Hej Camilla.
SÅ dejligt!!
Jeg ved ikke om jeg føler han forstår mig. Egentlig vil han aldrig kunne, for han aner ikke halvdelen af hvad jeg gik i gennem og stadig går i gennem. Det svært og ane om han har forståelse for det, vi er ikke så meget sammen for tiden, og derfor snakker vi jo ikke om det. Jeg føler helt 100% han er der for mig, det gør jeg! Udover ham ved to veninder det, men det er ikke noget vi snakker om.. Fordele ville helt sikkert være at min lærer ville forstå mig en del mere, og derfor tror jeg også det ville løfte en stor vægt fra mine skuldre. Jeg føler jeg er klar til at sige det, men alligevel så er der noget der holder mig tilbage. Flovheden. Det ikke fedt at have en far der drikker, og bare at sige det højt til min kæreste da han spurgte mig, “Så din far er alkoholiker?” Jeg væmmes ved ordet. Det lyder så ulækkert. Ulemper?… Hmm. Egentlig tror jeg den eneste ulempe ville være, at jeg måske ville føle mig lidt svag. At jeg ikke engang kan komme igennem et skoleår uden at skulle åbne op og dele en så personlig ting om mig selv, fordi jeg har det hårdt. Medlidenheden. Det nager mig langt ind i huden når folk sidder og fortæller mig hvor stærk jeg er uden de ved hvor svært det i virkeligheden her. Ja, måske er jeg stærk. Men det har jo også taget mig en evighed at komme hertil, og mange søvnløse nætter med tårer rendende ned af kinderne. Jeg vil ikke have den medlidenhed. Jeg vil bare have forståelse. Vi havde en lille situation i lørdags. Jeg virkede som sagt sur og han var meget sådan, “Du ved godt folk tænker hvad jeg laver med dig, og at jeg kan få bedre? Det skal du vide”. Jeg blev meget overrasket, sådan siger man da ikke til sin kæreste? Lige siden har alt virket lidt mærkeligt. Måske er det bare mig, jeg ved det ikke. Men jeg føler interessen er mindsket fra hans side… Nej, det har jeg ikke. Det ikke nemt for mig at bringe disse slags ting op, jeg føler mig så lille, svag og latterlig. Jeg skrev til ham om vi var okay, da det ikke virkede sådan. Han skrev vi var okay og altid havde været, så jeg føler ikke der er noget at bringe op. Jeg glemte helt at fortælle, at jeg jo havde fødselsdag sidste måned. Den 12 oktober, 16 år. Jeg var meget nervøs for om min far ville skrive, men det gjorde han. Ikke noget stort, bare tillykke og det sædvanlige “Vi ses snart”. Det sker selvfølgelig bare ikke..
Kærlig hilsen Maja
Svar:
Tillykke med fødselsdagen kære Maja, jeg håber du blev fejret godt 🙂
Jeg vil lige starte med at sige, at det gjorde virkelig ondt at læse at din kæreste har sagt “Du ved godt folk tænker hvad jeg laver med dig, og at jeg kan få bedre? Det skal du vide”. Det var meget ukærligt sagt synes jeg. Jeg er helt enig med dig i, at sådan siger man ikke til sin kæreste. Det er mærkeligt at han bagefter siger at I er okay og altid har været det. Man siger da ikke sådan noget, hvis alt er okay – hvad tænker du?
Når jeg læser det du skriver om fordele og ulemper, så tænker jeg at gevinsten ved at fortælle hvordan du har det, er større end gevinsten ved ikke at gøre det. Som jeg forstår det du skriver, så er gevinsten ved ikke at sige noget, at du slipper for at føle dig svag og for at få medlidenhed. Hvad nu hvis vi kalder det omsorg? At du viser dig selv omsorg, ved at fortælle hvordan du har det og dermed, måske tager noget at presset af i skolen, og at din lærer viser dig omsorg, ved at spørge ind til dig, eller hvad hun nu kan finde på? Jeg ved ikke om det vil ændre noget for dig, hvis du tænker på det på den måde?
Jeg bliver lidt forvirret over noget du skriver. Du skriver at ulempen ved at fortælle det til din lærer, vil være at du måske føler dig SVAG. Samtidig skriver du, at det nager dig, når folk fortæller dig hvor STÆRK du er, uden at de ved hvor svært det er. Det lyder lidt som om du hverken vil betragtes som stærk eller svag? Er det mon rigtigt? Og hvad kunne være alternativet? Du vil gerne have forståelse. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men min forståelse af dig er, at du har oplevet og stadig oplever nogle rigtig svære ting i forhold til din far. Ting som det ikke er meningen man skal klare alene. Ting som er rigtig gode at dele med andre. Jeg ser det som en styrke, at du skriver herind, lige som jeg ville se det som en styrke, at tale med din lærer, fordi du på den måde drager omsorg for dig selv. Det synes jeg ikke er svagt. Omstændighederne i dit liv er som de er, din far drikker, det kan du ikke gøre for og du kan heller ikke ændre på det. Hvis nogen skulle være flov synes jeg det burde være din far. Det er ham der ikke opfører sig som en far. Hvad tænker du om det?
Kærlig hilsen
Camilla