Hej Camilla
Mange tak!!
Jeg er helt enig. Følte bestemt ikke vi var okay. Han sad i går og sagde det igen henne i skolen, hvor jeg valgte og rejse mig for at gå, men han hev mig ned igen. Jeg synes han har ændret sig rigtig meget for tiden. Det varierer en del. I skolen synes jeg ikke han var særlig sød, men da vi var til et socialt arrangement om aftenen kom han og krammede mig osv. som sædvanligt. Det hele er lidt forvirrende.. Jeg ved desværre ikke hvor meget længere vi holder..
Jeg fik det måske formuleret lidt sjovt. Det lidt svært at sætte ord på det jeg mener, og måske ved jeg det egentlig ikke helt selv. Jeg tror jeg siger det en gang i næste uge. Det skal snart ud.
Du har vel ret i,at det er min far der burde føle sig flov. Det tror jeg til gengæld ikke han gør. Det er mere mig, tror jeg.
Jeg skrev til min far i dag. Mit savn til ham har været stort det sidste stykke tid. Jeg havde brug for at vide han havde det godt. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg mangler ham. Jeg tager mig selv i at sidde og søge på bosniske citater. Jeg kan ikke engang ordentlig bosniske. Jeg kan det basale “hvordan har du det” osv. men langt fra så meget som jeg gerne ville kunne. Jeg vil rigtig gerne lære det. Jeg føler på mange måder jeg er stækere draget mod Bosnien end Danmark selvom jeg aldrig har været der. Som om Bosnien er det hjem jeg aldrig har haft. Vi har ikke råd til at rejse derned og min mor vil slet ikke. Når jeg fylder 18 går min første tur til Bosnien.
Men tilbage til at jeg skrev.. Jeg føler lidt jeg er så småt begyndt og tilgive – men ikke glemme – min far for alt det han har sat mig igennem. Jeg kan ikke leve og give ham skylden for evigt. Jeg må videre nu. Leve mit liv. Lade vær og lade det begrænse mig i de ting jeg gør. Jeg skrev fordi jeg gerne vil se ham igen. Få et kram. Lugte den velkendte alkohol, selvom jeg hader den mere end noget andet. Men jeg mangler ham. Og jeg ved ikke hvorfor.
Er spændt på dit svar!
Kærlig hilsen Maja
Svar:
Kære Maja
Jeg kan virkelig godt forstå at du er forvirret over din kærestes signaler! Jeg kan godt forstå at du rejste dig for at gå, jeg synes det er helt okay at du viser ham, at du ikke vil finde dig i sådan noget.
Har du fået talt med din lærer? Var det i denne uge du overvejede at gøre det?
Jeg kan sagtens forstå at du fulgte din lyst til at skrive til din far, har han svaret dig?
Det giver god mening det du skriver om, at du har brug for at vide at din far har det godt, at du er begyndt at tilgive ham, at du vil leve dit liv og ikke lade din far og hans valg begrænse dig.
Jeg kan virkelig godt forstå at du gerne vil have et kram af din far.
Det blev et lidt kort svar denne gang, jeg er spændt på at høre hvordan det går med kæresten, om du ahr talt med din lærer og om din far har svaret?
Kærlig hilsen
Camilla