Hej Camilla Det er en god lille reminder, tak for den. Jeg tror og ved jeg kan komme igennem det meste nu. Tusinde tak!! Jeg har faktisk besluttet mig for et andet gymnasie, da jeg er fået fra en STX til en HHX. En handels eksamen og fagene på det var meget mere mig så jeg ansøgte om en linje der. Plus alle mine nye venner tog på det andet gymnasie og jeg følte jeg hørte til der. Jeg glæder mig super meget, det bliver så spændende. Det er så spændende! Det bliver den fedeste tur, det er jeg sikker på. Tak!! Og der er kun en måned tilbage nu, ihh Fortiden går det okay. Jeg har fået nyt arbejde i Kvickly med 1-3 ugentlige vagter, det er helt okay, selvom jeg ikke rigtig føler for det, men jeg mangler pengene. Ellers bruger jeg meget tid med venner osv. Jeg har ikke skrevet med min far siden den 15. Januar, desværre. Jeg ved ikke hvad han går og laver, hører jo intet fra ham. Jeg har noglegange de moments hvor jeg føler jeg får et tilbagefald til dengang hvor jeg ikke var andet end ked af det. Det må helst ikke ske… Kærlig hilsen Maja
Svar:
Kære Maja
Det lyder som en god beslutning med HHX, hvor fagene er mere dig og du kan følges med dine nye venner. Det bliver nogle spændende år 🙂
Tillykke med dit nye job! Jeg tror det er helt lmindeligt at man ikke nødvendigvis brænder for det job man har ved siden af skolen (sådan havde jeg det i hvert fald også da jeg gik i gymnasiet). Men det kan være rigtig dejligt at tjene sine egne penge og også få en fornemmelse af, hvordan det er ude på arbejdsmarkedet. Jeg håber du kommer til at trives med det.
Det er helt naturligt at du får de tilbagefald. Jeg gætter på, at når du mærker efter i hjertet at du ikke har hørt fra din far siden 15. januar, så giver det et stik. Et stik der minder dig om den sorg du bærer rundt på, over at han ikke er i dit liv. Det er okay at det er sådan. Det gør ondt. Det betyder ikke nødvendigvis at du får et tilbagefald og får en længere periode, hvor du kun er ked af det. Omvendt, så kan det godt være at du på et tidspunkt igen får en længere periode, hvor du er ked af det. Hvis det sker, så tror jeg på at du også kommer igennem det, lige som du gjorde sidst. Følelserne kan vi ikke kontrollere, de er bare en del af os, og de hører allesammen til og er allesammen naturlige, både de glade og de triste.
Mon du tæller ned til studieturen? Jeg håber det bliver en helt fantastisk tur!
Kærlig hilsen
Camilla