Jeg blev mundlam. Hvordan kan han sige sådan noget? Bare tanken om at han kunne have taget min mor fra mig.. Det ikke en far jeg vil kendes ved. Det ikke MIN far det der. Det er direkte flovt! Føj hvor jeg skammer mig over ham. Mit had til ham blev stort efter den samtale. Ja, jeg hader min far. Ellers går min sommer vel okay. Jeg laver ikke noget specielt. Er mest hjemme, eller bruger tid for mig selv. Feks. Tog jeg ind i byen helt selv sidste uge, og tit går jeg udenfor helt selv. Går bare rundt og er mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror bare det en måde at slippe væk fra det hele. Jeg er ikke rigtig sammen med nogle. Når folk tager på ferie, så går det op for mig hvor få venner jeg egentlig har. Jeg har altid været typen der godt kan lide og være selv. En enspænder. Men jeg elsker nu også at bruge tiden på dem jeg elsker. Det bare svært og være mig selv i mange tilfælde. Derfor tror jeg også jeg har så få venner. Det tager rigtig meget og rigtig lang tid før jeg er tryg ved en person og tør være mig selv helt 100%. Klokken er lidt i 04.00 mens jeg skriver dette indlæg. Jeg har lige grædt. Mest over at jeg savner drengen, og stadig elsker ham, men også fordi jeg synes mit liv er noget rod. Normalt går jeg i seng om en times tid. Står op igen sent på eftermiddagen. Og sådan kører det bare. Jeg gad godt lave lidt flere ting, men så snart jeg har muligheden.. Så kan jeg ikke overskue det. Øv. Glæder mig til dit svar. Kærlig hilsen Maja.
Svar:
Kære Maja
AV hjerte! Av, av, av hvor kan jeg godt forstå at det gør ondt, at han pludseig sluttede det mellem jer efter at du havde lukket dig op for ham. Det må føles som en knytnæve lige i ansigtet… eller noget i den stil?
Øv, hvor er det ærgerligt og trist. Jeg er ked af at du skal opleve, at han forlader dig, præsic som din far…. det er svært at se en mening med.
Samtidig har jeg lyst til at fortælle dig, at den slags desværre sker. Jeg får en del breve her i brevkassen, som netop handler om, at man oplever at blive svigtet af en kæreste på sammen måde som man er blevet svigtet af sin far. Det siger jeg ikke for at det skal føles endnu mere håbløst, men for at fortælle dig, at livet nogen gange kan føles som en kamp og det eneste man kan gøre er at kæmpe videre.
Jeg synes du er den sejeste pige i galaksen! Du var modig og viste ham den du er indeni. Det mod kan ingen tage fra dig. Du KAN godt! At han så ikke var den rette… det er pisse ærgerligt. Måske kommer der en tid nu, hvor du har brug for at sørge over, at han ikke var den du skulle have en fremtid med på længere sigt og hvor du har brug for at ‘samle’ dig selv igen. Det tager den tid det tager og det gør både ondt og godt – jeg håber at du i processen vil huske på, at det ikke er dig der er noget galt med. Du GJORDE det faktisk, du gjorde det der er svært for dig. Du KAN godt!
Du skriver nogle gange i dit brev om selvværd, du skriver bl.a. at du ikke længere ved hvad du er værd. Det er helt almindeligt at blive i tvivl om sit værd, når man oplever at blive valgt fra, sådan som du har oplevet det nu og også har oplevet det tidligere i forhold til din far.
Med den erfaring jeg har her fra TUBA, mener jeg at det er pga. det du har oplevet med din far, at du kommer til at føle manglende værd nu, hvor du igen oplever at blvie valgt fra. Måske er det lidt svært at tage ind lige nu, så kort tid efter at ham drengen sluttede det mellem jer. Alligevel har jeg lyst til lige at fortælle dig lidt mere om det med selvværd, så kan du vende tilbage til den en anden gang og læse det igen, hvis du får lyst.
Følelsen af at man er mindre værd eller slet ikke er noget værd begynder der, hvor ens mor eller far behandler en sådan. Når din far eksempel vis drikker frem for at være sammen med dig, så kan det give dig en følelse indeni af, at du er mindre værd end alkohol. Når jeg læser de ting din mor har fortalt dig om tiden hvor din far boede hos jer, får jeg igen øje på, at han behandler dig, din bror og mor som om I ikke er noget værd. Udfordringen er, at man kommer til at tro på det og kommer til at føle at man er mindre værd. Alle mennesker er unikke. Der findes kun én af dig, du ér unik og uundværlig. Din fars adfærd har givet dig en følelse af noget andet. Hvis vi lige lader som om, at han havde været på en helt anden måde, at han havde været den far for dig, som du ønsker dig og har brug for. Så havde du haft en helt anden følelse af værdi indeni. Det er med andre ord din fars adfærd, der udfordrer det faktum at du er unik og uundværlig – det er ikke fordi du ikke er det. Jeg håber det giver bare lidt mening? Det jeg vil frem til er, at du faktisk ikke behøver din far til at fortælle dig at du er unik og har værdi. For sådan er det bare, det kan ikke diskuteres. Du er værdifuld alene fordi du ér. Nu hvor du er i tvivl, kan en lille øvelse være, at du behandler dig selv som du gerne ville behandles af din far. At du er så god, kærlig, omsorgsfuld og sød ved dig selv, som du ville ønske din far havde været – og suger til dig, fra de mennesker der behandler dig netop sådan. På den måde kan din følelse af at være noget værd igen opbygges. Det er selvfølgelig mere nuanceret end som så, og i den grad noget der kan arbejdes med i terapi, men det at være god ved sig selv er et sted at starte. Jeg ved ikke om alt dette giver mening, brug det hvis du kan og lad det ligge, hvis det ikke giver mening.
Når det er sagt, så forstår jeg så godt når du siger “Det er ikke en far jeg vil kendes ved. Det er ikke MIN far det der….. Ja, jeg hader min far.” sådan kan jeg godt forstå du har det og det er helt okay at du har det sådan. Nogle mennesker har det svært med at føle had, de føler det er forkert at have negative følelser og skammer sig over at have dem. Men det er helt naturligt at føle had, når man ikke oplever at have den værdi for et andet menneske, som man ønsker at have. Jeg synes det er sundt og godt at du anerkende følelsen af had indeni dig. Jeg gætter på at det også gør ondt.
“Går bare rundt og er mig” skriver du, om det du laver her i ferien… det lyder faktisk ret lækkert, er det mon også sådan du oplever det?
Du skriver at du tror det er en måde at slippe væk fra det hele på, jeg kan også godt se det fra den vinkel. Så slipper du for at forholde dig til andre eller blive konfronteret med, at dine venner er på ferie. Du kan godt lide at være selv skriver du og du elsker også at bruge tid med dem du elsker. Det synes jeg giver god mening. Jeg tænker godt at man kan have begge dele i sig. Forstået på den måde, at man både kan lide at være sammen med sig selv og sammen med dem man elsker – sådan har jeg det også 🙂
Måske ligger du og sover nu og vågner først senere….. hvilke ting er det, du gerne vil lave, men som du ikke kan overskue?
Jeg er glad for at høre at du blev glad for Jeppes mail og synes det lyder tiltalende, du må tage dig lige den tid du har brug for, indtil du føler du har overskud til at svare 🙂
Jeg holder sommerferie nu og er tilbage i uge 33, så hvis du skriver igen, kan der godt gå lidt tid før du får svar.
De bedste hilsner
Camilla