Hej Camilla.
Jeg har haft min første skoledag i dag. Mødte kl. 8.10 og havde fri kl. 12.45. Det var en rigtig dejlig dag, og det hele virker super godt. Vi har ikke en fast klasse derude, da det er en masse tiende klasser samlet, og mange af fagene har man blandet. Men vi har en slags kontaktgruppe/klasse. Jeg kendte ikke nogle af dem, har kun hørt om dem. Det er super rart at komme ind et sted hvor folk ikke kender en. Vi skulle fremlægge en præsentation af en anden i klassen, og jeg tog det hele meget stille og roligt – de kendte mig jo ikke, så de ved ikke hvordan jeg er. Alt i alt har det været en god dag, og jeg har allerede fundet et par nye venner – specielt én pige snakker jeg super godt med. Jeg forstår fuldt ud det du skriver, og er helt enig. Det er vel lidt en blanding, og det kan jeg egentlig godt lide. Jeg er ikke for hård, men heller ikke for god, og det er jeg tilfreds med! Forresten, så ringede min far sidste uge! Han ringede ikke til mig, men min bror. Min bror startede i skole i Viborg i søndags. Min far spurgte en masse ind til det, og omkring hvordan min bror har det. Men hvor er Maja henne?… Hvad skal Maja næste år? Og har Maja det godt? Jeg var som luft i deres samtale. Det har altid været min bror han har ringet til når han endelig ringede, men jeg plejede da at blive nævnt. Men denne gang var jeg ikke eksisterende. Det gør mig lidt ked af det og skuffet. Er jeg ikke lige så “vigtig” som min bror? Hvorfor spørg han ikke ind til mig? Endnu engang er jeg glemt i hans hoved… Øv.
Glæder mig til at høre fra dig igen, det har været lange uger uden at skrives herinde, det er lidt blevet en vane nu hehe 🙂
Mvh Maja.
Svar:
Kære Maja
Hvor er det dejligt at høre, at du havde en god første skoledag og at der er en pige du snakker super godt med 🙂 Fedt! Hvordan er det gået her den sidste uges tid?
Sejt at du tog det stille og roligt med præsentationen, jeg kom til at tænke på noget vi skrev om for noget tid siden, nemlig det med, om du måske ville fortælle når du startede i tiende at din far drikker, gjorde du mon det?
Øv Maja, med det med din far der ikke spurgte ind til dig. Det virker ikke til at han er på vej til at forandre sig, han opfører sig præcis som han plejer. Jeg kan godt forstå at du blir ked af det og skuffet. Det er så svært med drikkende forældre, man bliver ikke bare skuffet én gang for alle, man risikerer at bliver skuffet rigtig mange gange. Du har allerede mange gange mærket sorgen over ikke at have den far du ønsker dig og desværre kommer du formentlig til at opleve det flere gange, hver gang din far gør sådan nogle ting, som han f.eks. lige har gjort med at ringe til din bror uden at vise interesse for dig. Du kan ikke lave om på det. Det du kan gøre er, at finde ud af, hvordan du vil håndtere det og lade dig påvirke af det – det arbejder du allerede rigtig meget med. Jeg ved at der er en del af dig, som ved at det ikke har noget med dig at gøre, som ved at du er helt unik og lige som du skal være. Det håber jeg du holder fast i, også nu, hvor du bliver konfronteret med hvordan din far er.
Jeg kan godt forstå at det har været nogle lange uger, jeg synes du er så modig og sej sådan som du har åbnet op for mig her i brevkassen og jeg tænker det er helt naturligt at det er blevet en vane.
Har du mon overvejet det nærmere at skrive tilbage til Jeppe?
Bedste hilsner
Camilla